Minimering af CO2-aftryk ved intelligent styring af fleksibelt elforbrug

Projektperiode: 2019 - 2020
Bygninger

Styrken består i at forstå slutbrugerens elforbrug og dermed potentialet i at aktivere fleksible ressourcer hos den enkelte forbruger. På sigt kan denne skalerbare metode også bruges i et systemperspektiv, når det samlede europæiske marked skal inkorporere en større andel vedvarende energi. 

Projektet vil demonstrere intelligent styring af fleksibelt elforbrug i Navitas, som er en større kontorbygning.

Demonstration og udvikling af prognosemodeller viser at fleksibelt elforbrug med fordel kan optimeres efter CO2-udledningen og spotprisen på strøm. 

Projektbeskrivelse

Optimeringen af elforbruget sker på baggrund af prognoser for forbrug, egenproduceret strøm fra solcelleanlæg samt CO2-intensiteten i elnettet.

Ento Labs’ digitale platform kan i dag kortlægge og lave prognoser på forbrug, egenproduktion og mængden af vedvarende energi i elnettet.

Dette projekt indebærer dermed en udvidelse af systemet til udregning af den mindst mulige CO2-udledning samt styring af de fleksible ressourcer, så der opnås et energieffektivt og fleksibelt elforbrug i erhvervsbygninger.

Resultat

Planlægning af fleksibelt elforbrug er et vigtigt redskab for at mindske CO2-udledningen i elforbruget og integrere stigende mængder vedvarende energi i elsystemet. Resultatet af dette ELFORSK-projekt giver en bedre forståelse for de potentielle besparelser af kulstofemissioner og økonomiske gevinster forbundet med planlægning af fleksibelt elforbrug. 

Resultatet giver en bedre forståelse for de potentielle besparelser af CO2-udledninger og økonomiske gevinster forbundet med planlægning af fleksibelt elforbrug

I projektet er der udviklet to avancerede prognosemodeller for CO2-intensiteten i elforbruget, som styringsredskab til det fleksible elforbrug. I projektet optimeres driften af Ento Labs egne servere, ved at flytte server ‘jobs’ til tidspunkter hvor strømmen er grønnest. I vores analyse viser vi at besparelsespotentialet afhænger af forbrugets fleksibilitet og varighed.

For et ugentligt job, med en to dages fleksibilitet og en varighed på seks timer, ses en 23 % CO2-besparelse, sammenlignet med at forbruge strømmen på et tilfældigt tidspunkt. Vores analyse viser desuden, at der med fordel både kan optimeres efter CO2-udledningen og spotprisen for strøm. Det er muligt at vægte de to parametre efter den ønskede effekt. 

Baseret på Ento Labs 8-dages prognose for kulstofintensitet, er der udviklet en web-API til planlægning af fleksibelt elforbrug. Denne API giver brugeren mulighed for at drage fordel af vores prognose og planlægge enhver form for fleksibel elforbrug - resultatet er altså ikke blot til optimering af serverdrift. API'en er fuldt funktionsdygtig og bruges i øjeblikket internt i Ento Labs. API’et er også tilgængeligt for interesserede parter der ønsker øget integration af vedvarende energi, eller optimal planlægning af forbrug ud fra pris eller CO2-udledning. 

Timebestemte eldistributionsafgifter eller CO2-afgifter på strøm øger forretningspotentialet i intelligent planlægning af fleksibelt forbrug. Dette er især vigtigt for private forbrugere i Danmark, hvor skatter og afgifter udgør cirka to tredjedele af elprisen. I takt med øget elektrificering af transport- og varmesektoren, vil intelligent styring af denne type forbrug formentligt blive et modent forretningsområde. 

Overgangen til 100 % vedvarende elektricitet i det sammenkoblede europæiske net kræver en kombination af transmissionsudvidelse, forskellige energilagringsteknologier og fleksibilitet.

Dette demonstrationsprojekt har vist, hvordan man automatisk kan udnytte fleksibiliteten i elforbruget i Danmark, med minimale kapitalomkostninger for slutbrugeren, hvis ressourcen kan integreres via API.

Dette demonstrationsprojekt har vist, hvordan man automatisk kan udnytte fleksibiliteten i elforbruget i Danmark, med minimale kapitalomkostninger for slutbrugeren, hvis ressourcen kan integreres via API. Ento Labs-platformen dækker allerede de europæiske elmarkeder. 

Styrken består i at forstå slutbrugerens elforbrug og dermed potentialet i at aktivere fleksible ressourcer hos den enkelte forbruger

Styrken består i at forstå slutbrugerens elforbrug og dermed potentialet i at aktivere fleksible ressourcer hos den enkelte forbruger. På sigt kan denne skalerbare metode også bruges i et systemperspektiv, når det samlede europæiske marked skal inkorporere en større andel vedvarende energi. 

Mere information

Projekt nummer

351-054

Projektansvarlig
Ento Labs ApS

Dokumenter

Projektdeltagere

INCUBA A/S
Ejerforeningen Navitas

Økonomi

Bevillingsår
2019
Tilskud
Kr. 216.250
50%
Egenfinansiering
Kr. 216.250
50%
Total budget
Kr. 432.500
Timer
490