Projektdatabase

Projektdatabasen indeholder alle de projekter, som ELFORSK har støttet med midler. Der er en kort introduktion af projekternes formål og kontakt information for de igangværende projekter. For de projekter, som er færdige, er der en slutrapport med resultater, som du kan down loade.

Viser 1 - 25 af 52
Projekt nummer
351-014
Projektperiode: 2019 - 2020
Transition ApS

Nye værktøjer målrettet SMV’ere skaber fokus på databaseret energiledelse, og skal sikre flere energibesparende projekter.

Små og mellemstore virksomheder (SMV’er) oplever, at det er kompliceret at komme i gang med databaseret energiledelse. I projektet gennemføres en undersøgelse af SMV’ers konkrete ønsker til energiledelse, og der udvikles materiale og kurser til at opkvalificere installatører, der er den primære kilde til viden om energieffektivisering for SMV’er.

Projekt nummer
349-058
Projektperiode: 2017 - 2019
Green Lab Brugerinnovation

Få overblik over, om kunderne havde udfordringer i valg  og i købs-/leje-processen af varmepumper og hvad der bremser og forsinker investeringer i varmepumper i eksisterende helårshuse.

Dette projekt vil undersøge blandt 300 husejere, der har bedt om tilbud på en vandbaseret varmepumpeløsning til et eksisterende helårshus, om de har købt/lejet en varmepumpe, fortsat ser på eller har opgivet en varmepumpeløsning, og hvilke udfordringer, de eventuelt har mødt i processen ud over det forhold, at en vandbaseret varmepumpe kræver en vis investering, hvis den ikke lejes.

Projekt nummer
349-023
Projektperiode: 2017 - 2019
Viegand Maagøe A/S

Der er udviklet et modelværktøj, der systematisk kan identificere og klassificere energibesparelsespotentialer ved at kombinere forskellige elforbrugsdata.

Projektet har til formål at udvikle algoritmer, som løbende og automatisk analyserer timedata for elforbrug i SMV'er og samkører disse data med data fra øvrige dataregistre (BBR, CVR, DMI m.m.).

Projekt nummer
348-006
Projektperiode: 2016 - 2018
Maskinmesterskolen København

Maskinmester- og ingeniørstuderende får opdateret og tværfaglig viden i ny gratis lærebog. 

Ny lærebog i energirigtig drift i bygninger.

Rulletrappe butikscenter
Projekt nummer
347-021
Projektperiode: 2015 - 2017
DEAS

Projektet har udviklet en samlet værktøjskasse for energirenovering af erhvervslejemål, butikscentre og boliger som adresserer de komplekse problemstillinger ved ejer/lejer paradokset i alle renoveringens faser fra Idé, projektplan, gennemførsel og driftsovertagelse.

Isbjerg
Projekt nummer
346-039
Projektperiode: 2014 - 2016
AURA Rådgivning A/S

100 energieffektiviseringsprojekter fra forskellige segmenter inden for erhvervsvirksomheder, offentlige institutioner og boliger gør energirådgivere, den energiansvarlige eller sælgere i stand til på en enkelt måde at kunne belyse NEB'er og dermed de reelle tilbagebetalingstider for energieffektiviseringsprojekter frem for udelukkende at fokusere på energibesparelsen.

Grundvandsbaseret varmeforsyning
Projekt nummer
346-013
Projektperiode: 2014 - 2019
EWII Energi A/S

Projektets hovedresultater er, at minimumsgrænsen for kollektive grundvandssystemer til boligopvarmning er ca. 50 boliger svarende til kapaciteten af 1 indvindingsboring og 1 returledningsboring i et område med gode forhold for grundvandsindvinding og tilbageledning af grundvand. 

Projektet vil analysere de tekniske og økonomiske muligheder for at effektivisere el-anvendelsen til varmepumper hos den enkelte slutforbruger ved at etablere lavtemperatur fordelingsnet til fælles forsyning af individuelle eldrevne varmepumper.

Smart Home illustration
Projekt nummer
346-008
Projektperiode: 2014 - 2016
IT Energy ApS

Resultaterne i projektet har ikke givet et entydigt svar på, hvordan elhandelsselskaberne kan påbegynde udvikling af en forretning baseret på Smart Grid teknologier. Tværtimod er der flere udfordringer, der spiller ind i forhold til en forretningsmodel baseret på Smart Grid teknologier.

Ældre parcelhus
Projekt nummer
345-048
Projektperiode: 2013 - 2015
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Projektets formål har været at fremme energieffektiviseringen, såsom energirenovering og oliefyrskonvertering af danske parcelhuse særligt uden for fjernevarmeforsynede områder og i områder med mindre økonomisk overskud.

Isbjerg
Projekt nummer
344-012
Projektperiode: 2012 - 2014
AURA Rådgivning A/S

Ved at synliggøre sidegevinsterne øges sandsynligheden for, at beslutningstageren vurderer energispareprojektet som attraktivt at gennemføre og lader sig inspirere til flere energispareprojekter.

