Projektdatabase

Projektdatabasen indeholder alle de projekter, som ELFORSK har støttet med midler. Der er en kort introduktion af projekternes formål og kontakt information for de igangværende projekter. For de projekter, som er færdige, er der en slutrapport med resultater, som du kan down loade.

Viser 26 - 50 af 51
Vinder af ELFORSK Prisen 2014
Projekt nummer
343-064
Projektperiode: 2011 - 2017
Flindt Design

Dette projekt er delt i to meget forskellige dele. DEL A er udviklingen af Flindt Pullerten, som vandt ELFORSK Prisen 2014. DEL B er udviklingen af et blændfrit armatur til Slagelse Sygehus som med dynamisk belysning giver store fordele for patienter og personale. 

Hybridbelysning på en skole i Stevns Kommune 343-036
Projekt nummer
343-036
Projektperiode: 2011 - 2014
DTU Fotonik

I projektet er der udviklet en ny type af energibesparende lyssystemer, som anvender en kombination af dagslys og LED belysning. De nye belysningssystemer er i projektet blevet implementeret og testet på Hotherskolen i Hårlev, og vi har i projektet vurderet både kvantitative og kvalitative aspekter indenfor energiforbrug og lyskvalitet.

CopenHybrid udendørsarmatur 339-050
Projekt nummer
343-021
Projektperiode: 2011 - 2013
Gate 21

Projektet omfatter første fase i en ambitiøs satsning, der frem til 2014 skal resultere i et armatur og en lygtemast, der med solceller, mini-vindmølle og LED-lyskilder kan forbedre lyskvaliteten på vejene med et markant lavere energiforbrug.

Lys
Projekt nummer
342-029
Projektperiode: 2010 - 2013
DTU Fotonik

Der er opbygget et netværk af virksomheder og forskningsmiljøer inden for bl.a. elektronik, optik, køling og materialeteknologi, der kan fremme vidensdeling og kommercialisering af LED-teknologiudvikling og –applikationer, og som kan blive et forum for folkeoplysning om de nye energieffektive lyskilder.

Mobilt LED laboratorium 340-044
Projekt nummer
340-044
Projektperiode: 2008 - 2010
Dansk Center for Lys

Den formidlede viden om design og anvendelsesmuligheder blandt belysningsbranchens nuværende og kommende aktører er afgørende for LED’ers markedesgennemtrængning. Samtidig har projektet også medført udvikling af en logistik, der omfatter transport, forsikring, vedligeholdelse, opbevaring og låneaftaler.

kontormiljø og lysregulering 340-036
Projekt nummer
340-036
Projektperiode: 2008 - 2010
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Resultaterne viser, at metoden til justering af belysning, som hidtil er blevet benyttet i litteraturen, ikke er egnet til at generalisere i forhold til brugernes præferencer for belysningsniveau og korreleret farvetemperatur.

LED armaturer MORFOSO 340-026
Projekt nummer
340-026
Projektperiode: 2008 - 2010
Morfoso

De to typer armaturer lever begge op til projektets oprindelige mål om en god farvegengivelse med et Ra-indeks på over 90 og en farvetemperatur, der kan varieres inden for intervallet 3300 til 4400 K.

DOT solcelledrevet LED byrumsaramtur Out-sider
Projekt nummer
340-003
Projektperiode: 2008 - 2010
Out-Sider A/S

I projektet udvikles en elektronisk styring og regulering til de solcelledrevne LED-lys i byrumsinventar, der er designet i projekt 339-013. Formålet er at forlænge LED-belysningens daglige tændetid med ca. 50 % til 6-8 timer. Styringen afprøves i en snes testprodukter, der opstilles i to kommuner som led i en markedstest.

Lysstyrings laboratorium SBI AAU 339-041
Projekt nummer
339-041
Projektperiode: 2007 - 2016
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Konklusionen er, at der er mange systemer derude med hver deres måde at indstille, styre- og eller regulere på.

Kvalitetsvurdering af LED-lyskilder 339-040
Projekt nummer
339-040
Projektperiode: 2007 - 2009
Dansk Center for Lys

I dette projekt er udviklet kriterier til visuel vurdering af LED-lyskilder og -armaturer til indendørs brug samt kriterier til vurdering af udendørs belysningsanlæg med LED. Resultaterne viser med al tydelighed, at netop den visuelle vurdering er et vigtigt element i en samlet vurdering af lyskilder, armaturer og anlæg med LED

LED-lys Rosenborg Slot kronjuveler 339-025
Projekt nummer
339-025
Projektperiode: 2007 - 2010
DTU Fotonik

Der er i projektet udviklet to nye LED-lyskilder og -systemer, der understreger LED-teknologiens potentiale inden for energibesparelser og lyskvalitet. En LED-lyskilde til montrebelysning, der erstatter pinolglødepærer, er med godt resultat installeret i Skatkammeret på Rosenborg Slot.

