Tomorrow app’en

Projektperiode: 2019 - 2020
Bygninger

Foto: tmrow

Tomorrow udvikler en app, hvor det er muligt for husstande at koble deres elmålers data og se deres afledte udledninger fra strømforbruget.  

ELFORSK-projektet gjorde det tydeligt at der kun var en begrænset efterspørgsel fra borgere at bruge en app til at forstå deres klimaaftryk. De, der var interesserede, var i forvejen klimabevidste.

Projektbeskrivelse

Tomorrow udvikler en app, hvor det bl.a. skal være muligt for alle husstande i Danmark at koble deres elmålers data og se deres afledte udledninger fra deres strømforbrug. App’en skal også kunne give anbefalinger til, hvornår elforbrugeren skal bruge strømmen i fremtiden både for at effektivisere elforbruget, men også for at gøre det fleksibelt.

App’en har til formål at visualisere forbrugerens eget elforbrug og angive CO2-udledninger med det formål at reducere unødvendigt elforbrug og bruge strømmen på klimavenlige tidspunkter.

Resultat

ELFORSK-projektet gjorde det tydeligt at der kun var en begrænset efterspørgsel fra borgere at bruge en app til at forstå deres klimaaftryk. De, der var interesserede, var i forvejen klimabevidste.

Derudover var der nok konkurrerende løsninger til, at vi ikke følte, at årsagen til at vi byggede app’en , North, - at reducere verdens udledninger - ikke rigtigt fandtes længere.

Gennem ELFORSK-projektet har vi lært ikke at lave projekter, der er afhængige af andres teknologier, hvis det ikke er offentligt tilgængeligt

Gennem ELFORSK-projektet har vi lært ikke at udvikle produkter, der er afhængige af andres teknologier, hvis det ikke er offentligt tilgængeligt. Det vil betyde, at vi vil i fremtiden enten laver aftaler inden at indgå i selve projektet, eller at involvere aktøren som part i projektet. Ligeledes giver private-by- design tankegangen udfordringer, da det i vores tilfælde var virkelig svært at indsamle data for at forbedre produktet undervejs.

For lille efterspørgsel
ELFORSK-projektet handlede bl.a. om at koble en ny datakilde til app’en, North,  ved at tillade, at alle danskere kunne koble det målte elforbrug til app’en. Feedback fra brugerne siger, at elintegrationen er et spændende område, da man får nyt data hver eneste dag. Efterspørgslen for den funktionalitet er dog stadig for lille til, at der kan bygges et helt produkt alene på den funktionalitet.

Vi havde håbet på, at der med indfasningen af GDPR, at der vil være nemmere adgang til flere tjenester gennem API’er. Det blev desværre det omvendte, hvor flere tjenester lukkede for deres API’er og gik over til formularer, sandsynligvis fordi det betød færre risici for tjenesterne (og krævede mindre vedligeholdelse fra deres side). Jo færre tilgængelige datakilder, jo mindre relevant blev North for brugerne.

Markedet hos små og mindre virksomheder
Diskussioner med nogle brugere gjorde det dog tydeligt, at der var muligvis et behov for at udvikle et lignende værktøj til små og mindre virksomheder, som blev til det der i dag hedder Bloom. Det var en overraskelse, at mange virksomheder stadig ikke var gået i gang med at måle deres klimaaftryk - vi havde håbet på, at North kunne bruges til at engagere medarbejdere i klimahandling hos virksomhederne, men vi fandt hurtigt ud af, at det er noget, der først ville være relevant om nogle år.

Med samme tankegang som North skulle tjenesten gør det nemt for virksomheder at koble tjenester de bruger (bank, regnskabssystemer, elmåler, mf), for at kunne beregne nemt deres klimaaftryk. En del af projektet blev anvendt på at bygge en funktionalitet til at lade brugerne se, hvor grøn strømmen bliver over de næste 24 timer - noget som før var udelukkende forbeholdt electricityMap-kunder.

Arbejder med open-source
Tomorrows arbejde er oftest open-source, således at flere kan benytte sig af vores erfaringer. Det gælder både North og Bloom, hvor det er muligt at genbruge vores integration til bl.a. Energinet.

ELFORSK projektet har også gjort det muligt for langt flere at benytte sig af electricityMaps signal til at tænde eller sluk for smarte enheder på tidspunkter, hvor strømmen er grønnest eller sortest. Selvom ELFORSK-projektet var forbeholdt Danmark, valgte vi efter dens succes at åbne adgangen op til resten af regionerne, som electricityMap i dag dækker.

Samlet set anser vi ELFORSK-projektet som uvurderlig - under ingen andre omstændigheder vil vi have erfaret at North ikke kunne blive til noget større, uden en integration med det vi mener er så relevant som Energinet integration, og vi vil aldrig have fundet ud af, at der måske var en B2B mulighed. Samtidig er vi glade for at ELFORSK-projektet gav os muligheden for at bidrage med vores viden til omverdenen gennem vores open-source kode og denne rapport.

Projektet sluttede december 2020.

Mere information

Projekt nummer

351-053

Projektansvarlig
Tmrow ApS

Dokumenter

Økonomi

Bevillingsår
2019
Tilskud
Kr. 390.000
45%
Egenfinansiering
Kr. 477.000
55%
Total budget
Kr. 867.000
Timer
890