Projektdatabase

100 energieffektiviseringsprojekter fra forskellige segmenter inden for erhvervsvirksomheder, offentlige institutioner og boliger gør energirådgivere, den energiansvarlige eller sælgere i stand til på en enkelt måde at kunne belyse NEB'er og dermed de reelle tilbagebetalingstider for energieffektiviseringsprojekter frem for udelukkende at fokusere på energibesparelsen.

Ved at synliggøre sidegevinsterne øges sandsynligheden for, at beslutningstageren vurderer energispareprojektet som attraktivt at gennemføre og lader sig inspirere til flere energispareprojekter.

Kun 2-5 % af ilten kan optages i dambrugsvandet ved at anvende de gængse beluftningsteknologier, og potentialet for energieffektivisering er derfor stort.

Med afsæt i kortlægningen fra ELFORSK-projekt 336-066 har projektgruppen projekteret tre prototyper på fremtidens sommerhuse med et energiforbrug, der er mindst 30 % lavere end referencerne fra 336-066.

Projektets formål var at udvikle metoder til at vurdere, hvorledes elforbruget til ventilationen i områder med risiko for brand og farlige stoffer, sikkerheds- og brandmæssigt forsvarligt, kan minimeres og styres efter behov, ud fra en nuanceret og risikobaseret vurdering samt eventuelt gennem målinger.

De mest markante forbedringer ses ikke overraskende på gamle slidte pumper. Men selv på nogle af de fabriksnye pumper giver coatingen virkningsgradsforbedringer på 12-14 %.

Projektet har givet øget viden om de bygningstekniske forhold, der har betydning for natkøling, men det er ikke lykkedes at simulere energiforbruget ved at anvende optimerede styringsstrategier.

Programmet som er udviklet tager hensyn til mange forskellige ting og er derfor et rimelig komplekst og avanceret program, som henvender sig specielt til personer, som beskæftiger sig med projektering og optimering af svømmehaller - både eksisterende og nye. De nyudviklede ventilationsmodeller er implementeret i standardversionen af BSim-programpakken og stilles således frit til rådighed for alle brugerne.

Simuleringerne og målingerne viser som supplement til de primære undersøgelser, at kølebehovet til køling af serverrum årligt er langt større end kølebehovet til nedkøling af kontorlokaler. Dette forstærkes ekstremt, hvis anlægget ikke er udstyret med frikølingsmuligheder til gratis køling af serverrum i vinterperioden.