Bygninger skal spille sammen med energisystemet

Arrangement

At få bygninger til at spille sammen med energisystemet kræver gode prissignaler og markedsrammer. Når bygningen hjælper systemet, skal det belønnes.

Vær med, når Intelligent Energi inviterer blandt andre Det Økologiske Råd, Skatteministeriet, og Radius til en debat om tariffer og markedsrammer  hos Siemens i Ballerup.

Den 3. april 2019 holder Intelligent Energi møde om bygningers rolle i fremtidens intelligente energi- og forsyningssystem.

Intelligent Energi gentager succesen fra 2017 og 2018, når de holder møde om, hvordan vi kan aktivere intelligente bygninger så de spiller fornuftigt sammen med infrastrukturen i energi- og forsyningssystemet. Det skal bl.a. ske ved brug af data i bygninger, som er et grundlag for udformning af værditilbud og forretningsudvikling.

Ved samme møde, holder vi kick-off møder i tre af Intelligent Energis indsatsområder: Fleksibel el, Varmepumpeforum og Energi-effektivisering.

Vi takker Siemens for at lægge hus til mødet i år. Det foregår hos Siemens, Borupvang 9 i Ballerup.

Materialer