LED belysning i butik 338-057
Projekt nummer
338-057
Projektperiode: 2006 - 2008
VedvarendeEnergi

Projektet viste også, at butikkernes ønske om mere lys på varerne, spændende lyseffekter og generelt bedre lys i butikken vægter langt højere end energibesparelser.

Arbejdsplads
Projekt nummer
338-035
Projektperiode: 2006 - 2007
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Det danske pilotprojekt, sat sammen med det Canadiske: Newsham et al., 2008. Individual control of electric lighting in a daylit space. Lighting Research and Technology, viser et besparelsespotentiale på omkring 25 % - og forsøgspersonerne gav udtryk for, at de i høj grad regulerede efter dagslyset i rummet.

Børnehave børn
Projekt nummer
338-030
Projektperiode: 2006 - 2009
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

I projektet er der indsamlet viden om, hvilken betydning lyskvalitet har for daginstitutionsbørns velvære, evne til at fokusere, koncentrere sig og opfatte.

LED belysning i væksthus
Projekt nummer
338-022
Projektperiode: 2006 - 2008
Københavns Universitet - KU

I projektet er det under kontrollerede klimakammer forhold og i forsøgsvæksthuse undersøgt, om LED-lyskildernes evne til at regulere spektralfordelingen kan optimere produktionen af forskellige typer potteplanter.

Udvikling af LED-lyskilder og lamper DTU Fotonik 337-068
Projekt nummer
337-068
Projektperiode: 2005 - 2007
DTU Fotonik

I projektet er der på Forskningscenter Risø uddannet 10 designere i praktisk anvendelse af den nyeste LED teknologi. Designerne har med denne baggrund udviklet flere nyskabende LED armaturer til arbejdslamper, spisebordslamper og bordlamper. Herudover er der udviklet et ”lysende” siddemøbel og startet en ny virksomhed Morfoso.

Lysstyring Servodan 337-067
Projekt nummer
337-067
Projektperiode: 2005 - 2007
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Den udviklet en systematik og et værktøj til sikring af, at der i bygninger bliver valgt og installeret en hensigtsmæssig energieffektiv styring af lyset. Den udviklede systematik lægger op til et nært samarbejde mellem aktørerne og beskriver almindelige automatikløsninger og funktioner i et sprog, der kan være fælles for alle aktørerne.

Gartneri 336-084
Projekt nummer
336-084
Projektperiode: 2004 - 2008
Aarhus Universitet - AU - Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF)

Det lykkedes ikke under projektet at detektere udnyttelsen af kunstlys i potteplanteproduktionen ved at måle ændringer i CO2-koncentrationen. Til gengæld er der udviklet en beregningsmetode, der gør det muligt for gartnerne at reducere kunstlysets driftstid med op til 400 timer årligt, især forår og efterår.

Udvikling af LED (diodelys) DTU Fotonik 336-054
Projekt nummer
336-054
Projektperiode: 2004 - 2005
DTU Fotonik

I projektet er det lykkedes at udvikle nye LED-lyskilder med en høj lyskvalitet som udviser store energibesparelser. Projektets resultater omfatter en række nye typer diodelyskilder samt nye faciliteter, kompetencer og viden funderet hos projektets deltagere.

Lysstofrør i farver
Projekt nummer
336-021
Projektperiode: 2004 - 2004
AKJ Inventions ApS

Med de testede farveegenskaber kan prototypen alene regne med at blive et alternativ til lavtryk natrium lamper, der i forvejen har en meget høj energieffektivitet.

Kontor
Projekt nummer
336-020
Projektperiode: 2004 - 2009
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Projektet har vist, at det er muligt at udforme arbejdslamper, så de i sig selv opfylder DS 700-kravene vedr. belysningsstyrker på arbejdsemne og arbejdsbord med en installeret effekt på kun 22 W. Herved kan behovet for almenlys nedsættes betydeligt, så der opnås en elbesparelse på ca. 25 pct. i forhold til typiske belys­ningsanlæg, som de udføres i dag.