Projektdatabase

Diffus loftsindblæsning har en højere kølekapacitet end konventionelle indblæsningssystemer.

Med nyt værktøj kan du nu vurdere en bygnings miljøaftryk i den tidlige designfase.

To-rørsystemet er et værdifuldt alternativ til konventionelle fire-rørsystemer i kontorbygninger.

Resultaterne peger på, at hvidt lys under almindelige forhold ikke er nok til at påvirke oplevet temperatur væsentligt og at der derfor kræves lys, der er mere farvemættet eller som ikke er påvirket af dagslyset. Effekten af farvetemperatur lader til at forsvinde efter en halv times tilvænning til omgivelserne.

Beregninger afslører et energibesparelsespotentiale på omkring 30 % afhængig af hovedventilatorens effektivitet.

Vejledningen omfatter optimering af økonomi, energibesparelser og CO2-reduktion ved renovering af boligblokke til lavenerginiveau. Fokus er på elementbyggeri fra 60-70’erne samt murstensbyggeri.

I projektet er der udviklet et værktøj, der understøtter hele forløbet i forbindelse med fotovisualisering af belysningsløsninger.

I betragtning af, at det er første gang, at etageboliger opføres med baggrund i BOLIG+ dogmerne, er resultatet ganske flot. Ikke alle dogmer er opfyldt fuldstændigt, men tilstrækkeligt til at vise, at BOLIG+ dogmerne er god reference for fremtidigt byggeri.

Fordelene ved et 2-rørssystem er, at energiforbrug til pumper halveres, og at der generelt anvendes færre komponenter, hvilket betyder lavere installationsomkostninger, og mindsket behov for indregulering.

Udformningen af en facade er helt afgørende for bygningens resulterende indeklima og energiforbrug. Facaden skal opfylde en lang række funktioner i forhold til brugerne og har stor betydning for, hvordan de oplever indeklimaet og mulighederne for at regulere på indeklimaets parametre efter de skiftende behov.

Projekt havde til formål at færdigudvikle og implementere modeller for avancerede facader, herunder dobbeltfacader og dynamiske facader, i bygningssimuleringsprogrammet BSim. Modellerne er udviklet gennem flere phd-projekter ved AAU og skulle tilpasses BSim.

Med denne ph.d. afhandling præsenteres et værktøj til simulering og evaluering af termisk komfort baseret på bygningsenergisimuleringer.

Resultatet af analyserne viser mod forventningerne, at der ikke kan findes en signifikant sammenhæng mellem vinduesstørrelsen og brugen af elektrisk belysning. Selv om der kan spores visse tendenser til den forventede sammenhæng, er materialet ikke tilstrækkeligt til at bekræfte hypotesen.

Rensningsteknologier, som genererer ozon, øger niveauet af ozon i indeluften, hvorved koncentrationen af ultrafine partikler kan øges. Partikler genereres ved reaktion mellem ozon og flygtige organiske forbindelser i rummet. Fem luftrensningsteknologier er afprøvet under boratorieforhold og i et ubenyttet kontorrum.

Projektets formål har derfor været at udvikle et værktøj som kan beregne apparaters elforbrug og besparelsespotentiale til nybyggeriet og energirenoveringsprojekter, så rådgivere og bygherrer kan foretage retfærdige vurderinger af forskellige el- og varmebesparende strategier set i et helhedsperspektiv.

Konklusionen er, at der er mange systemer derude med hver deres måde at indstille, styre- og eller regulere på.

Projektet har fokuseret på tre metoder af passiv klimatisering dvs. naturlig ventilation, jordkøling og nattekøling, der sker optimal udnyttelse af kølepotentialet i udeluften og i jorden ved bygningerne.

Værktøjet benytter data fra den obligatoriske energimærkningsordning og gør dem tilgængelige for brugerne i en form, der gør det muligt at sammenligne bygningens energiforbrug og CO₂-udledning med andre tilsvarende bygninger.

Det danske pilotprojekt, sat sammen med det Canadiske: Newsham et al., 2008. Individual control of electric lighting in a daylit space. Lighting Research and Technology, viser et besparelsespotentiale på omkring 25 % - og forsøgspersonerne gav udtryk for, at de i høj grad regulerede efter dagslyset i rummet.

I projektet er der indsamlet viden om, hvilken betydning lyskvalitet har for daginstitutionsbørns velvære, evne til at fokusere, koncentrere sig og opfatte.

Den udviklet en systematik og et værktøj til sikring af, at der i bygninger bliver valgt og installeret en hensigtsmæssig energieffektiv styring af lyset. Den udviklede systematik lægger op til et nært samarbejde mellem aktørerne og beskriver almindelige automatikløsninger og funktioner i et sprog, der kan være fælles for alle aktørerne.

Hensigten med projektet er at belyse samspillet mellem arkitektur og energi i et helhedsperspektiv for nybyggeri. Samspillet mellem arkitektur og energi belyses gennem fire temaer: Dagslys, Solvarme, Råhus og Teknik.

Projektet har udviklet en række integrerede design- og miljøstrategier for fremtidens kontormiljøer (New Ways of Working), hvor arkitektoniske, teknologiske, indretningsmæssige og organisatoriske hensyn forenes.

Projektet gør det muligt for By og Byg at deltage i IEA Task 31 om optimering af facader og reguleringssystemer.