Tvedelte miljøkrav udfordrer kølebranchen

Køling og frys af fødevarer, is, flasker, vaccine og meget andet foregår i dag langt mere energieffektivt og miljøvenligt end tidligere. Lavenergi er slået igennem, og naturlige kølemidler erstatter løbende kritiske kemikalier i kølemøbler, aircondition og varmepumper.

Efter årtier med fokus på energieffektive løsninger skulle man måske tro, at der ikke er mere at hente på den konto… men jo:

De mest energikrævende apparater bliver fjernet fra markedet pr. 1. marts 2021 som følge af EU’s Ecodesign-direktiv. Fra samme dato bliver EU’s energimærkningsordning strammet, så det stort set ikke vil være muligt at købe køleskabe, vaskemaskiner og mange andre apparater med mærkerne A (og dets plusser) og B.

Den 1. marts 2021 bliver den helt store oprydningsdag for mærkningsordningen.

- Vi skal vænne os til, at de gode produkter ligger i C og D, konstaterer civilingeniør Per Henrik Pedersen fra afdelingen for Køle- og Varmepumpeteknik på Teknologisk Institut i Taastrup.

Han vurderer, at de nye krav vil blive en fordel for danske køleproducenter, der traditionelt er i front, når det handler om energi og miljø. Teknologisk Institut er i fuld gang med projekter, der understøtter branchen.

- Sammen med Elcold i Hobro har vi lige udviklet en iscremefryser med 27 procent reduceret energiforbrug. Sidste år lykkedes det at reducere energiforbruget på et Vestfrost-produkt med 30 procent, og vi har lige afsluttet et EUDP-projekt sammen med Gram Commercial. Her har vi opnået mere end en halvering af energiforbruget, fortæller Per Henrik Pedersen.

Garanti for viden i anvendelse
63-årige Per Henrik Pedersen er en de teknikere, der løbende sætter sit præg på den grønne omstilling – ikke med for meget snak, men med løsninger gennem fire årtier. I to omgange er innovative projekter med deltagelse af Per Henrik Pedersen blevet belønnet med ELFORSK Prisen, og han er fortsat en flittig ansøger til midler fra danske energiforskningsprogrammer.

I en ansøgningssammenhæng er ’en Per Henrik’ et projekt, hvor Teknologisk Institut partner op med private virksomheder, og hvor der ifølge ELFORSK-sekretariatet i Dansk Energi er styr på detaljerne.

Skudsmålet lyder, at hvis Per Henrik Pedersen er projektdeltager, så er der nærmest garanti for, at miljørigtig viden kommer i anvendelse – til glæde for virksomheder og de kunder, der i den sidste ende skal drive et køleanlæg i Danmark eller et andet sted på kloden.

- Her er vores testlaboratorium, hvor vi måler temperaturer, luftfugtighed, elforbrug, luftcirkulation og andre vigtige parametre, siger Per Henrik Pedersen under en rundvisning på et af verdens mest anerkendte testmiljøer for køle/frys-møbler.

Udgangspunktet også for køl/frys er et stadig lavere elforbrug ikke mindst som følge af energimærkning og EU’s succesfulde Ecodesign-direktiv, der hver år sparer europæiske forbrugere for milliarder af kroner på deres elregninger.

- EcoDesign-kravene bliver stadig mere omfattende, og det hjælper danske virksomheder, der traditionelt er i front, vurderer Per Henrik Pedersen, der er med til at gøre det muligt for køleindustrien at leve op til tidens krav... før de opstår.

I fire klimakamre i Taastrup tester Per Henrik Pedersen og hans kolleger alt fra solcelledrevne vaccinekølere over iscremekølere til køleskabe til storkøkkener.

På listen over samarbejdspartnere står stort set alle de firmaer, der arbejder med køling i det danske nærområde – herunder eksempelvis Vestfrost Solutions fra Esbjerg, Gram Commercial fra Vojens, Secop (tidligere Danfoss Compressors) fra Flensburg, Advansor og Johnson Control (Sabroe) fra Aarhus og Elcold fra Hobro.

Dollars fra Californien
Køleanlæg bruger i dag betydeligt mindre elektricitet, end da Per Henrik Pedersen studerede på Laboratoriet for Køleteknik på Danmarks Tekniske Højskole (nu: DTU) i 1980’erne. Her blev han hurtigt involveret i sit første effektiviseringsprojekt.

Lektor Jørgen Nørgård fra Fysisk Laboratorium 3 under professor Niels I. Meyer havde skaffet nogle dollars i Californien og manglede en, der havde forstand på køling. Per Henrik Pedersen blev manden, der sammen med Gram i Vojens og andre gode kræfter udviklede en prototype på et mindre energislugende amerikaner-køleskab.   

På Fysisk laboratorium 3 var Per Henrik Pedersen med støtte fra Energiministeriet også med til at udvikle et af verdens første lavenergikøleskabe; et Gram LER 200. Per Henrik Pedersen har stadig en model stående hjemme i sin kælder, hvor køleskabet holder øl og sodavand ved den rette temperatur.

