Værktøjer til fremme af energibesparende LED belysning i underholdningsindustrien

Projektperiode: 2012 - 2014
Bygninger
LED lyskoncept på Roskilde Festival 344-055

Demonstration af en del af LED lyskonceptet på Roskilde Festival. Foto: Projektgruppen. 

Formålet med projektet er gennem nye værktøjer at nedbryde barrierer og fremme brugen af energieffektive løsninger i fremtidens udendørsbelysning. I denne smelter lysbehov, æstetik og informationsmuligheder sammen i ét.

Resultat

Ideen med projektet er netop at skabe og afprøve nye værktøjer, der kan simplificere og fremme beslutningsprocesserne omkring projektering af belysningsinstallationer.

Forskningsmæssigt ses der på 3D visualisering of fotorealistiske renderinger af nye belysningsløsninger som et nyteffektivt værktøj i design og udviklingsprocessen, og som grundlag for brugeraccept forud for en testopstilling eller egentlig installation.

Nye test og karakteriseringsværktøjer skal generere de nødvendige data for lysudstrålingen fra de enkelte LED lamper og armaturer til at kunne lave en 3D-rendering af lysforholdene i specifikke opsætninger og omgivelser. I projektet fokuseres der på udendørsbelysning i underholdningsindustrien og der forskes i fremtidens løsninger som designes til og testes i et udvalgt miljø på Roskilde Festival pladsen.

Formålet med projektet er gennem nye værktøjer at nedbryde barrierer og fremme brugen af energieffektive løsninger i fremtidens udendørsbelysning. I denne smelter lysbehov, æstetik og informationsmuligheder sammen i ét.

Energieffektiv LED teknologi, der muliggør intelligent styring af såvel lysstyrke og farve af lyset, er udgangspunktet for nye belysningsløsninger i dette projekt.

Projektet har resulteret i opbygning af værdifuld viden om proces, metode, valg af software, krav til lystekniske målinger og nødvendige kompetencer indenfor simulering af udendørs lysløsninger.

I projektet demonstreres visualiseringsværktøjets egenskab som katalysator for fremme af energibesparende LED belysning i event og underholdningsindustrien, men teknologien er generisk og vil blive en vigtig platform fremadrettet i den nationale lystekniske udstyrsplatform på DTU Fotonik i Roskilde til at visualisere både udendørs og indendørs lysløsninger for beslutningstagere ifm. kommunal vej- og gadebelysningsetablering, opførelse af regionale superhospitaler, udvikling af energieffektive belysningsarmaturer etc.

Mere information

Projekt nummer

344-055

Projektansvarlig
DTU Fotonik

Projektdeltagere

Foreningen Roskilde Festival
Kultur & kommunikation
Brother, Brother & Sons ApS
Dansk Center for Lys
Tivoli A/S
Gunver Hansen Tegnestue

Økonomi

Bevillingsår
2012
Tilskud
Kr. 1.226.225
31%
Egenfinansiering
Kr. 2.703.200
69%
Total budget
Kr. 3.929.425
Timer
2.450