Højtemperatur varmepumpe til tunnelovn på vej

Projektresultat

Billede af højtemperatur varmepumpen. Foto: Projektet.

En højtemperaturvarmepumpe til opvarmning til ca. 230C er blevet designet og de første indledende test af den fremstillede prototype er gennemført.

Den specielle varmepumpe til opvarmning fra ca. 100C til ca. 230C er blevet designet i et samarbejde mellem det tyske firma Hamburg Vacuum og det østrigske firma KRAL (projektpartnere), hvor prototypen samles og de indledende test foretages.

I ELFORSK-projektet udvikles  en højtemperaturvarmepumpe til et temperatur niveau på over 200 °C til anvendelse i tunnelovne og tørreanlæg. Varmepumpen har vand som kølemiddel og dermed være miljøvenlig. 

Projektet har været i gang siden 2020.

Udfordringer
De kritiske spindler, der er grundlaget for den vanddamp kompressor, som igen er kernen i varmepumpen har vist sig at være vanskeligere at fremstille end forventet pga. den specielle koniske facon.

De første mekaniske funktionstest af kompressoren viser, at der er behov for en bedre kontrol af tolerancerne ved montering og styring af de to spindler med de anvendte lejer og tandhjul.

Det har givet nogle store udfordringer, som er blevet løst af det danske firma CSTechcom (projekt partner), og sendt til firmaet KRAL, som står for at samle kompressoren. Den udviklede fremstillingsmetode er meget fleksibel og muliggør fremtidige optimeringer og tilpasninger af spindle geometrien

CSTechcom foretager også bearbejdningen af kompressor huset for KRAL, justeringer der er nødvendige for at tilpasses spindlerne.

Prøvekørsler igangsat
Virksomheden Flexmatic (nu Senius) har udarbejdet en detaljeret plan for forsøgsopstillingen med alle komponenter og tilhørende PI diagram. Der er indkøbt en højhastigheds motor og en passende inverter, og fremstillet en ramme til montering af varmepumpen, alt dette er sendt til Hamburg Vacuum for at blive samlet og få foretaget de første prøvekørsler.

De egentlige prøvekørsler foretages derefter hos Flexmatic på det testanlæg de har opbygget og modificeret i forbindelse med projektet.

Udarbejdet en simuleringsmodel
Der er desuden udarbejdet en simuleringsmodel af den våde kompression der foregår i kompressoren, idet kompressoren har kontinuerlig vandindsprøjtning. Denne vandindsprøjtning sikrer en bedre virkningsgrad for kompressoren og holder trykgas temperaturen nede.

Projektet afsluttes primo 2022.

Materialer