- Projektet var en teknisk succes, men Gram var bange for at reklamere for produktet, husker Per Henrik Pedersen.

Huller i ozonlaget
Lanceringen faldt nemlig sammen med, at ozonlaget var på alles læber. Forskere havde fundet ud at, at ozonlaget over polerne blev tyndere og tyndere – og at det udgjorde en fare for mennesker og økosystemer. Ozonlaget beskytter liv på jord mod solens ultraviolette stråler, og med et tyndere ozonlag sker der bl.a. det, at risikoen for at mennesker får hudkræft øges markant.

For køleindustrien var det skidt nyt. I 1980’erne kom der globalt fokus på branchen, fordi den brugte CFC-gasser – ofte under det mere jordnære navn freon – som kølemidler. CFC-gasserne er de største syndere, når det handler om at udtynde ozonlaget.

- Jeg lavede en rapport om, hvad køleindustrien måske kunne bruge i stedet for. Den blev trykt i 100 eksemplarer og blev bl.a. sendt til Miljøstyrelsen, fortæller Per Henrik Pedersen, der straks blev ansat på halv tid som konsulent i styrelsen.

I september 1987 mødte repræsentanter for alle verdens lande op i Montreal i Canada for at drøfte, hvordan problemet med ozonlaget kunne løses. Miljøstyrelsen repræsenterede Danmark på FN-konferencen, hvor det med en for FN uvant beslutningskraft lykkedes at blive enige om Montreal-protokollen: CFC’erne skulle udfases. Enigheden blev opnået, ikke mindst fordi der var dokumenterede alternativer til CFC’erne.

- Nogle siger, at Montreal-protokollen er en enorm succes, og det er nok også rigtigt. De ozonlagsnedbrydende stoffer er næsten udfaset – også i udviklingslandene takket være en ’ozonfond’, der kunne støtte omstillingen, siger Per Henrik Pedersen, der dog har noteret sig med bekymring, at målinger i atmosfæren viser, at udslippene af CFC11 – ifølge en artikel i Nature i maj 2019 – nu øges fra østlige Kina.

Kølemidler varmer klimaet op
Selv om Montreal-protokollen er en af FN’s meriterende sejre, er beskyttelsen af ozonlaget et eksempel på, at bekæmpelse af ét miljøproblem kan være med til at øge et andet.

Køleindustrien skiftede ret hurtigt fra CFC/HCFC til nogle andre gasser; nemlig de såkaldte HFC’er. De kom imidlertid i fokus i 1992, hvor FN på et topmøde i Rio vedtog Klimakonventionen.

HFC’erne er potente drivhusgasser, så de – og køleindustrien – kom hurtigt under et nyt pres. Paradokset er, at kølemidlerne er med til at skabe global opvarmning.

Med Kyoto-protokollen fra 1997 var HFC’erne nogle af de industrigasser, der blev forsøgt reguleret sammen med de mere kendte drivhusgasser: CO₂, metan og lattergas.

Ved nytår 2019 trådte den såkaldte Kigali-aftale under Montreal-protokollen i kraft, og dermed er sporet lagt for en nedfasning af HFC’erne. Med Kigali-aftalen øges chancen for, at Paris-aftalens mål om en maksimal temperaturstigning på 1½-2 grader bliver nået.

Alternativ: Naturlige kølemidler
- I Danmark har vi over 100 års erfaringer med ammoniak og andre naturlige kølemidler. I 1990’erne blev der udarbejdet en dansk strategi for udvikling af naturlige kølemidler som ammoniak, CO₂, kulbrinter og vand, og vi er kommet et godt stykke af vejen. De er i høj grad slået igennem på køleanlæg, mens det er sværere for varmepumper, siger Per Henrik Pedersen, hvis kolleger på Teknologisk Institut i Aarhus driver et testmiljø for varmepumper.

Tilbage i 1990’erne vedtog Danmark med Svend Auken (S) som minister at gå i global front for at udfase HFC’erne, der siden er erstattet af CO₂ og andre kølemidler bl.a. i køleskabe til husholdninger og aircondition.

Per Henrik Pedersen blev i 1996 ansat på Teknologisk Institut, så fra at støbe kugler som embedsmand, var han tilbage i rollen som tekniker, der sammen med de involverede virksomheder skal finde de gyldne løsninger.

- Da jeg kom herud til Taastrup, handlede det både om at implementere de naturlige kølemidler og øge energieffektiviteten i køleanlæggene. Samtidig var globaliseringen af køleindustrien i fuld gang, så det var og er svært interessant, fortæller Per Henrik Pedersen.

De fleste danske kølevirksomheder er på udenlandske hænder, men det er fortsat en branche, der beskæftiger tusindvis af danskere.

- EU’s krav bliver ved med at udfordre branchen, og vi hjælper dem alle sammen, siger Per Henrik Pedersen.

Læse mere om de nye EU-krav Ecodesign og energimærkning.