Projektdatabase

Projektet har udviklet en prototype på en dynamisk arbejdslampe, der kan udnytte LED-lyskildernes fortrin inden for fleksibilitet og reguleringsevne.

Udformningen af en facade er helt afgørende for bygningens resulterende indeklima og energiforbrug. Facaden skal opfylde en lang række funktioner i forhold til brugerne og har stor betydning for, hvordan de oplever indeklimaet og mulighederne for at regulere på indeklimaets parametre efter de skiftende behov.

Lysets indvirkning på hjernens kemi er derfor en ikke uvæsentlig faktor i dagligdagen og man kan ligefrem tale om sundt og usundt lys. I hospitalssektoren, hvor patienterne i forvejen er ramt af en forringet sundhedstilstand vil det være særdeles oplagt at anvende denne viden til at få patienterne hurtigere i bedring til såvel nationaløkonomisk gavn som til patientens gode.

Projekt havde til formål at færdigudvikle og implementere modeller for avancerede facader, herunder dobbeltfacader og dynamiske facader, i bygningssimuleringsprogrammet BSim. Modellerne er udviklet gennem flere phd-projekter ved AAU og skulle tilpasses BSim.

Ved en samlet vurdering af forskellen på det traditionelle energieffektive klimaanlæg og CAHP-systemet har ICIEE opgjort den årlige besparelse på energiudgiften til at ligge på lige knap 30 % for alle tre klimazoner. 

Med denne ph.d. afhandling præsenteres et værktøj til simulering og evaluering af termisk komfort baseret på bygningsenergisimuleringer.

Ved en samlet vurdering af forskellen på det traditionelle energieffektive klimaanlæg og CAHP-systemet har ICIEE opgjort den årlige besparelse på energiudgiften til at ligge på lige knap 30 % for alle tre klimazoner. 

Resultatet af arbejdet i projektet med de to ansøgninger og afholdelse af workshop har vist behovet for et sådant center og bidraget med en stor viden samling. Det er vigtigt, der forsættes med at arbejde for en etablering af et Center for Bygningssimulering i Danmark for at løse de globale udfordringer som fremtiden vil bringe.

Da resultaterne i ph.d.-studiet (ELFORSK-projekt 341-010) havde vist, at det var det elektrostatiske fiberfilter, der både havde den højeste rensningseffektivitet og det laveste trykfald og deraf følgende energiforbrug, blev denne teknologi valgt som filter i det kombinerede køle- og luftrensningssystem, der blev udviklet og testet i projekt 342-016.

Resultatet af analyserne viser mod forventningerne, at der ikke kan findes en signifikant sammenhæng mellem vinduesstørrelsen og brugen af elektrisk belysning. Selv om der kan spores visse tendenser til den forventede sammenhæng, er materialet ikke tilstrækkeligt til at bekræfte hypotesen.

Projektet dokumenterer, at når en energieffektiv teknologi som en varmepumpe tages i anvendelse, så sker der ofte samtidig ændringer i den hverdagspraksis, som teknologien indgår i, og derved høstes den potentielle teknisk mulige besparelse ikke fuldt ud.

Rensningsteknologier, som genererer ozon, øger niveauet af ozon i indeluften, hvorved koncentrationen af ultrafine partikler kan øges. Partikler genereres ved reaktion mellem ozon og flygtige organiske forbindelser i rummet. Fem luftrensningsteknologier er afprøvet under boratorieforhold og i et ubenyttet kontorrum.

Der er i projektet udviklet en numerisk metode til beregning af latent varmelagring i konstruktioner, der indeholder faseskiftende materiale.

Målinger gennem 5 måneder har vist, at især tæt på facaden opnås en væsentligt højere udnyttelse af dagslyset, og at der helt ind til otte meter fra facaden opnås et stærkere dagslysindfald med det nye system.

Resultaterne viser, at metoden til justering af belysning, som hidtil er blevet benyttet i litteraturen, ikke er egnet til at generalisere i forhold til brugernes præferencer for belysningsniveau og korreleret farvetemperatur.

Projektets formål har derfor været at udvikle et værktøj som kan beregne apparaters elforbrug og besparelsespotentiale til nybyggeriet og energirenoveringsprojekter, så rådgivere og bygherrer kan foretage retfærdige vurderinger af forskellige el- og varmebesparende strategier set i et helhedsperspektiv.

Resultaterne heraf og af tidligere gennemførte kortlægninger af tekniske besparelsespotentialer er udmøntet i et overskueligt idekatalog med anvisninger og anbefalinger til forskellige grupper af sommerhusbrugere og –aktører.

Konklusionen er, at der er mange systemer derude med hver deres måde at indstille, styre- og eller regulere på.

Projektet har fokuseret på tre metoder af passiv klimatisering dvs. naturlig ventilation, jordkøling og nattekøling, der sker optimal udnyttelse af kølepotentialet i udeluften og i jorden ved bygningerne.

I forlængelse af ELFORSK projekt 335-026 er der udviklet og testet to reguleringssystemer til behovsstyret ventilation af enfamiliehuse – et simpelt og et mere avanceret.

Varmegenvindingseffektivitet for det samlede system er malt til 63 %. Natkøling er implementeret i CTS-systemet, hvilket betyder, at bygningen afkøles om natten i varme sommerperioder. Styringen sker på basis af temperaturføleren i et kritisk rum. Med det ekstremt lave strømforbrug til ventilatorer, er kølingen praktisk taget gratis.

På baggrund af sommerhusenes store forskellighed anbefaler ekspertgruppen en kortlægning af energiforbruget i sommerhuse ud fra byggeteknisk standard, bestykning med tekniske apparater og udstyr og ud fra brugsmønster.

Værktøjet benytter data fra den obligatoriske energimærkningsordning og gør dem tilgængelige for brugerne i en form, der gør det muligt at sammenligne bygningens energiforbrug og CO₂-udledning med andre tilsvarende bygninger.

Målingerne viser at dagslysfaktoren i overskyet vejr reduceres med ca. 20 % 1,2 m fra facaden hvor der som regel er rigeligt lys, mens den er uændret eller en anelse højere bagest i lokalet hvor der ofte er problemer med for lidt dagslys.

Det danske pilotprojekt, sat sammen med det Canadiske: Newsham et al., 2008. Individual control of electric lighting in a daylit space. Lighting Research and Technology, viser et besparelsespotentiale på omkring 25 % - og forsøgspersonerne gav udtryk for, at de i høj grad regulerede efter dagslyset i rummet.