Data giver store gevinster i intelligente bygninger  

Kontorbygningerne Flintholm Company House fra 2010 og Gladsaxe Company House fra 2015 har begge energimærke A og flotte certifikater, men ved at udnytte internetbaseret teknologi med data i høj opløsning kan bygningerne blive endnu mere energieffektive og deres kvadratmeter kan blive udnyttet bedre.

Det viser et ELFORSK-støttet projekt, hvor NCC og en række partnere har udviklet en metode til smidig opsamling af forbrugsdata tæt på realtid. Projektet viser, at data fra bygningernes drift (el, varme, vand, indeklima, benyttelse mm.) kan optimere driften af selvsamme bygning og bruges til design af fremtidige bygninger.

- Alle, der arbejder med energiledelse, vil sige ’og hvad så’, men vores metode gør det muligt at sikre sig højt opløste data, der er nemme at gå til. Dataopsamlingen sker uafhængigt af bygningernes CTS-anlæg og er neutrale i forhold til leverandører af sensorer. Denne fleksibilitet er en af grundene til, at vi har lyst til at bruge modellen igen på andre bygninger, forklarer projektleder, konceptudviklingschef Peter Weitzmann fra NCC om projektet, der er en af ti F&U-cases i publikationen ’Energi20: Forskning giver grobund for forandring’.

Detaljerede data

Peter Weitzmann påpeger, at Energinets DataHub giver timemålinger for elforbruget, men dermed går man glip af masser af peaks og minimummer, fordi det interessante ofte sker på minutbasis eller måske endnu med endnu mindre opløsning i tid.

- Ved at installere sensorer og samle data i ’skyen’ kan vi med vores model bl.a. se detaljer om, hvordan ventilationsanlægget virker, og hvor mange mennesker, der er på kontorer og i mødelokaler, og hvor meget strøm, bygningen bruger per eltavle. Vi kan hurtigt konstatere, om der er noget, der ser forkert ud – og dermed afgøre, hvor vi kan spare energi eller lave andre forbedringer, siger Peter Weitzmann fra NCC, der har været totalentreprenør på begge de to company houses.

Konsulent Dorte Lindholm fra Dansk Energi, der administrer ELFORSK, mener, at det er væsentligt, at vi udnytter alle de muligheder, digitale data giver for at opnå større energieffektivitet.

- Derfor er det positivt, at projektet har fundet en metode til at udnytte data, der kan optimere driften endnu mere. Det er disse teknologier, som ELFORSK gerne støtter, og som skal være med til at Danmark når Folketingets mål om 70 procent færre udledninger af drivhusgasser i 2030, siger Dorte Lindholm.

Byggebranchens stærke kræfter

Kontorbygningen på Dirch Passers Vej ved Flintholm Station ejes af PKA og har ejendomsadministrationsselskabet DEAS som en af flere lejere, mens bygningen i Gladsaxe har PensionDanmark som ejer og NCC som en af beboerne.

Begge pensionskasser og DEAS har sammen med IT-Universitetet og Gate 21 bidraget til ELFORSK-projektet, der på den måde har involveret nogle af byggebranchens stærke kræfter.

Peter Weitzmann påpeger, at de data, der typisk er tilgængelige for driftspersonalet, er dem der – sat på spidsen – kan graves frem fra CTS-anlæggenes dyb og lægges i excel-ark. Med IoT-modellen kan teknikerne i bygningerne få data præsenteret på en tablet, så de er lettere at agere på baggrund af. I et næste ELFORSK-projekt vil der endda blive skruet endnu mere op for måden data præsenteres på, så de gøres nemmere for driftspersonalet at handle på.

Overdimensionerede eltavler

Udover at bruge data til at optimere den daglige drift, kan IoT-data også gøre gavn, når de næste bygninger skal designes. Erfaringerne fra de to company-house viser for eksempel, at eltavlerne er overdimensioneret med 30-50 procent. Ved at ramme mere rigtigt kan fremtidige bygningsejere se frem til et mindre nettilslutningsgebyr fra de lokale elnetselskaber og spare på brugen af materialer. Også ventilationsanlæg og kølemaskiner ser ud til at kunne blive mindre – med de økonomiske besparelser, det kan give.

En ikke-energimæssig læring er, at skriveborde i gennemsnit bliver brugt 25-30 procent af arbejdstiden – rækkende fra 10-20 minutter om dagen til 6-7 timer. I dialog med brugerne vil det altså i teorien kunne lade sig gøre at optimere brugen af rum og skriveborde til kloge kvadratmeter.  

- Hvis vi skal få det fulde udbytte af de mange data, kræver det et tæt samarbejde mellem alle de involverede, men det er komplekst. Vi ender hurtigt i en klassisk ejer/lejer-problematik, siger Peter Weitzmann og påpeger, at hvis NCC som entreprenør investerer i udstyr i en ny bygning, så er det lejere og ejere, der får noget ud af det og ikke NCC.

Svær forretningsmodel

Hvis ejere investerer, kan de dokumentere, at de er grønne i driften samtidig med, at de hjælper deres lejerne til en lavere energiregning. Om det kan bære igennem, må tiden vise.

- Ofte er de gode viljer ikke nok, men det er rigtig svært at finde frem til en forretningsmodel, hvor alle vinder. Med vores nye IoT-baserede metode får vi data ind fra en anden vinkel, end vi plejer. At få det fulde udbytte af det – bl.a. i form af sparet energi og klimapåvirkning – kræver et nyt mindset blandt alle i branchen, konstaterer Peter Weitzmann.

I et andet nyt ELFORSK-projekt arbejdes der på at benytte sensorer til en nemmere commissioning (idriftsættelse) af bygninger. Her er ideen, at sensorerne finansieres af idriftsættelsen og efterfølgende bruges i selve driften.

Ifølge Dorte Lindholm kan der være endnu mere at hente med smart indsamling og brug af data:

- Anvendelse af data er en billig og effektiv måde at opnå en bedre og effektivt bygningsdrift. Det er der behov for både i industrien og på bygningsområdet. Vi ser frem til at få flere ELFORSK-ansøgninger om løsninger af brug og udnyttelse af data for at høste de store gevinster, der er ved at gøre tingene mere energieffektiv og udnyttet vores brug af ressourcer, siger Dorte Lindholm.

Denne artikel er en del af publikationen ’Energi20: Forskning giver grobund for forandring’ der er udgivet af Innovationsfonden, EUDP og ELFORSK. 

Læs mere

Energi20: Forskning giver grobund for forandring

Innovationsfonden, EUDP og ELFORSK giver overblik og eksempler på forskning, udvikling og ...