Hvordan kan dynamiske elpriser være med til at sikre lavere elforbrug?
Foto: Claus Nielsen, instituttet BUILD.
Dynamiske elpriser kan blive et vigtigt element i en grøn omstilling af det danske energisystem. Et nyt ELFORSK-projekt med BUILD i spidsen undersøger derfor, hvordan dynamiske elpriser kan være med til at reducere forbrugernes elforbrug. De første resultater viser, at et godt sted at starte er en fælles forståelse for prisprodukterne.
De seneste år har dynamiske elpriser, hvor prisen på el varierer i løbet af dagen, for alvor gjort sit indtog på det danske marked. Men selvom prisprodukterne ligner hinanden, så betegnes og beskrives de vidt forskelligt. Der er derfor brug for et fælles sprog om dynamiske elpriser og elforbrug, så forbrugeren nemt kan navigere i, hvornår elprisen er mest fordelagtig.
Dynamiske elpriser kan blive et vigtigt element i en grøn omstilling af det danske energisystem, hvor fremtidens elnet vil blive belastet langt stærkere af flere elbiler på villavejene og flere varmepumper til at erstatte oliefyre
Mange navne for samme produkt
Dynamiske elpriser, timetariffer, spotpriser, Time-of-Use-priser, todelte tariffer, timepriser, realtids-priser. Der er mange forskellige og mere eller mindre dækkende betegnelser for produkter, hvor prisen på el afspejler efterspørgsel og elproduktion i løbet af dagen, og det kan gøre det meget svært for elkunder at navigere i.
"Hvis målet med dynamiske elpriser er at reducere behovet for el i spidsbelastningsperioderne, så er større sammenhæng mellem husstandes energibehov og produktion af energi, så er et fælles sprog og forståelse for det ’fleksible’, ’variable’ og ’dynamiske’ i elpriser og elforbrug et godt sted at starte. Dynamiske elpriser kan blive et vigtigt element i en grøn omstilling af det danske energisystem, hvor fremtidens elnet vil blive belastet langt stærkere af flere elbiler på villavejene og flere varmepumper til at erstatte oliefyret" udtaler projektleder Anderes Rhiger Hansen, BUILD.
Bedre produktnavne og overblik over priser skal sikre brug af dynamiske prisprodukter
I ELFORSK-projektet kortlægges dynamiske elprisers indtog i Danmark. Her viser det sig, at elnetselskaberne, altså de selskaber, der transporterer strømmen ud til forbrugerne, og elhandelsselskaberne, som håndterer salget af strøm, bruger vidt forskellige betegnelser for de forskellige dynamiske prisprodukter, som forbrugerne kan vælge imellem. Et vigtigt skridt på vejen mod en større gennemsigtighed og et bedre overblik over prisforskellene for danske elkunder kunne derfor være en ensretning af betegnelser, enighed om definitioner af centrale begreber og undersøgelse af, hvordan energifleksibilitet egentligt skabes.
Dernæst kan arbejdet med at sikre en mindre belastning, eller udjævning af spidsbelastning, begynde ved at skabe forståelse for, hvornår el er billig at producere – og dermed også at forbruge – igennem tydelige prissignaler.
Et vigtigt skridt på vejen mod at sikre brug af dynamiske tariffer kunne være en ensretning af betegnelser og enighed om definitioner af centrale begreber.
Nemme løsninger og tommelfingerregler skal hjælpe til
Der kan imidlertid også være andre redskaber. Eksempelvis peger noget forskning på, at det handler om at skabe tommelfingerregler, der er meningsfulde i en travl og rutinepræget hverdag. Det kunne være ved at binde ’det dynamiske’ i elpriser op på dynamikken i vejret eller rytmer i hverdagen og samfundet, fx åbnings- og arbejdstider. Vi kender det fra solcelleejere, som ser ud til i højere grad at være opmærksomme på solskin. På samme måde kunne elkunder måske mere generelt forbinde blæst og nattens mørke med lavere elpriser og dermed en oplagt mulighed for at starte opvaskemaskinen eller sætte mobiltelefonen til opladning.
Internationale erfaringer
International forskning peger på enkelhed, tydelige prisforskelle og koblingen med andre meningsfulde signaler, såsom klimahandling, som vigtige i succesen af dynamiske elprisprodukter. Det er således signalet om dynamik, dvs. at priserne varierer, frem for hvor meget priserne varierer, der bør være i fokus i kommunikationen.
Med andre ord, så peger det på at det er dynamikken i prissignalet, snarere end prissætningen, som skal harmonere med hverdagslivets rytme for at dynamikken bedst bliver et naturligt element i dagligdagens rutiner. For eksempel vil det formentligt være mere meningsfuldt for en husstand, at sætte apparater til opladning eller starte hvidevarer, i forlængelse af andre dagligdagsrutiner end efter et præcis klokkesæt. Det hele bygger på en bedre viden om forholdet mellem hverdagslivets rytmer og rutiner, herunder samfundets rytmer (fx åbnings- og arbejdstider), teknologiers egenskaber, og funktionen af disse i praksis, samt de prissignaler, som dynamiske elpriser er designet til at formidle.
Et godt fundament for det vil være større enighed på tværs af sektorer, brancher og praksisser, om hvad der definerer dynamiske priser og ’fleksibelt’ elforbrug, samt hvordan sammenhængen mellem de to ser ud i praksis. Det skal alt sammen bidrage til, dels at forbrugerne får de bedste elpriser, dels at produktionen af el foregår allermest hensigtsmæssigt.
Første delrapport ”Energifleksibilitet til salg” er færdiggjort og kan hentes på elforsk.dk. Projektet udføres i samarbejde mellem Aalborg Universitet (AAU), Norlys Energi og SEAS-NVE. Projektet afsluttes til sommer 2022.