Rift om små blå bøger og energieffektive råd

EL & TEKNIK

Energiselskabet AURA Energi slår et slag for ELFORSK-støttet udvikling og plejer netværk på EL & TEKNIK 2018.

Et rør, en motor og en masser ledninger lokker mange teknisk interesserede gæster til ELFORSK’s stand på EL & TEKNIK 2018 i Odense. En samling af udstyr af et kompakt ventilationsanlæg, der er udviklet af bl.a. Teknologisk Institut med støtte fra Dansk Energis ELFORSK-pulje.

Et hit blandt både unge og ældre er også trykte udgaver en ’Den lille blå om ventilation’ og Den lille blå om varmepumper’. Begge publikationer, der leverer gode praktiske råd til installatører og elektrikere, er nu udsolgt i trykt form.

På ELFORSK-standen møder vi seniorrådgiver Claus Götke fra AURA Energi, der har været med i ventilationsprojektet og en række andre ELFORSK-støttede udviklinger. Han fortæller gladelig om sine erfaringer  med ELFORSK:

Jeg har blandt andet talt med mange faglærere, der skal involvere innovation og udvikling i deres undervisning eksempelvis på maskinmesterskolerne
...fortæller Claus Götke

Succes på succes

AURA Energi har i mange år prioriteret at deltage i udviklingsprojekter støttet af Dansk Energis ELFORSK-pulje, og nogle af dem har været og er vaskeægte succeser. Et projekt med mere energieffektiv mælkekøling har eksempelvis spredt sig fra Arla til mange landmænd, ligesom virksomheden SKOV har succes med salg af energieffektiv staldventilation.

Vi deltager i forsknings- og udviklingsprojekter for at være med til at præge udviklingen i en række kundesegmenter. På en messe som EL & TEKNIK kan vi fortælle om resultaterne til både nye og gamle kunder
…siger Claus Götke fra AURA Energi, der driver energirådgivning i hele Danmark

Kvalificeret dialog med kunder

Ved at deltage på messer er ELFORSK med til at markedsføre nye, energieffektive løsninger, produkter og vores forsknings program. Med den viden, kan ELFORSK indlede mange gode samtaler med kunder… for eksempel om, hvordan de kan implementere nye løsninger.

Kunderne har spidskompetencer om, hvordan de driver deres anlæg, men vi kan ofte foreslå, at de gør tingene på en anden og mere effektiv måde
…siger Claus Götke

EL & TEKNIK 2018, der er arrangeret af Dansk Energi og VELTEK, er Danmarks største el-fagmesse. Den afvikles hver andet år, så næste chance for at være med som udstiller eller gæst bliver i maj 2020.

De ELFORSK-støttede udgivelser i serien ’Den lille blå om…’ kan downloades via elforsk.dk. Nogle af dem kan også bestilles i trykt form, men altså ikke bestsellerne om ventilation og varmepumper.

Emner

Materialer