Detektering af planters kunstlysudnyttelse
Gennem målinger af planters reelle udnyttelse af kunstlys i overgangen mellem vinter og forår samt efterår og vinter udvikles en metode til at fastsætte den optimale periode for brug af kunstlys i gartnerier. Projektet ventes at bane vej for en reduktion i gartneriernes elforbrug på 15-30%.
Det lykkedes ikke under projektet at detektere udnyttelsen af kunstlys i potteplanteproduktionen ved at måle ændringer i CO2-koncentrationen.
Til gengæld er der udviklet en beregningsmetode, der gør det muligt for gartnerne at reducere kunstlysets driftstid med op til 400 timer årligt, især forår og efterår.
Med beregningsværktøjet kan gartnerne sammenholde analysen af lyssum med gartneriers sæsonbestemte produktionsplanlægning og derigennem søge at optimere driftsøkonomien, hvor elforbruget til drift af kunstlys udgør en væsentlig produktionsomkostning, uden at det rammer produktionskvaliteten.
Mere information
336-084