Optimal adfærdspåvirkning af industrien

Projektperiode: 2004 - 2005
Industri
EU's CO2 kvotesystem skal sætte en pris på CO2-udledning og være en løftestang for den grønne omstilling

Energibesparelser skal knyttes til de dagsordener, der allerede har virksomhedens/ledelsens bevågenhed. Foto: Pixabay.

Kemien mellem den enkelte energirådgiver og virksomheden er afgørende for realiseringen af besparelser – og dette forhold er i dag ikke nødvendigvis optimalt. Dette kan løses ved en nøjere planlægning af det første møde, så elselskabet ved, hvem i virksomheden man skal møde – og man finder en passende personmatch.

Projektbeskrivelse

Gennem en spørgeskemaundersøgelse og opfølgende fokusgruppeinterviews belyses industrilederes reaktioner på udført energirådgivning. På det grundlag vurderes behovet for at tilpasse eller nyudvikle virkemidler til fremme af energioptimal adfærd, og virkemidlerne afprøves på udvalgte virksomheder.

Resultat

Foranalysen viste, at kemien mellem den enkelte energirådgiver og virksomheden er afgørende for realiseringen af besparelser – og dette forhold er i dag ikke nødvendigvis optimalt. Dette kan løses ved en nøjere planlægning af det første møde, så elselskabet ved, hvem i virksomheden man skal møde – og man finder en passende personmatch. Desuden er det vigtigt at motivere virksomheden til selv at finde det/de energibesparelsesområder, de ønsker at arbejde med. Så bliver ejerskabet for processen sparket over på virksomhedens banehalvdel – det giver et bedre resultat end forfølgelse af en række gode forslag, opfundet af energirådgiveren.

De 5 cases viser, at der er yderligere potentiale i virksomhederne, når medarbejderne bliver involveret. Besparelsesforslag, der kommer fra medarbejderne, er baseret på hands-on erfaringer fra hverdagen. Det er ofte ting, som de har registreret som gener eller spild, men ikke før de direkte bliver opfordret til at være med i processen. Der er også tit flere fordele ved forslag fra medarbejderne – fx arbejdsmiljø og trivsel – end ved rene energibesparelser. Også det øger motivationen til at realisere dem.

Endelig viser projektet, at hvis DSM skal lykkes – og virkelig kunne påvise besparelser på bundlinjen – så skal man forstå at leve sig ind i populære temaer i virksomhedernes hverdag og integrere energirådgivningen i det, som optager ledelsen og medarbejderne.

Mere information

Projekt nummer

336-050

Projektansvarlig
SE Rådgivning A/S

Projektdeltagere

Arla Foods a.m.b.a.
Teknologisk Institut
AddUP
SEAS-NVE Strømmen A/S
AURA Rådgivning A/S

Økonomi

Bevillingsår
2004
Tilskud
Kr. 1.255.000
81%
Egenfinansiering
Kr. 287.000
19%
Total budget
Kr. 1.542.000
Timer
2.460