Bygninger får frisk luft med færre ressourcer
Private virksomheder og Teknologisk Institut udvikler med støtte fra ELFORSK et nyt overvågningssystem til ventilationsanlæg i større ejendomme. Målet er at kunne følge med hele tiden og nøjes med at lave service, når behovet opstår.
Ventilationsanlæg på større bygning som skoler, børnehaver, kontorejendomme og butikscentre sluger masser af el og varme, men mange af anlæggene bag den friske luft til børn og voksne bliver kun nødtørftigt overvåget og holdt ved lige.
- Du vil blive overrasket. Selv en del større anlæg bliver ikke overvåget, fortæller produktchef Søren Draborg fra Teknologisk Institut, der med støtte fra Dansk Energis ELFORSK-pulje netop er gået i gang med at udvikle et nyt servicekoncept for drift- og vedligeholdelsesovervågning af ventilationsanlæg.
Teknologisk Institut er projektleder for arbejdet, der også har deltagelse af servicefirmaet JT3 Klima i Farum og IBM Danmark. Derudover byder DEAS, der administrerer og driver ejendomme overalt i landet, ind med en testbygning, ligesom IDA Mødecenter i København velvilligt stiller lokaler til rådighed.
Der kan være en del penge at spare især med en bedre vedligeholdelsescyklus.
Data fra sensorer
Disse bygninger skal udstyres med sensorer, der kan sende data bl.a. for temperaturer og trykforhold til en ’sky’ som en del af en Internet of Things-løsning (IoT). De opsamlede data inkl. data for el- og varmeforbrug skal derefter bearbejdes og gøres let tilgængelige for serviceteknikere, så de kan se og diagnosticere tilstanden på anlæggene online hjemmefra. Hvis der er akutte udfordringer, kan de også få en alarm på deres mobiltelefon – og bud på, hvad den optimale reaktion kan være.
Ambitionen er ifølge Søren Draborg at udvikle en løsning, der er smartere end traditionelle CTS-anlæg, og hvor det er billigt at overvåge anlæggene. Bedre indeklima kombineret med stabil og energiøkonomisk drift af ventilationsanlæggene kan sammen med en mere effektiv servicecyklus være andre gevinster.
Med succes for ELFORSK-projektet kan overvågning og diagnoseværktøj hurtigt blive bragt i anvendelse fx via DEAS’s ejendomsadministration og serviceselskabet JT3 Klima:
- Jeg håber, at vi kan finde en teknologi, der gør, at vi kan opdage vedligeholdelsesbehov tidligere end normalt. Ved at være med i projektet kan vi komme først med det her og få en konkurrence fordel, siger direktør Thorkild Steen Andersen fra JT3 Klima, der har 28 serviceteknikere og dermed hører til kategorien af små og mellemstore virksomheder.
Tilstandsbaseret vedligehold
Ventilationsanlæg under en serviceordning bliver typisk tilset hvert halve år. En af de vigtigste opgaver for serviceteknikerne er i den forbindelse at skifte filtre.
Filtre koster penge, og de tager et par timer at skifte, så hvis eftersynene kan skubbes efter behov til måske ni eller tolv måneder, er der penge at spare for servicefirmaet og kunden, ligesom filterleverandøren kan få levere tættere på det præcise klokkeslæt.
Tilsvarende vil det være muligt at gå fra tidsbaseret til tilstandsbaseret vedligeholdelse af komponenter som blæsere, remme, lejer, pumper og ventiler.
- Der kan være en del penge at spare især med en bedre vedligeholdelsescyklus, vurderer Søren Draborg og påpeger, at der kan være store forskelle i behov også internt på en virksomhed eller en institution, hvor den ene ’ende’ måske støder op mod en forurenende motorvej med hård belastning af ventilationsanlæggene og den anden op mod en skøn og stilfærdig skov.
Service som for biler
Projektet løber over de næste to år. ELFORSK har bevilget knap 1,3 mio. kr. ud af et samlet budget på 2,4 mio. kr. Konsulent Dorte Lindholm fra Dansk Energi påpeger, at en type projekt som dette er helt i tråd med den udvikling, der ses på bilområdet.
Tidligere skulle biler også til service efter et fastlagt antal kilometer, mens service på nye biler er tilpasset kørselsmønstre. Vi håber, at ventilationsprojektet giver nogle resultater og løsninger, som kan anvendes til at vedligeholde anlæggene proaktivt og sikre dem mod unødige nedbrud. Smartere drift og mere effektiv ventilation kan også give et bedre indeklima.
Det årlige elforbrug til ventilationsanlæg i erhvervslivet og den offentlige sektor ligger på knap 2.000 GWh, hvilket svarer til ca. ti procent af det samlede elforbrug i disse sektorer. Det årlige varmeforbrug til ventilationsanlæg er opgjort til ca. 4.700 GWh.