Kontinuerlig ohmsk opvarmning af faste fødevarer

Projektperiode: 2021 - 2023
Industri

Projektet vil udvikle en teknologi, der gør det muligt at koge faste fødevarer som fx kødprodukter hurtigt, energieffektivt og uden kvalitetsforringelser. 

Projektbeskrivelse

Ved ohmsk opvarmning sættes strøm direkte til fødevaren som opvarmes ved den modstand der skabes når strømmen løber gennem produktet. Behandlingstiden er få minutter og der tabes kun ca. 5% af energien. Til sammenligning koges produkter som pølser, skinke ol. flere timer med damp i kogeskabe med et tab på ca. 60% af energien, der typisk stammer fra fossile brændstoffer.

Der er derfor meget stort potentiale for både store besparelser i energi og tid, hvis det lykkes at koge kødprodukter med ohmsk opvarmning.

Projektteamet er sammensat af en udstyrsleverandør Alflow, vidensleverandøren Teknologisk Institut og Danish Crown som slutbruger. Dette skal sikre at alle interessenters ønsker og behov tilgodeses under udvikling af et prototypeudstyr i pilotskala. Processen skal designes så den er hurtig, energieffektiv, og sikrer en ensartet varmefordeling og der med høj fødevaresikkerhed samt god produktkvalitet. Ved at demonstrere at dette er muligt, vil incitamentet for et teknologiskift hos kødproducenterne øges og herved skabes også incitament for udstyrsleverandørerne til at udvikle og tilbyde ohmsk varmebehandling af faste fødevarer i kommerciel skala.

Mere information

Projekt nummer

353-009

Projektansvarlig
Alflow

Projektdeltagere

Danish Crown Foods
Teknologisk Institut

Økonomi

Bevillingsår
2021
Tilskud
Kr. 1.218.806
69%
Egenfinansiering
Kr. 549.850
31%
Total budget
Kr. 1.768.656
Timer
1.155