Intelligent styring af laboratorier
En intelligent brugs- og aktivitetsovervågning kombineret med en central styring der erstatter den nuværende styring forventes at kunne reducere energiforbruget for et energieffektivt laboratorie med yderligere 30-35% uden forringelse af arbejdsmiljø og sikkerhed. ELFORSK vil undersøge mulighederne nærmere.
Energiforbruget til drift af laboratorier er ofte meget højt til trods for at stinkskabene er udrustet med automatik, der skal sikre energieffektiv drift. Det skyldes i mange tilfælde at den nuværende automatik ikke fungerer helt efter hensigten eller at brugerne har slået den fra, så stinkskabene umiddelbart er klar til brug.
Tidligere projekter har vist, at det er muligt at reducere lufthastigheden i energieffektive stinkskabe yderligere både indenfor og udenfor arbejdstiden uden at gå på kompromis med brugernes sikkerhed. Dette sker endnu ikke fordi denne mulighed mødes med skepsis fra brugerne, og fordi den nuværende stinkskabsstyring ofte ikke detektere brug af det enkelte stinkskab præcist nok. Det antages, at en ny type intelligent, central styring af laboratorier på bygnings niveau kan sikre en reduktion af energiforbruget med yderligere 30-35% i forhold til et moderne laboratorie.
ELFORSK har med projekt nr. 349-025 ”Intelligent styring af energioptimerede laboratorier” bevilliget midler til undersøge mulighederne for bedre styring nærmere.
Udfordringerne er brugeradfærd
Andre projekter viser, at så længe der ikke tages højde for brugeradfærd og brugernes naturlige skepsis over for f.eks. reducere lufthastighed i stinkskabene, så er det meget vanskeligt at gennemføre energieffektiviseringstiltag. Brugernes fokus er på at der er enkel adgang til laboratoriet og stinkskabene, at sikkerheden er i top og at stinkskabene sikrer en nem arbejdsgang. Det betyder, at stinkskabene kan være drift døgnet rundt for at sikre, at de er klar til brug, når personalet møder om morgenen. Desuden kan der være en vis modstand mod automatik, der begrænser tilgængeligheden af stinkskabene, som f.eks. lugeluk automatik.
Ny type overvågning/styring af laboratorier
I projektet tages der udgangspunkt i allerede energieffektiviserede laboratorier og har til formål at energieffektivisere laboratorierne yderligere ved at , som samtidigt tager højde for brugeradfærden. Projektets grundlæggende ide er at effektivisere laboratoriedriften samtidigt med, at driften dokumenteres så detaljeret, at brugernes skepsis overfor varierende lufthastighed i lugeåbningen tilgodeses. Lufthastigheden i lugeåbningen skal bl.a. måles og dokumenteres, så det kan dokumenteres om lufthastigheden i hvert enkelt stinkskab har været tilstrækkelig i forhold til den aktuelle brug, og hvornår der i givet fald har været problemer.
I projektet udvikles og demonstreres et intelligent styringssystem, hvor det er tanken at arbejdet i hvert enkelt stinkskab overvåges med et kamera, så det vides om skabet er i brug, hvornår det var i brug og hvor længe det var i brug. Desuden opsættes kameraer i laboratorie-lokalet, så det er muligt at se om lokalet er i brug, hvor mange personer der er og hvor de færdes og hvor de er på vej hen, så stinkskabene i et givet område kan aktiveres, så de er klar til brug.
Al denne information samles, bearbejdes og dokumenteres, så stinkskabene styres ud fra den aktuelle brug, og så brugerne af laboratoriet betrygges i at skabene er sikre. Den centrale styring af stinkskabene giver også mulighed for løbende at definere anvendelsen af de enkelte stinkskabe, således at det sikres at udsugningen fra hvert skab er den rette i forhold til den aktuelle brug
Indtil videre er der udført forsøg med opsætning af kameraer i et forsøgslaboratorie, der overvåger lokalet. Kameraerne er i stand til at overvåge og give signaler om personer, der passerer ganglinjer, eller træder ud eller ind i definerede zoner i laboratorielokalet. Disse kameraer opsættes nu i et driftslaboratorie på Odense Universitets Hospital (OUH) samtidig med at der skal arbejdes med at integrere kameraer i et stinkskab.
Målet er optimal laboratorieventilation
Projektet skal anvise en vej til optimal laboratorieventilation uden at gå på kompromis med arbejdsmiljøet samtidig med at energiforbruget reduceres. Det forventes derfor, at de løsninger og værktøjer der udvikles i projektet, vil blive anvendt i forbindelse med de massive offentlige investeringer i hospitals- og universitetssektorerne, der sker i disse år. Desuden vil løsningerne være interessante for laboratorier i industrien.
Projektet gennemføres af et team bestående af Teknologisk Institut, Labmodul A/S, Kræftens Bekæmpelse, OUH og en følgegruppe med deltagelse fra Københavns Universitet og Bygningsstyrelsen. Projektet er færdig i marts 2020.