Projektdatabase

Projektet har udviklet en prototype på en dynamisk arbejdslampe, der kan udnytte LED-lyskildernes fortrin inden for fleksibilitet og reguleringsevne.

Formålet med projektet er gennem nye værktøjer at nedbryde barrierer og fremme brugen af energieffektive løsninger i fremtidens udendørsbelysning. I denne smelter lysbehov, æstetik og informationsmuligheder sammen i ét.

Udformningen af en facade er helt afgørende for bygningens resulterende indeklima og energiforbrug. Facaden skal opfylde en lang række funktioner i forhold til brugerne og har stor betydning for, hvordan de oplever indeklimaet og mulighederne for at regulere på indeklimaets parametre efter de skiftende behov.

Lysets indvirkning på hjernens kemi er derfor en ikke uvæsentlig faktor i dagligdagen og man kan ligefrem tale om sundt og usundt lys. I hospitalssektoren, hvor patienterne i forvejen er ramt af en forringet sundhedstilstand vil det være særdeles oplagt at anvende denne viden til at få patienterne hurtigere i bedring til såvel nationaløkonomisk gavn som til patientens gode.

Projektets formål var at udvikle og demonstrere et nyt koncept med intelligent dynamisk belysning, der kan supplere og følge dagslysets rytme og dermed bringe ”dagslyset” ind i bygninger.

Projekt havde til formål at færdigudvikle og implementere modeller for avancerede facader, herunder dobbeltfacader og dynamiske facader, i bygningssimuleringsprogrammet BSim. Modellerne er udviklet gennem flere phd-projekter ved AAU og skulle tilpasses BSim.

I projektet er der udviklet en ny type af energibesparende lyssystemer, som anvender en kombination af dagslys og LED belysning. De nye belysningssystemer er i projektet blevet implementeret og testet på Hotherskolen i Hårlev, og vi har i projektet vurderet både kvantitative og kvalitative aspekter indenfor energiforbrug og lyskvalitet.

Med denne ph.d. afhandling præsenteres et værktøj til simulering og evaluering af termisk komfort baseret på bygningsenergisimuleringer.

Projektets formål var at udvikle og demonstrere et nyt koncept med intelligent dynamisk belysning, der kan supplere og følge dagslysets rytme og dermed bringe ”dagslyset” ind i bygninger.

Resultaterne omfatter test af et stort antal LED baserede erstatningslyskilder på det danske marked. Disse viser, at størstedelen af produkterne har en varm hvid farve og en god farvegengivelse, der lever op til kravene i EU’s Quality Charter. Derimod er energieffektiviteten af størstedelen af produkterne ikke på højde med kravene.

Der er opbygget et netværk af virksomheder og forskningsmiljøer inden for bl.a. elektronik, optik, køling og materialeteknologi, der kan fremme vidensdeling og kommercialisering af LED-teknologiudvikling og –applikationer, og som kan blive et forum for folkeoplysning om de nye energieffektive lyskilder.

Da resultaterne i ph.d.-studiet (ELFORSK-projekt 341-010) havde vist, at det var det elektrostatiske fiberfilter, der både havde den højeste rensningseffektivitet og det laveste trykfald og deraf følgende energiforbrug, blev denne teknologi valgt som filter i det kombinerede køle- og luftrensningssystem, der blev udviklet og testet i projekt 342-016.

Projektet har imidlertid vist, at nøglekomponenter som solarkollektoren endnu er så dyr, at den samlede anlægspris bliver en barriere for praktisk anvendelse.

Resultatet af analyserne viser mod forventningerne, at der ikke kan findes en signifikant sammenhæng mellem vinduesstørrelsen og brugen af elektrisk belysning. Selv om der kan spores visse tendenser til den forventede sammenhæng, er materialet ikke tilstrækkeligt til at bekræfte hypotesen.

Projektet dokumenterer, at når en energieffektiv teknologi som en varmepumpe tages i anvendelse, så sker der ofte samtidig ændringer i den hverdagspraksis, som teknologien indgår i, og derved høstes den potentielle teknisk mulige besparelse ikke fuldt ud.

Rensningsteknologier, som genererer ozon, øger niveauet af ozon i indeluften, hvorved koncentrationen af ultrafine partikler kan øges. Partikler genereres ved reaktion mellem ozon og flygtige organiske forbindelser i rummet. Fem luftrensningsteknologier er afprøvet under boratorieforhold og i et ubenyttet kontorrum.

Der er i projektet udviklet en numerisk metode til beregning af latent varmelagring i konstruktioner, der indeholder faseskiftende materiale.

Resultaterne viser, at metoden til justering af belysning, som hidtil er blevet benyttet i litteraturen, ikke er egnet til at generalisere i forhold til brugernes præferencer for belysningsniveau og korreleret farvetemperatur.

Projektets formål har derfor været at udvikle et værktøj som kan beregne apparaters elforbrug og besparelsespotentiale til nybyggeriet og energirenoveringsprojekter, så rådgivere og bygherrer kan foretage retfærdige vurderinger af forskellige el- og varmebesparende strategier set i et helhedsperspektiv.

Resultaterne heraf og af tidligere gennemførte kortlægninger af tekniske besparelsespotentialer er udmøntet i et overskueligt idekatalog med anvisninger og anbefalinger til forskellige grupper af sommerhusbrugere og –aktører.

Konklusionen er, at der er mange systemer derude med hver deres måde at indstille, styre- og eller regulere på.

Projektet har fokuseret på tre metoder af passiv klimatisering dvs. naturlig ventilation, jordkøling og nattekøling, der sker optimal udnyttelse af kølepotentialet i udeluften og i jorden ved bygningerne.

Der er i projektet udviklet to nye LED-lyskilder og -systemer, der understreger LED-teknologiens potentiale inden for energibesparelser og lyskvalitet. En LED-lyskilde til montrebelysning, der erstatter pinolglødepærer, er med godt resultat installeret i Skatkammeret på Rosenborg Slot.

På baggrund af sommerhusenes store forskellighed anbefaler ekspertgruppen en kortlægning af energiforbruget i sommerhuse ud fra byggeteknisk standard, bestykning med tekniske apparater og udstyr og ud fra brugsmønster.

Værktøjet benytter data fra den obligatoriske energimærkningsordning og gør dem tilgængelige for brugerne i en form, der gør det muligt at sammenligne bygningens energiforbrug og CO₂-udledning med andre tilsvarende bygninger.