Effektiv datadrevet idriftsættelse og funktionsanalyse fokuseret på energi og indeklima

Projektperiode: 2020 - 2022
Bygninger

Den datadrevne bygning kommer nu. Det vil vi udnytte til en systematisk dataindsamling baseret på IoT sensorer fra bygninger i drift, i et projekt som fokuserer på dels en datadrevet tillægsydelse til commissioningprocessen. Dels til en løbende opfølgning på det i bygningen leverede indeklima og energiforbrug, som samtidig bruges til kontinuert fejlsøgning på bygningens styring. 

Projektbeskrivelse

Den datadrevne bygning er på vej, og det giver nye muligheder for en bedre idriftsættelse og løbende overvågning af det leverede indeklima og energiforbrug.

Projektet er rettet mod de aktører, som er involveret i idriftsættelsen og den efterfølgende drift. Det har som fokus at udvikle en metode i form af en datadrevet tillægsydelse til commissioningprocessen, og efterfølgende en metode til løbende overvågning af det leverede energi og indeklima, som samtidig kan bruges til fejlsøgning på bygningens styring, herunder CTS-anlægget. Målet er at kombinere nem adgang til data og ekspertviden. Projektet vil blive gennemført som en del af en renovering af et eksisterende kontorhus. Formålet er at opnå energieffektiv drift.

Dataindsamlingen baseres på et igangværende projekt, der anvender systematisk indsamling via IoT-baserede sensorer. I en commissioningproces skal der udføres en opfølgning af første års drift. Det er målet med projektet at udvikle en metode der viser, hvordan denne idriftsættelse kan baseres på data, der indsamles kontinuert i kontekst af bygningen, giver et supplement til de tests, der skal gennemføres ved dimensionerende forhold, men som ikke fortæller meget om hvordan bygningen fungerer i faktisk drift.

Herefter vil samme udstyr benyttes til løbende at give overblik over det leverede indeklima. Her udvikles en metode til at fejlfinde problemer i det leverede indeklima og energiforbrug. Metoden er inspireret af en IT-tilgang til overvågning af systemer, som kaldes datadrevet funktionsanalyse fokuseret på energi og indeklima, der benytter et af bygningsstyringen uafhængigt system. Dette muliggør en mere målrettet fejlfinding i CTS-anlæg og tekniske installationer. 

Mere information

Projekt nummer

352-042

Projektansvarlig
DTU Byg

Projektdeltagere

NCC Danmark A/S
LB Forsikring
PensionDanmark
VELTEK
Emcon

Økonomi

Bevillingsår
2020
Tilskud
Kr. 1.380.081
55%
Egenfinansiering
Kr. 1.112.593
45%
Total budget
Kr. 2.492.674
Timer
2.170