Projektdatabase

Projektets idé var at tage 2 kendte komponenter: en kondenserende kedel og en væske-vand eller luft-vand varmepumpe og bygge dem sammen på en ny og utraditionel måde. Modsat det forventede kunne varmepumpen dække hele varmebehovet i perioden medio maj – ultimo september.

Energibalancen viste, at 74 procent af den tilførte el-effekt bruges til findelingen. Den tilførte effekt omdannes til varme i hhv. mel, luft og til vandfordampning. Det er også normalt, at mekanisk energi til deformation omdannes til varme.

Konklusionen på projektet blev at køleanlægget ikke var egnet til dynamisk sugetryksregulering på grund af den måde køleanlægget er opbygget og anvendes. Der burde have været valgt flere forskellige køleanlæg til projektet, for at kunne finde et repræsentativt køleanlæg.

Projektets formål var at udvikle metoder til at vurdere, hvorledes elforbruget til ventilationen i områder med risiko for brand og farlige stoffer, sikkerheds- og brandmæssigt forsvarligt, kan minimeres og styres efter behov, ud fra en nuanceret og risikobaseret vurdering samt eventuelt gennem målinger.

Kemien mellem den enkelte energirådgiver og virksomheden er afgørende for realiseringen af besparelser – og dette forhold er i dag ikke nødvendigvis optimalt. Dette kan løses ved en nøjere planlægning af det første møde, så elselskabet ved, hvem i virksomheden man skal møde – og man finder en passende personmatch.

En række cases har vist, hvorledes elovnes virkningsgrad kan hæves med overskuelige tiltag samt redegjort for elsparepotentialet, og hvorledes dette potentiale kan realiseres, især med overgang til den mere effektive direkte opvarmning.

Tre forskellige typer af forbrugere har gennem en periode på 1-2 år været koblet op på systemet, og den generelle konklusion hidtil er, at systemet har virket rigtigt godt for forbrugeren, der endvidere har et godt økonomisk incitament til at være afbrydelig kunde.

Projektet har givet øget viden om de bygningstekniske forhold, der har betydning for natkøling, men det er ikke lykkedes at simulere energiforbruget ved at anvende optimerede styringsstrategier.

Programmet som er udviklet tager hensyn til mange forskellige ting og er derfor et rimelig komplekst og avanceret program, som henvender sig specielt til personer, som beskæftiger sig med projektering og optimering af svømmehaller - både eksisterende og nye. De nyudviklede ventilationsmodeller er implementeret i standardversionen af BSim-programpakken og stilles således frit til rådighed for alle brugerne.

Simuleringerne og målingerne viser som supplement til de primære undersøgelser, at kølebehovet til køling af serverrum årligt er langt større end kølebehovet til nedkøling af kontorlokaler. Dette forstærkes ekstremt, hvis anlægget ikke er udstyret med frikølingsmuligheder til gratis køling af serverrum i vinterperioden.