Varmepumpe kombineret med kondenserende kedel

Projektets idé var at tage 2 kendte komponenter: en kondenserende kedel og en væske-vand eller luft-vand varmepumpe og bygge dem sammen på en ny og utraditionel måde.

Varmepumpen anvendes til at nedbringe returtemperaturen til kedlen, hvilket øger kondensationen af røggassen og giver en bedre kedelvirkningsgrad – uden yderligere ombygning af varmeanlægget. Varmepumpen får til gengæld en højere brinetilgangstemperatur, hvilket i teorien skulle give en bedre COP-værdi.

Projektet blev gennemført på en blokvarmecentral i en privat boligforening, som samtidig investerede i en ny, kondenserende, naturgasfyret kedel med en indfyret effekt på 310 kW. Kedlen suppleredes med en 43 kW væske-vand varmepumpe, varmeveksler og en 750 liter buffertank. Varmepumpens effekt udgør kun 14 % af kedlens maksimale effekt, men har alligevel i referenceåret leveret 46 % af varmebehovet.

Modsat det forventede kunne varmepumpen dække hele varmebehovet i perioden medio maj – ultimo september. Det har ikke været muligt at opnå COP-værdien på 3,46, som oplyses af leverandøren. Den gennemsnitlige COP-værdi har i referenceåret været 3,08. Højest i november-marts og lavest i maj-august, hvor varmepumpen leverede al varmen ved 57°C i fremløbet.

Præcis hvorfor den lovede COP-værdi ikke opnås, er ikke fuldstændigt afdækket, men det skyldes formentlig en kombination af:

• For korte jordslanger i forhold til de mange driftstimer (7.900 timer på 1 år) og deraf følgende lav jordtemperatur samt høj driftstemperatur (57°C) i sommermånederne.
• Kedelvirkningsgraden blev forbedret med godt 3 % ved hjælp af varmepumpen i forhold til ren kedeldrift.
• Energibesparelsen blev på 26 %, hvilket er mere end de forventede 10-20 %.
• Besparelsen på udgifterne til opvarmning blev 12 %, og skyldes udelukkende at ejerforeningen hos Skat fik tilsagn om delvis godtgørelse af elafgiften. Hvis den delvise godtgørelse af elafgiften ikke indregnes, er der i dette projekt ingen økonomisk gevinst.