Vejledning for energirenovering af boligblokke til lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020

Projektperiode: 2015 - 2017
Bygninger
Boligblok

Renovering af boligblok. Foto: Projektgruppen. 

Vejledningen omfatter optimering af økonomi, energibesparelser og CO2-reduktion ved renovering af boligblokke til lavenerginiveau. Fokus er på elementbyggeri fra 60-70’erne samt murstensbyggeri.

Resultat

Formålet med projektet var at udvikle en vejledning for dybtgående energirenovering af boligblokke.

Vejledningen omfatter optimering af økonomi, energibesparelser og CO2-reduktion ved renovering af boligblokke til lavenerginiveau. Fokus er på elementbyggeri fra 60-70’erne samt murstensbyggeri.

Der tages udgangspunkt i to konkrete renoverings cases: Traneparken, Hvalsø og Sems Have, Roskilde, hvor renoveringen er udført på to principielt forskellige måder:

  • Traneparken med udvendig efterisolering til næsten lavenergiklasse 2015 niveau (nuværende BR2015 krav).
  • Sems Have med helt ny klimaskærm til bygningsklasse 2020 niveau.

Begge bebyggelser har fået nyt ventilationsanlæg samt PV-anlæg. Læs mere i rapport beskriver renoveringen af Traneparken.

Renoveringen af Sems Have indeholder mange gode intentioner og tiltag. Som forventet har bygningerne et højere energiforbrug end beregnet i projekteringsfasen, hvor beregningerne blev gennemført med standardværdier for anvendelsen af bygningerne.

Specielt har rumtemperaturen og luftskiftet været højere end standardværdierne. Ved hjælp af parameterstudier med beregningsprogrammet Be15 er det vist, at halvdelen af det øgede opvarmningsforbrug skyldes ændringer i forhold til standardværdierne, mens den anden halvdel skyldes, at varmetab fra ventilationsanlæggene på lofterne og rørtab i kældrene ikke indgik i de oprindelige beregninger.

For at få et bedre skøn over bygningens reelle energiforbrug er det nødvendigt nøje at overveje den fremtidige brug af bygningen og derefter foretage de nødvendige justeringer af standardværdierne i Be15.

Bygningerne når derfor desværre ikke ned på Bygningsklasse 2020-niveau. Til gengæld er energiforbruget til drift af bygningerne som forventet, mens elproduktionen fra solcelleanlæggene er højere end forventet. Det sidste kan dog desværre ikke opveje det forøgede opvarmningsbehov, således at bygningerne har et ca. 39 % højere bruttoenergiforbrug end Bygningsklasse 2020, som var målet for renoveringen.

Det er derfor vigtigt i fremtidige projekter at sikre, at samtlige energiforbrug er medtaget i beregningerne i projekteringsfasen. Desuden er det vigtigt at forstå, at en Be15-beregning med standardværdierne for brugen af bygningen ikke giver et realistisk energiforbrug i drift.

For at få et bedre skøn over bygningens reelle energiforbrug er det nødvendigt nøje at overveje den fremtidige brug af bygningen og derefter foretage de nødvendige justeringer af standardværdierne i Be15.

Mere information

Projekt nummer

347-023

Projektansvarlig
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Projektdeltagere

Boligselskabet Sjælland
Cenergia Energy Consultants
Teknologisk Institut

Økonomi

Bevillingsår
2015
Tilskud
Kr. 1.135.801
66%
Egenfinansiering
Kr. 580.959
34%
Total budget
Kr. 1.716.760
Timer
1.900