Lavere og mere fleksibelt energiforbrug med IOT og kunstig intelligens
Projektet demonstrerer, at det er muligt at implementere prognosebaseret styring på større bygninger med forskellige typer af CTS-anlæg.
Projektet viser, at der kan opnås en energieffektivisering på over 20% på veldrevne bygninger med optimerede driftsmetoder.
ELFORSK-projektet, PEKIVE er case Klimapartnerskabet for Service, it og rådgivnings Sektorkøreplan for service, it og rådgivning som et eksempel på, hvordan vi kan anvende data, digitalisering, IOT og IT-løsninger til at mindske energiforbrug og gøre det mere fleksibelt.
Projektet har demonstreret, at der kan opnås en energieffektivisering på over 20% på allerede veldrevne bygninger med optimerede driftsmetoder.
Bygninger med størst potentiale er:
- Bygninger med gulvvarme og eller kombination af gulvvarme/radiatorer
- Bygninger i åbne, vindfølsomme områder
- Ældre bygninger med radiatorer eller strålevarme
I takt med, at der etableres gode eksempler på prognosestyrede bygninger, vil udbredelsen ske såvel internt i større bygningsporteføljer samt på tværs af forskellige organisationer. Det er tydeligt, at udbredelsen internt hos bygningsejere forudsætter et succesfuldt pilotprojekt.
Stort energisparepotentiale alt efter bygningens driftsform
Projektet har demonstreret, at der kan opnås en energieffektivisering på over 20% på allerede veldrevne bygninger med optimerede driftsmetoder. Alle cases har tilbagebetalingstider på under 3 år – visse projekter har tilbagebetalingstid på under 1,5 år.
Udover energieffektiviseringsgevinsten, er det også dokumenteret, at indeklimaet er forbedret ved hjælp af den prognosebaserede styring. Energibesparelserne går fra 5% til over 35%, hvilket anses som værende repræsentativt for tilsvarende bygninger.
Dog vurderes det, at energisparepotentialet kan være på op til 50% alt efter bygningens beskaffenhed, placering og nuværende teknologi, samt typen af forbrugs- og driftsovervågning.
Projektet har udviklet et værktøj, der kan understøtte potentialescreening og efterfølgende opfølgning på effekten af den prognosebaserede styring.
Prognosestyring er nødvendigt for energifleksibilitet
Energieffektiviseringspotentialer kan realiseres med gode driftsrutiner, men energifleksibiliteten og sektorkoblingen vil kræve avancerede teknologier som internetopkobling af bygningerne samt prognosestyringer.
Værktøj til potentialescreening
Projektet har udviklet et værktøj der kan understøtte potentialescreening og efterfølgende opfølgning på effekten af den prognosebaserede styring. Dermed er det muligt at se på de opnåede resultater før og efter, samt dokumentere en række af de faktorer der har indflydelse på effekten.
Inspirationscases
Der er udviklet en række cases til inspiration for markedet. Projektet har skabt et kendskab til muligheder og potentialer og konkrete eksempler på hvorledes teknologien kan anvendes i en række forskellige repræsentative bygningstyper.
Barrierer og begrænsninger
Projektet har identificeret en række barrierer indenfor såvel den tekniske del af bygningerne, samt de organisatoriske og forretningsmæssige dele, der skal imødekommes for at udbrede energifleksible løsninger i større stil.
Digital formidling er effektivt for faglig viden
Projektet har formidlet resultater og erfaringer på digitale platforme, og skabt en interesse hos såvel CTS-virksomheder, energirådgivere og bygningsejere. Der er således større muligheder for at få adgang til viden omkring prognosestyrede løsninger i leverandørmarkedet end før projektet.
Projektet sluttede i foråret 2021 og er udviklet i et samarbejde mellem Vitani Energy Systems A/S og Priva BV. Du kan hente slutrapporten ved at trykke på linktet.