Fremtidens energieffektive fritids- / sommerhuse
Foto: Pixabay
Projektet vil undersøge de parametre, der forventes at styre den fremtidige efterspørgsel efter fritids-/sommerhuse. På det grundlag udformes konkrete forslag til, hvordan disse behov kan dækkes gennem et design, der reducerer energiforbruget med mindst 30% i forhold til det gennemsnitlige niveau for nye sommerhuse i 2003.
Med afsæt i kortlægningen fra ELFORSK-projekt 336-066 har projektgruppen projekteret tre prototyper på fremtidens sommerhuse med et energiforbrug, der er mindst 30 % lavere end referencerne fra 336-066.
Prototyperne er udviklet på grundlag af megatrends, scenarier og wildcards for brugeradfærd i 2020. Dette grundlag er udformet af Instituttet for Fremtidsforskning. Grundlaget for designet af prototyperne var den kraftige stigning i boligpriserne i perioden 2005-2007, der gav anledning til en forventning om relativt store og luksuriøst udstyrede sommer/fritidshuse. Men selv om prisudviklingen har ændret sig dramatisk siden disse beregninger, har de energitekniske bygningsoptimeringer fortsat gyldighed.
Den første prototype er et 100 m2 hus, beregnet til en familie med to børn. Et referencehus uden energioptimering ville med familiens forventede brugsmønster have haft et årligt energiforbrug på 38,5 kWh/m2. Ved at forsyne sommerhuset med et jordvarmeanlæg, hvis varmepumpe har en COP-værdi på 4,5, optimere solindfaldet, arbejde med korte forsyningsveje i varmedistribution, arbejde med en høj isoleringsstandard og forsyne boligventilationen med varmegenvinding er det lykkedes at projektere huset til et samlet energiforbrug på 24,3 kWh/m2/år, dvs. ca. 10 % lavere end målsætningen. Herudover kan der yderliere optimeres ved at anvende LED-lyskilder og reducere de elforbrugende apparaters standby-forbrug.
Prototype nr. 2 er projekteret som et luksushus i Skagen på 138 m2, beregnet for en relativt velstående familie. Et referencehus uden energioptimering ville have haft et årligt energiforbrug på 38 kWh/m2. For at nå målet om et 30 % lavere energiforbrug skulle energiforbruget reduceres til 26,6 kWh/m2/år. Med et jordvarmeanlæg, der bruger gulvvarme som distribution, og varmegenvinding på boligventilationen er energiforbruget til opvarmning, varmt brugsvand og ventilation nedbragt til 9,6 kWh/m2/år. Men da det elforbrugende udstyr, inkl. et spa-bad, tegner sig for et beregnet elforbrug på 23,1 kWh/m2/år, er det samlede energiforbrug 6,1 kWh/m2/år for højt. For at nå målet om et 30 % lavere energiforbrug må familien enten undlade at installere spa-bad eller dække det ekstra elforbrug med 18 m2 tyndfilm-solceller, der er lette at integrere arkitektonisk i husets facade. Med konsekvent anvendelse af LED-lyskilder og målrettet reduktion af elapparaternes standby-forbrug kan det samlede årlige energiforbrug reduceres med yderligere 4,3 kWh, ligesom et solvarmeanlæg til produktion af varmt brugsvand kan spare 1,5 kWh/m2/år.
Den tredje prototype er et stort fritidshus beregnet til flere familier eller til intensiv udlejning bl.a. til mindre konferencer med anslået 234 brugsdage om året. Huset på i alt 189 m2 er forsynet med 6 værelser og flere fællesrum. Der er hverken regnet med spa-bad eller sauna. Et referencehus uden energioptimering ville have et samlet årligt energiforbrug på 63,9 kWh/m2, og husets energiforbrug skulle derfor reduceres til 44,8 kWh/m2/år for at nå målet om 30 % lavere energiforbrug. Med jordvarmeanlæg, balanceret ventilation med varmegenvinding og optimering af dagslysindfald er huset projekteret til et årligt energiforbrug på 37,8 kWh/m2, dvs. 7 kWh/m2 bedre end målsætningen.
Emner
Mere information
337-036