Projektdatabase
Projektdatabasen indeholder alle de projekter, som ELFORSK har støttet med midler. Der er en kort introduktion af projekternes formål og kontakt information for de igangværende projekter. For de projekter, som er færdige, er der en slutrapport med resultater, som du kan down loade.
Supermarkeder optimeres til sektorkobling. Ved at varmegenvinde mere eller mindre til fjernvarme kan forbruget til køleanlæggets kompressorer reguleres uden at påvirke temperaturen i kølemøblerne. I tillæg med fleksibilitet fra øvrigt elforbrug samt solceller frigøres et potentiale for fleksibilitetsydelser. Der udvikles strategier, som i realtid optimerer driften af disse tekniske anlæg ift. økonomiske og energimæssige hensyn.
Projektet ”Machine Learning til Energi- og Procesoptimering (MLEEP)” vil integrere machine learnings algoritmer direkte i 5 danske industrivirksomheder – alle med forskellige problemstillinger og udfordringer – og forsøge at belyse potentialer, muligheder og barrierer ved anvendelsen af kunstig intelligens til energi- og procesoptimeringer af produktionsanlæg.
Projektet vil konvertere elforbrug til en integreret løsning, hvor energibehovet minimeres ved at genvinde varme og bruge en varmepumpe.
Projektet vil udvikle en teknologi, der gør det muligt at koge faste fødevarer som fx kødprodukter hurtigt, energieffektivt og uden kvalitetsforringelser.
Projektet udvikler metoder med tilhørende værktøj til optimering af energiforbrug og identifikation af energisparepotentialer i industrivirksomheder
Der findes betragtelige muligheder for energieffektivisering af vakuumsystemer og overtrykssystemer. Disse muligheder kan realiseres gennem behovstilpassede tilgange til systemerne samt anvendelse af energieffektive komponenter og reguleringsmetoder.
Ved at justere og kontrollere flow- og tryk af køle-smøremidler i den spåntagende proces, primært ved fræseprocesser, sigter dette projekt mod at kunne reducere industriens energiforbrug. Det tilstræbes, at emnets geometri og overfladekvalitet, samt værktøjets levetid forbliver upåvirket af støtteprocessernes ændrede flow og tryk.
Projektet vil udvikle nye metoder til programmeringen af robotter, som kan gøre det let og naturligt for brugerne at energioptimere programmering af robotten.
For at reducere CO2-emissioner og drage fuld fordel af billig, grøn elektricitet baseret på vedvarende kilder, vil vi videreudvikle SmartHeat, et intelligent boligvarmeanlæg, ved at udvikle et nyt, unikt og kompakt termokemisk varmebatteri.
Projektet tester, hvordan varmepumper kan integreres i energirenovering og nybyggeri ved at dække varmebehovet. Varmepumpen anvendes til at genvinde varme fra bygningens spildevand, inden vandet ledes til kloaksystemet. På den måde bidrager løsningen til at øge elektrificeringen af bygningers samlede energiforbrug, og det bliver brugerøkonomisk mere attraktivt at investere i varmepumper.
Datadrevne løsninger for energieffektivisering mister værdi, hvis de ikke tager højde for nøgleaktørers adfærd. Kommunikationen skal sikre hensigtsmæssig adfærd, der reducerer klimabelastningen og forbedrer komforten. På denne baggrund udvikles tilpassede tekniske løsninger. Løsningerne installeres og testes i skoler og etageejendomme.
Fleksibel elafregning bliver gradvist mere udbredt blandt danske husstande. Men hvilken betydning har det for husstandes elforbrug? Vil det føre til mere effektiv anvendelse af el? For nogle husstande vil det måske medføre højere elforbrug, mens det for andre vil reducere elforbruget. Der mangler helt afgørende viden om dette. Derfor undersøger dette projekt, hvorvidt nogle typer af husstande er mere tilbøjelige til at vælge fleksibel elafregning end andre, og hvilken betydning fleksible priser har for forskellige typer af husstandes elforbrug.
I projektet udvikles en tunnelovn og en højtemperaturvarmepumpe til et hidtil uset højt temperaturniveau på over 200 °C til anvendelse i tunnelovne og tørreanlæg. Varmepumpen vil have vand som kølemiddel og dermed være miljøvenlig.
I dette projekt testes potentialet for øget el-effektivitet og fleksibelt elforbrug i to lokale energifællesskaber i to almene boligbebyggelser i Hovedstadsområdet med store solcelleanlæg og tilhørende batterier. Projektet vil slutteligt vise, hvordan større boligforeninger, der ønsker at gå sammen i et energifællesskab, skal agere i forhold til den kommende lovgivning og hvilke virkemidler fra netselskaber og el-handlere, der vil være hensigtsmæssige.
Demonstration af energieffektiv og fleksibel anvendelse af strøm, når der medtages egenproduktion og energilagring i forhold til jordvarmeanlæg, lokaler, adfærd og opladning af buggies.
Projektet vil designe, udvikle og demonstrere et mobilt luft-luft varmepumpebaseret tørringssystem, som kan tørre op til 300 kg friske råvarer i døgnet.
På basis af et antal testprojekter, udvikles cases og værktøjer til brug for synliggørelse af værdien af brugen af kunstig intelligens til multi-forsyning af varme.
Projektet vil demonstrere konceptet anti-foulingsystem for pladevarmevekslere.
Projektet vil demonstrere intelligent styring af fleksibelt elforbrug i Navitas, som er en større kontorbygning.
Tomorrow udvikler en app, hvor det er muligt for husstande at koble deres elmålers data og se deres afledte udledninger fra strømforbruget.
Gennem et succesfuldt Elforsk-projekt har vi påvist reduktion af energiforbrug med op mod 99% ved brug af VSR til materialenormalisering i stedet for varmebehandling (TSR). Som påpeget af de involverede industrivirksomheder skal projektet her automatisere, dokumentere teknologien og tilpasse den til industriens typiske emnestørrelser.
Projektet udvikler ”IoT-iTS” – en IoT baseret løsning til intelligent styring og overvågning af HVAC installationer i eksisterende og nye kontorbyggerier.
Varmepumperne bruger ikke de styringsmæssige muligheder, der er tilgængelige i dag, og som kan være med til at sikre en energiøkonomisk driftform, i samspil med de øvrige energisystemer der findes i virksomheden og elnettet.
Dampproduktion i industrien er for nuværende primært baseret på traditionelle fossilt fyrede kedelløsninger. Den grønne omstilling fra fossile til vedvarende energikilder kræver der bl.a. udvikles teknologier for energieffektiv eldrevet dampproduktion. I den sammenhæng er højtemperaturvarmepumper en attraktiv mulig, idet spildvarme, fjernvarme eller anden varmekilde kan konverteres til damp med høj virkningsgrad.
Projektet vil udvikle en ny og temperaturfleksibel varmepumpe inkl. varmtvandsbeholder, der kan levere både varmt brugsvand og rumvarme, og som kan fungere optimalt i samspil med lavtemperaturfjernvarme og PVT-paneler- PVT-Boosteren. Gennem laboratorietests og pilotanlæg optimeres enheden til et bredt temperaturområde.