Informativt energimeter

Projektperiode: 2003 - 2006
Bygninger
Indikator barometer

Øjebliksforbruget af el, vand og varme og motivere brugeren til at holde øje med unødigt energiforbrug. Illustration fra Pixabay. 

Der er i projektperioden udviklet et komplet system med mulighed for løbende registrering af forbruget fra 3 målere inklusiv trådløs transmission af værdier til et display. Til displayet er udviklet software, som gør det muligt at overføre data trådløst til en PC for efterfølgende behandling og statistik.

Resultat

Der er i projektperioden udviklet et komplet system med mulighed for løbende registrering af forbruget fra 3 målere inklusiv trådløs transmission af værdier til et display. Til displayet er udviklet software, som gør det muligt at overføre data trådløst til en PC for efterfølgende behandling og statistik.

Der er desuden indbygget forskellige alarmfunktioner i displayet, som dels kan advare mod et stigende forbrug dels give advarsler, hvis tomgangsforbruget overstiger et vist niveau. Dette kan være afstedkommet af utidssvarende installationer, stigning i standby forbruget, lækager i vandinstallationen mv. Som en ekstra funktion blev der koblet et ekstra relæ på displayet, som ved alarm kan give signal videre eller slukke for forbrugende udstyr.

Prototypedisplayet er udført i et æstetisk neutralt design, og det er tænkt opsat et centralt sted i en almindelig husstand eller et kontormiljø, så der kommer fokus på det – og hurtig respons på de alarmer, der kan dukke frem. En kvalitet, som testpersonerne lagde meget vægt på.

De erfaringer og kommentarer, der fremkom ved forundersøgelsen og fokusgruppeinterviewet er registreret og nedfældet i et dokument med forbedringsforslag – blandt andet er det et stort ønske, at EnergiMetret kan vise tidligere døgns forbrugsprofiler.

Mere information

Projekt nummer

335-003

Projektansvarlig
Norlys Energi A/S

Projektdeltagere

Danfoss Power Electronics A/S
Danfoss A/S

Økonomi

Bevillingsår
2003
Tilskud
Kr. 1.380.000
54%
Egenfinansiering
Kr. 1.160.800
46%
Total budget
Kr. 2.540.800
Timer
3.175