Nye energieffektive motorsystemer til fremstillingsindustrien

Motorsystemer
353-0033_foto.PNG

Hovedsiden på The MST-Tool. Foto: Teknologisk Institut

Et nyt demonstrationsprojekt er i gang med at udvikle nye energieffektive motorteknologier til brug i fremstillingsindustrien.

ELFORSKs-demonstrationsprojekt ”Nye teknologier til højeffektive motorsystemer i fremstillingsindustrien” vil udvikle nye energieffektive motorteknologier til brug i fremstillingsindustrien.

Projektet identificerer applikationer med sparepotentiale og sammensætte optimale energieffektive motorsystem-pakker. Motorsystempakkerne testes i praksis, så teknologierne hurtigt kan få udbredelse på markedet.

Videre udvikles en softwareløsning, der tilpasser sig applikationen baseret på kendte tabsmodeller fra f.eks. ”Den store blå om Systemoptimering”. Projektet vil analysere besparelsespotentiale og business cases sammenlignet med et BAS (Business As Usual) scenarie, hvor der udelukkende anvendes standard teknologi.

Teknologierne testes og demonstreres og udvælges i samarbejde med Danfoss Power Electronics A/S samt yderligere tre fremstillingsvirksomheder.

Flere teknologier vurderes
De nye teknologier, som bliver vurderet er; PM-motorer, SynRM-motorer, assisted SynRM motorer samt den i fremtiden potentielt anvendte frekvensomformere baseret på Wide Band Gap teknologi (WBG).

Teknologierne indgår i The Motor Systems Tool
De udvalgte demonstrationsapplikationer vil indgå som opdateringer og forbedringer af ”The Motor Systems Tool” som løbende er udviklet under tidligere ELFORSK-projekter og i dag fremstår som det vel nok eneste internationale uafhængige beregningsværktøj for komplette elmotorsystemer.

353-0033_foto.PNG

Figur: Hovedsiden på The MST-Tool.

Projektet bliver udviklet i et samarbejde mellem Sandie B. Nielsen, projektleder, Teknologisk Institut, Danfoss Power Electronics A/S, Hydraulico A/S, NB Ventilation A/S og System TM A/S. Resultaterne af projektet fremlægges ultimo 2023.

Materialer