Vigtig information til igangværende ELFORSK-projekter vedr. COVID-19-situationen

info om COVID-19

Foto: Pixabay

På grund af den nuværende situation med COVID-19 er vi godt klar over, at det kan skabe udfordringer for ELFORSK-projekter.

Information vedr. COVID-19

På grund af den nuværende situation med COVID-19, hvor store dele af samfundet er lukket ned, er vi godt klar over at det kan skabe nogle udfordringer for jeres ELFORSK-projekter.

Vi opfordrer jer til at henvende jer til ELFORSK for at få afklaret, hvordan vi bedst mulig håndterer jeres udfordringer, så projektet kommer godt i mål.

Vi gør opmærksom på at alle ændringer i projekter, herunder også projektforlængelser, skal godkendes af ELFORSK.

Så tøv ikke med at kontakte os.

ELFORSK-team; Richard Schalburg, Ditte Mikkelsen og Dorte Lindholm

Alle igangværende ELFORSK-projekter skal følge nedenstående retningslinjer:

Annullerede rejser og lignende

Hvis jeres ELFORSK-projekt f.eks. har planlagt rejser i projektet, som bliver annulleret pga. COVID-19, skal projektet så vidt muligt sørge for refusion enten fra rejsebureau eller rejseforsikring. Er refusion ikke mulig eller kun delvist mulig, vil nettoudgiften være støtteberettiget.

Nogle steder giver flyselskaber et ”tilgodebevis” til afvikling rejsen på et andet tidspunkt. Her vil rejsen være støtteberettiget med det fulde beløb, hvis rejsen anvendes i projektet.

ELFORSK støtter kun faktiske omkostninger i projektet, og der kan ikke ydes dobbelt kompensation.

Arbejdstimer

Der ydes ikke dobbelt kompensation til arbejdstimer i ELFORSK-projekter. Hvis medarbejdere på et ELFORSK-projekt er hjemsendt med kompensation fra Staten, kan der ikke samtidigt arbejdes på projektet.

ELFORSK støtter kun de faktiske timer, hvor der arbejdes på projektet.

Kontakt en ekspert
Ditte Mikkelsen

Konsulent, civilingeniør, Design & Innovation