Vandbehandling i svømmebade - reduktion af elforbrug

Projektperiode: 2003 - 2009
Industri
Svømmehal

Foto: Pixabay

I et 50 meter bassin lykkedes det at halvere elforbruget til vandbehandling, og i et varmtvands-/soppebassin lykkedes det at spare 30-40 % og samtidig sikre tilfredsstillende vandkvalitet også i de mest belastede perioder.

Projektbeskrivelse

Der er gennemført målinger og registreringer i 5 svømmehaller – og der er stor forskel på elforbrug til hhv. ventilation og vandbehandling i de respektive haller. Men i et konkret projekt på den ene, GladsaxeSvømmehal (opført 1978), blev anlæggene ombygget med nye filtre, pumper, regulering m.m., og derefter målt igen. Her viste det sig muligt at halvere elforbruget i 50 m bassinet. I Gladsaxes varmtvands-/soppebassin gav en for lav minimumscirkulation overskridelse af grænseværdien for turbiditet – bl.a. fordi disse bassiner ofte er belastet med det maksimale antal gæster. Dette kunne med belastningsafhængig styring modvirkes ved at cirkulere mere end det krævede i de hårdest belastede perioder. Alt i alt blev der i varmtvands/soppebassinet opnået en besparelse på 30-40 %. I Korsør Svømmehal blev det specifikke elforbrug til ventilation reduceret med 15%, og der er etableret affugtning med en belastningsafhængig udeluftmængde og Varmegenvinding med en virkningsgrad på 70 %. Desuden er middel vandfordampningen samtidig blevet halveret.

Resultat

Der er udført målinger i fem svømmehaller og gennemført energibesparelser med nye filtre, pumper, belastningsafhængig regulering af vandbehandling m.v.

I et 50 meter bassin lykkedes det at halvere elforbruget til vandbehandling, og i et varmtvands-/soppebassin lykkedes det at spare 30-40 % og samtidig sikre tilfredsstillende vandkvalitet også i de mest belastede perioder.

I en anden svømmehal blev elforbruget til ventilation reduceret med 15 %. Resultaterne bliver bl.a. brugt til at revidere den gældende bekendtgørelse om svømmebadsanlæg og disses vandkvalitet, så der åbnes for belastningsafhængig vandcirkulation.

Mere information

Projekt nummer

335-035

Projektansvarlig
Rambøll A/S

Projektdeltagere

Rovesta Miljø IS
Grundfos A/S
LML Sport ApS
dk-TEKNIK

Økonomi

Bevillingsår
2003
Tilskud
Kr. 794.000
61%
Egenfinansiering
Kr. 514.000
39%
Total budget
Kr. 1.308.000
Timer
1.606