Fællesvaskeri 342-054 og 344-040
Projekt nummer
342-054
Projektperiode: 2010 - 2017
Teknologisk Institut

De generelle erfaringerne fra test og installationsløsninger er brugt som grundlag for en generel checkliste til valg af tørretumblere og varmtvandsbaserede vaskemaskiner.

LED-Positivlisten DTU Fotonik 342-035
Projekt nummer
342-035
Projektperiode: 2010 - 2013
DTU Fotonik

Resultaterne omfatter test af et stort antal LED baserede erstatningslyskilder på det danske marked. Disse viser, at størstedelen af produkterne har en varm hvid farve og en god farvegengivelse, der lever op til kravene i EU’s Quality Charter. Derimod er energieffektiviteten af størstedelen af produkterne ikke på højde med kravene.

Menneskers forskellighed
Projekt nummer
341-036
Projektperiode: 2009 - 2011
Preben Buhl Miljø- og Energiledelse

Resultaterne af evalueringen såvel som den øvrige tilbagemelding peger samstemmende på, at organisationspsykologi som fagområde opleves at bidrage positivt til energirådgivningens kvalitet og muligheder for at nå længere i arbejdet med virksomhederne, både på individ og teamniveau.

Planlægning
Projekt nummer
341-011
Projektperiode: 2009 - 2014
DI - Dansk Industri

På trods af lovende cases viste projektdesignet sig desværre umuligt at gennemføre i praksis. Afgørende for at gennemføre projektet var, at de kunder, som skulle udgøre fundamentet for de tre case virksomheder, ønskede at købe EPC projekter.

Rørbukker metal industri
Projekt nummer
341-006
Projektperiode: 2009 - 2011
DS Håndværk & Industri

Der er et stort energisparepotentiale i de små og mellemstore virksomheder, men projektgruppen har ikke forsøgt at beregne, hvor store ekstra omkostninger i forhold til ”traditionel energirådgivning”, elselskaberne skal indregne for at kunne bidrage til at realisere dette potentiale med de metoder, som projektgruppen anbefaler.

Dreng ser TV
Projekt nummer
340-051
Projektperiode: 2008 - 2009
Aalborg Universitet - AAU

Interviews med 22 familier, der deltager i elselskabet NOE’s del af det store FEEDBACK-projekt (338-020), har vist, at en ugentlig meddelelse om det aktuelle elforbrug enten pr. SMS eller e-mail får forbrugerne til at overveje deres vaner. Den ugentlige besked er med til at synliggøre elforbruget og giver forbrugerne en følelse af kontrol. 

Hjemmesiden miljørigtigt indeklima 340-033
Projekt nummer
340-033
Projektperiode: 2008 - 2010
Teknologisk Institut

Projektet har defineret begrebet miljørigtigt indeklima, der indebærer, at brugernes behov for et sundt og produktivt indeklima kan opfyldes ved et lavt energiforbrug, der svarer til en besparelse på op til 90 % i forhold til Bygningsreglementets nuværende krav.

Tandhjul og optimering
Projekt nummer
340-021
Projektperiode: 2008 - 2010
NRGi Rådgivning A/S

Rigtigt tilrettelagt er energioptimerende vedligehold interessant for enhver virksomhed. Der er skabt en samlet løsning, som kan bidrage til store energibesparelser og produktionseffektivisering, og som vil blive formidlet til brugerne gennem uddannelses- og læringsforløb, bl.a. via Center for Drift og Vedligehold.

Bakkegårdsskolen EnergyX 339-054
Projekt nummer
339-054
Projektperiode: 2007 - 2008
Bakkegårdsskolen

Idekataloget kan inspirere alle undervisere, der vil andet og mere end at lære eleverne at slukke for lyset, computeren og musikanlægget.

Industrivirksomhed
Projekt nummer
339-036
Projektperiode: 2007 - 2009
NRGi Rådgivning A/S

Der er i projektet udviklet et værktøj, der kan optimere samspillet mellem virksomheder og energispareaktører. Modellen indikerer, at der er brug for energirådgivere med bredere kompetencer end de rent energitekniske. 

Nyrupskolen i Kalundborg 339-018
Projekt nummer
339-018
Projektperiode: 2007 - 2009
Teknologisk Institut

Belysnings- og ventilationsanlæg på Nyrupskolen i Kalundborg er undersøgt som forberedelse til en ESCO-aftale. For kommunen er der udsigt til både energibesparelser og en forbedret læring ved at gøre de tekniske anlæg mere effektive.

MAN Diesel produktion 339-017
Projekt nummer
339-017
Projektperiode: 2007 - 2010
Teknologisk Institut

I projektet er det gennem teoretiske udredninger og tre konkrete cases anvist, hvordan Lean principperne kan øge effektiviteten i energirådgivningen og gøre det lettere for slutbrugere og energirådgivere at registrere og dokumentere opnåede energibesparelser.