Potentiale for energibesparelser i X-small virksomheder på op til 20%

Projektet har gennemført en gennemgang af et mindre antal SMV-virksomheder og det indikerer, at der er et besparelsespotentiale  på mellem 5 og 20% af elforbruget, hvor der vil være en samfundsøkonomisk gevinst ved at få potentialet realiseret.

Der er gennemført midlertidige målinger i virksomhederne, med en varighed på 3 til 6 uger. Ud fra den korte måleperiode, er det ikke muligt at identificere pludseligt opståede nedetider, fejl på produktionsudstyr og uhensigtsmæssig adfærd, der typisk opstår hen over et produktionsår. Det er derfor heller ikke muligt at sige noget om, hvor stor en energibesparelse implementering af databaseret energistyring vil kunne medføre i de mindre virksomheder.

Fordele ved at skifte til varmepumpeløsninger
Der er dog lavet enkelte overslag på udskiftning af produktionsudstyr og konverteringer til mere miljøvenlig opvarmning. Det er overbevisende, at det økonomisk og miljømæssigt kan betale sig for virksomhederne at konvertere fra fossil opvarmning til f.eks. varmepumpeløsninger, medens det er mindre overbevisende, at det kan betale sig for virksomhederne at investere i energieffektivisering af produktionsudstyr, hvis der alene fokuseres på økonomien. De mindst energiforbrugende produktionsvirksomheder står for et energiforbrug på 50.200 GJ.

Interesse for energieffektive løsninger
Danske X-small produktionsvirksomheder har en generel interesse i energieffektive løsninger og har ofte allerede indført en delvis manuel og automatisk styring af det ’synlige’ energiforbrug, der foregår udenfor virksomhedernes arbejdstid.

Virksomhederne er positivt interesserede i at vide mere om deres produktionsudstyrs energiforbrug, men ser ikke noget økonomisk incitament til at investere i et databaseret energistyringssystem, hvor de kan overvåge og følge samtlige maskiner og værktøjs forbrug i realtid. Næsten alle virksomheder benytter sig af kompressorer, udsugning og ventilation.

Nogle maskiner kører i døgndrift
Fælles for virksomhederne er, at der bliver slukket for udsugning, der kun kører, når det bruges, og ofte også for ventilationsanlægget. Kompressorerne kører i døgndrift i 10 ud af de 12 virksomheder, der er besøgt.

Herudover er det fælles for samtlige af de besøgte virksomheder, at der er urstyring på belysning, hvis der ikke slukkes manuelt. De fysiske forhold i virksomhedernes elinstallationer har vist sig at være meget forskellige og eltavlerne er ofte af ældre dato og trænger til en opdatering efter nugældende lovkrav. Det betyder, at det kan være vanskeligt at sætte målere op i selve eltavlen, hvilket er en udfordring – både økonomisk og praktisk – for indførelse af databaseret energistyring i virksomhederne.

Behov for mere viden
De har brug for rådgivning og mere viden om muligheder for automatiske styringer (urstyring af produktionsudstyr, tænd/sluk for IT-udstyr, styring af udsugning og ventilationsanlæg m.v.). Hertil kommer, at ingen af de deltagende virksomheder havde kendskab til muligheden for at følge deres elforbrug via Data-Hub.

Virksomhedsejerne ser en fremtid, hvor databaseret energistyring kan blive et vigtigt signal til kunder og andre interessenter om at virksomheden er energi- og klimabevidst. Samtidig forventer en del af virksomhederne at deres kunder i nær fremtid kan stille krav til dem om at dokumentere det enkelte produkts miljøbelastning. Når dette er sagt, må det også konstateres, at flere af virksomhederne ikke fik set på data fra de energimålere, der blev midlertidigt sat op i virksomheden, selvom de blot skulle klikke på et link. For at et databaseret energistyringssystem skal blive attraktivt, skal det derfor være mere fleksibelt (trådløst og flytbart) og meget enkelt og nemt at aflæse, f.eks. via en app.

Projektet er udviklet i et samarbejde mellem Himmerlands Energi- og Miljøforening, Living Strategy Consulting, Mariendal El Teknik A/S og SMVDanmark og blev afsluttet august 2020.