PEKIVE: Prognosestyret elopvarmning baseret på kunstig Intelligens og variable elpriser

Projektperiode: 2019 - 2021
Bygninger

Illustration: Vitani Energy

På basis af et antal testprojekter, udvikles cases og værktøjer til brug for synliggørelse af værdien af brugen af kunstig intelligens til multi-forsyning af varme.

Projektet har demonstreret, at det er muligt at implementere prognosebaseret styring på større bygninger med forskellige typer af CTS-anlæg. Projektet har vist, at der kan opnås en energieffektivisering på over 20% på veldrevne bygninger med optimerede driftsmetoder.

Projektbeskrivelse

På basis af et antal testprojekter, udvikles cases og værktøjer til brug for synliggørelse af værdien af brugen af kunstig intelligens til multi-forsyning af varme.

Styringens formål er at forbedre det oplevede indeklima via prognosebaseret styring af bygningens varmeanlæg (radiatorer, ventilation, kaloriefærer, gulvvarme etc), styret ud fra en dynamisk el-kontrakt baseret på variable tariffer og elpriser.

Der udvælges et antal repræsentative bygninger med det til fælles at de har både fossil og fossil-fri opvarmning samt en grad af termisk akkumulering (energilager). Der anvendes 3 eksisterende projekter som benchmark, med forskellige karakteristika fra detailbranchen, multinational virksomhed og kommune.

Løsningerne implementeres og overvåges af energiledelsessoftwaren Omega EMS. Resultater offentliggøres løbende på en dynamisk opdateret hjemmeside, af hensyn til potentialet for at accelerere effekten hos andre kunder med tilsvarende teknologier.

Gennem projektet afholdes en længere række markedformidlingsworkshops specifikt rettet mod såvel store bygningsejere, CTS branchen og energirådgivningsbranchen. Disse målgrupper er nødvendige aktørere i den grønne omstilling, hvorfor det er essentielt med et højt viden- og kompetencenivau indenfor den kunstige intelligens til grønnere og smartere bygningsdrift.

Resultat

Prognosestyringen sikrer, at bygningen bruger den optimale mængde energi ud fra mængden af grøn energi, vejrudsigten, sol, vind og regnvejrspåvirkning.

Generelt set vurderes de fleste større bygninger at have en simpel tilbagebetalingstid på under 2 år ved en investering på imellem 50-150.000 DKK.

Projektet har demonstreret, at der kan opnås en energieffektivisering på over 20% på allerede veldrevne bygninger med optimerede driftsmetoder.

Bygninger med størst potentiale er:

  • Bygninger med gulvvarme og eller kombination af gulvvarme/radiatorer
  • Bygninger i åbne, vindfølsomme områder
  • Ældre bygninger med radiatorer eller strålevarme

I takt med, at der etableres gode eksempler på prognosestyrede bygninger, vil udbredelsen ske såvel internt i større bygningsporteføljer samt på tværs af forskellige organisationer. Det er tydeligt, at udbredelsen internt hos bygningsejere forudsætter et succesfuldt pilotprojekt.

Udover energieffektiviseringsgevinsten, er det også dokumenteret, at indeklimaet er forbedret ved hjælp af den prognosebaserede styring.

Stort energisparepotentiale alt efter bygningens driftsform

Projektet har demonstreret, at der kan opnås en energieffektivisering på over 20% på allerede veldrevne bygninger med optimerede driftsmetoder. Alle cases har tilbagebetalingstider på under 3 år – visse projekter har tilbagebetalingstid på under 1,5 år.

Udover energieffektiviseringsgevinsten, er det også dokumenteret, at indeklimaet er forbedret ved hjælp af den prognosebaserede styring. Energibesparelserne går fra 5% til over 35%, hvilket anses som værende repræsentativt for tilsvarende bygninger.

Dog vurderes det, at energisparepotentialet kan være på op til 50% alt efter bygningens beskaffenhed, placering og nuværende teknologi, samt typen af forbrugs- og driftsovervågning.

Projektet har udviklet et værktøj, der kan understøtte potentialescreening og efterfølgende opfølgning på effekten af den prognosebaserede styring.

Prognosestyring er nødvendigt for energifleksibilitet

Energieffektiviseringspotentialer kan realiseres med gode driftsrutiner, men energifleksibiliteten og sektorkoblingen vil kræve avancerede teknologier som internetopkobling af bygningerne samt prognosestyringer.

Værktøj til potentialescreening

Projektet har udviklet et værktøj der kan understøtte potentialescreening og efterfølgende opfølgning på effekten af den prognosebaserede styring. Dermed er det muligt at se på de opnåede resultater før og efter, samt dokumentere en række af de faktorer der har indflydelse på effekten.

Inspirationscases
Der er udviklet en række cases til inspiration for markedet. Projektet har skabt et kendskab til muligheder og potentialer og konkrete eksempler på hvorledes teknologien kan anvendes i en række forskellige repræsentative bygningstyper.

Barrierer og begrænsninger
Projektet har identificeret en række barrierer indenfor såvel den tekniske del af bygningerne, samt de organisatoriske og forretningsmæssige dele, der skal imødekommes for at udbrede energifleksible løsninger i større stil.

Digital formidling er effektivt for faglig viden
Projektet har formidlet resultater og erfaringer på digitale platforme, og skabt en interesse hos såvel CTS-virksomheder, energirådgivere og bygningsejere. Der er således større muligheder for at få adgang til viden omkring prognosestyrede løsninger i leverandørmarkedet end før projektet.

Projektet sluttede marts 2021 og er udviklet i et samarbejde mellem Vitani Energy Systems A/S og Priva BV.

Økonomi

Bevillingsår
2019
Tilskud
Kr. 496.650
28%
Egenfinansiering
Kr. 1.288.350
72%
Total budget
Kr. 1.785.000
Timer
1.380