Projektdatabase

Der er foretaget målinger af totalt tilført varme, nettovarmeforbrug til rumopvarmning og varmt brugsvand samt elforbrug til varme- og ventilationsanlæg (cirkulationspumpe, ventilatorer, automatik).

Projektet viste, at hotellernes kultur er afgørende for, hvordan man ser på involvering af medarbejderne i el-besparelser, og for hvilke metoder der er egnede det enkelte sted. To hovedkulturer - ’De traditionsorienterede’ og ’De udviklings-orienterede’ - er blevet synlige i projektet. De to kulturer er kendetegnet ved grundlæggende forskelle i værdier, arbejdsformer og brug af teknologi.

Der er udviklet en endimensional stationær model til beregning af varmestrømme i varmeveksleren med kondens og isdannelse på afkastsiden. Modellen tager hensyn til den latente varme, der frigives ved kondensering og isdannelse.

Målingerne viser, at den nye pumperegulering ikke alene betyder et billigere og mere energieffektivt HVAC-aggregat, men også et anlæg med driftstekniske fordele. For at realisere dette potentiale skal der udvikles en ny type mini-pumpe (med effekt under 100 W), der kan reguleres kontinuert. Denne udvikling sker i ELFORSK-projekt 337-079.

Det er eftervist at den nødvendige kølekapacitet til kontorbyggeri med delvist nedhængt akustikloft kan tilvejebringes med kølevand der er ca. 5 grader C under den tilladte rumtemperatur, som giver mulighed for frikøling det meste af året og betonens varmeakkumulering gør at tilførsel af kulde kan ske jævnt fordelt over natten.

Selv om bygningsreglementet p.t. forhindrer brug af behovsstyret ventilation, kan man med fordel anvende passive, fugtstyrede udeluftventiler, så længe de indstilles til at overholde reglementets krav i grundindstillingen.

Projektet 'Reduceret energiforbrug gennem optimeret luftflow i køleanlæg' har vist, at der er et besparelsespotentiale i eloptag ved at tænke luftfordelingen ind i designet af køleanlægget.

Der er udarbejdet et energimodul til en dynamisk model, som kan simulere og afprøve forskellige former for renseprocesser og -teknikker.

Projektet har givet øget viden om de bygningstekniske forhold, der har betydning for natkøling, men det er ikke lykkedes at simulere energiforbruget ved at anvende optimerede styringsstrategier.

Programmet som er udviklet tager hensyn til mange forskellige ting og er derfor et rimelig komplekst og avanceret program, som henvender sig specielt til personer, som beskæftiger sig med projektering og optimering af svømmehaller - både eksisterende og nye. De nyudviklede ventilationsmodeller er implementeret i standardversionen af BSim-programpakken og stilles således frit til rådighed for alle brugerne.

Der er i projektperioden udviklet et komplet system med mulighed for løbende registrering af forbruget fra 3 målere inklusiv trådløs transmission af værdier til et display. Til displayet er udviklet software, som gør det muligt at overføre data trådløst til en PC for efterfølgende behandling og statistik.

Under projektet er der også etableret et 20 m² tagintegreret solcelleanlæg på en opkørselsrampe til anlægget, som demonstrerer en multifunktionel anvendelse af solceller, der er særdeles aktuel i forbindelse med opfyldelse af de nye energirammer i Bygningsreglementet.

Projektets resultater anviser at det er realistisk at spare op mod 30 % af det samlede elforbrug i Danmark til intern industriel materialetransport.

Projektets resultater har vist, at den grundlæggende danske forskning inden for magnetgear ligger på et meget højt internationalt niveau.

Projektets hovedformål har været at beskrive og udvikle en optimal reguleringsstrategi, der sikrer optimal termisk og visuel komfort, samtidig med at energiforbruget minimeres.

Laboratorieprøverne på de forskellige overfladers evne til at afvise kalkbelægning viste, at begge de tribologiske overflader havde gode kalkafvisende egenskaber.

Projektet har påvist, at det med enkle midler er muligt at halvere behovet for procesudsugning fra spåntagende maskiner med roterende værktøjer.

Projektet har etableret et testmiljø, der kan give en status over pumpevirkningsgrader og systemvirkningsgrader afhængig af systemets pumpetype, størrelse, reguleringsform, behovsvariation og belastningsgrad.

Simuleringerne og målingerne viser som supplement til de primære undersøgelser, at kølebehovet til køling af serverrum årligt er langt større end kølebehovet til nedkøling af kontorlokaler. Dette forstærkes ekstremt, hvis anlægget ikke er udstyret med frikølingsmuligheder til gratis køling af serverrum i vinterperioden.

Der er skabt en fælles værktøjskasse og vidensbase indenfor emnet. Det er hermed blevet nemmere at konsekvensberegne på alternative valg, og der er skabt en terminologi, som reducerer risikoen ved misforståelse ved kommunikation mellem anlæggets mange aktører.