Projektdatabase

Projektet har afdækket potentialet med udnyttelse af spildevand inden vandet ledes til kloaksystemet. Der er testet, hvordan varmepumper kan integreres i energirenovering og nybyggeri ved at dække varmebehovet.  Løsningerne har vist at de bidrager til at øge elektrificeringen af bygningernes energiforbrug og muliggør brug af varmepumper med en højere energieffektivitet.

Det første pilotanlæg med et BIPVT-E anlæg er idriftsat i Stengården i Stenløse. Projektgruppen vurderer, at der er et stort energi- og klimamæssigt potentiale i BIPVT-E anlægget.

Projektgruppen vurderer at der på baggrund af dette projekt, at der stadig er et stort potentiale for genvinding af varme fra spildevand.

Resultaterne af disse screeninger har dokumenteret, at PV-BAT hurtigt kan identificere den beboerøkonomisk mest fordelagtige dimensionering af solceller, batterilager og tilhørende invertere.

Resultaterne i projektet har ikke givet et entydigt svar på, hvordan elhandelsselskaberne kan påbegynde udvikling af en forretning baseret på Smart Grid teknologier. Tværtimod er der flere udfordringer, der spiller ind i forhold til en forretningsmodel baseret på Smart Grid teknologier.

Projektets resultater viser, at der er et potentielt stort spare potentiale ved decentral genvinding af varmen i spildevand.

Værktøjet Hybrid 1.0 er et screeningsværktøj, der på grundlag af relativt enkle parametre giver en beregning på forsyningsanlæg som leverer varme og køling med varme/køle maskiner som drives af varme, el og gas og som henter/afleverer varme fra luft, jord og vand.

Med denne udgave af værktøjet vil det være muligt at analyse om samtidig produktion af varme og køling og brug af lagre kan gøre fjernkøling endnu bedre. Samtidig er det muligt at analyse betydningen af fleksible el- og varmepriser og se hvordan de kan udnyttes, herunder at beregne de mulige priser på varme og køling samt investeringer.

Termoaktive konstruktioner bidrager afgørende til at opfylde de nye energikrav og giver nye spændende muligheder for opbygning af byggeprojektets konstruktion. 

Der udarbejdet et fleksibelt modellerings- og analyseværktøj, der kan kvantificere energibesparelser, miljøfordele og samfundsøkonomiske gevinster ved at erstatte tratitionel køling med fjernkøling.

Projektgruppen anbefaler, at der udvikles et indeks mellem brugertilfredshed med indeklimaet og energiforbruget som et middel til en samlet optimering af bygningens ydeevne.

Analyserne viste en dokumenterbar effekt ved at udlevere elspareskinner til forbrugerne med en gennemsnitlig elbesparelse på ca. 160 kWh/år pr. husstand. Til gengæld var det sværere at påvise effekter af skoleundervisning samt af informative elregninger, der blev fulgt op af telefoninterviews.

I projektet er der udviklet et undervisningskoncept og et evalueringsværktøj. Praktiske undervisningsforsøg i ti 7.-9. klasser med efterfølgende evaluering af de seks klasser viser, at eleverne efter gennemført undervisning reducerer deres elforbrug med 15 % i gennemsnit og det specifikke standby forbrug med 36 %.

Termoaktive konstruktioner er på mange måder en optimal og nødvendig løsning, der ikke kun minimerer elforbruget til køling og ventilation, men også har store fordele i form af forbedret indeklima samt på sigt store totaløkonomiske gevinster.

Det er eftervist at den nødvendige kølekapacitet til kontorbyggeri med delvist nedhængt akustikloft kan tilvejebringes med kølevand der er ca. 5 grader C under den tilladte rumtemperatur, som giver mulighed for frikøling det meste af året og betonens varmeakkumulering gør at tilførsel af kulde kan ske jævnt fordelt over natten.