Sommerhuse - en kilde til elbesparelser

Projektperiode: 2007 - 2008
Bygninger
Sommerhus

Foto: Pixabay

På baggrund af sommerhusenes store forskellighed anbefaler ekspertgruppen en kortlægning af energiforbruget i sommerhuse ud fra byggeteknisk standard, bestykning med tekniske apparater og udstyr og ud fra brugsmønster.

Projektbeskrivelse

Der gennemføres en-to workshops for at systematisere den viden, der i de senere år er indsamlet om årsager til det stigende elforbrug i sommerhuse. På et efterfølgende seminar vil forskere drøfte, hvordan denne viden udmøntes i konkrete energispareinitiativer, og om der er behov for yderligere forskning.

Resultat

Dette hænger sammen med at sommerhuse på den ene side får mere og mere til fældes med helårshuse og på den anden at sommerhuse bliver mere og mere indbyrdes forskellige - endda mere indbyrdes forskellige end helårshuse. På den ene side har sommerhuse i høj grad fået karakter af hjem nummer to.

Derfor anbefaler ekspertgruppen, at den viden og de erfaringer til opnåelse af energibesparelser i boligsektoren, der allerede er findes, udbredes til også at omfatte sommerhussektoren. Således vil el-sparekampagner o.l. rettet mod almindelige boligejere og -lejere også være relevante i forhold til visse grupper af sommerhusejere og -lejere.

På den anden side er sommerhuse og sommerhusejere ikke entydige størrelser. Byggeteknisk spænder sommerhuse fra simple uisolerede træhytter udelukkende opført til brug i sommerhalvåret, til moderne højtisolerede typehuse beregnet på helårsbrug. Indretningsmæssigt spænder husene fra simpelt indrettede familiesommerhuse, til veludstyrede luksussommerhuse. Brugsmæssigt spænder brugen af sommerhuse fra nogle få uger om sommeren til hele året. Herimellem findes brugsformer, hvor sommerhuset anvendes mere eller mindre intensivt som følge af erhvervsmæssig udlejning.

På baggrund af sommerhusenes store forskellighed anbefaler ekspertgruppen en kortlægning af energiforbruget i sommerhuse ud fra byggeteknisk standard, bestykning med tekniske apparater og udstyr og ud fra brugsmønster.

På den måde er det muligt at identificere de ejere og lejere, der knytter sig til de enkelte sommerhustyper, og i lyset heraf præsentere viften af brugere med et passende udbud af nye og gamle virkemidler.

Mere information

Projekt nummer

339-006

Projektansvarlig
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Projektdeltagere

EKOLAB ApS
AURA Rådgivning A/S

Økonomi

Bevillingsår
2007
Tilskud
Kr. 196.481
72%
Egenfinansiering
Kr. 75.540
28%
Total budget
Kr. 272.021
Timer
375