Energioptimering gennem adaptiv lysstyring (EAL)

Projektperiode: 2015 - 2017
Bygninger
Modtagere af ELFORSK Prisen 2018

Det innovativt energifaglige er at koble brugeradfærd og designkvaliteter med energioptimering og dermed give lysdesignere og slutbrugere et argumenteret kvalitativt valg.

Projektbeskrivelse

EAL projektet kvalificerer relationen mellem energioptimering og adaptiv lysdesign. Den adaptive afvejning er en dynamisk styring af designparametre, som befordrer at lyskvaliteten afvejes mellem brugerbehov, dagslysindfald og rumdesign. Ønsket er at bidrage til kvalitative muligheder for en mere fleksibel anvendelse af elektrisk lys i bygninger baseret på gennemarbejdede og afprøvede designmuligheder. Projektet søger dermed, at kvalificere både designproces og brugervalg ved adaptiv lysdesign og styring. Projektet udvikler skitseringsværktøjer til 1:1 skala test af adaptive lysdesign, og afklare begrebsapparat og design metoder til brug i undersøgende praksis, undervisning og forskning. Således kan opmærksomhed på energiforbrug blive et velafprøvet og velargumenteret kvalitativt valg for lysdesignere og slutbrugere. Dette ud fra antagelsen, at gives der veludviklede kvalitative designmetoder, vil designernes muligheder for at skabe kvalitative valg omkring energiforbrug i brugerscenarier øges, og dermed befordre privatbrugerens vilje til at deltage i energiforbrugstilpassende lyssystemer som et positivt valg. Et særligt aspekt ved adaptiv lysstyring er, at det netop involverer foranderlige vilkår og behov, og er afhængig af klare designvalg omkring flere kvalitative aspekter, for at kunne inddrage brugerscenarier og udvikle interfaces, der er meningsfulde for slutbrugerne. De nye muligheder ved adaptiv design er tilpasning set fra forbrugerens perspektiv: at omgivelserne tilpasser sig ønsker og behov, og at dette sker indenfor rammerne af et lysdesign, som tager hensyn til arkitektur og energiforbrug.

Resultat

Adaptiv lysdesign er en videreudvikling af det dynamiske lys, som gør det muligt at styre og eksperimentere med, flere nuancer af lys og tilpasse det til forbrugerens ønsker og behov samtidig med at der tages hensyn til arkitektur og energiforbrug.

Tilgangen er bredt arkitektonisk med fokus på menneskers trivsel, rummets formkvaliteter og adgang for individuelle løsninger, som ramme for mere konkrete brugerorienterede scenarier.

Projektet har kvalificeret både designproces og brugervalg ved adaptiv lysdesign og styring. Med kvalitative designmetoder vil designernes muligheder for at skabe kvalitative valg i brugerscenarier øges, og samtidig motivere privatbrugerens valg af lyssystemer.

Projektet omhandler en designproblematik, hvori styringssoftware, interfacedesign, armaturdesign, styringsinfrastruktur, arkitektonisk rumdesign og brugeroplevelser indgår i en samlet trans-disciplinær økologi af tilgange, som gør det muligt at undersøge komplekse problemfelter.

Adaptivt lysdesign set i et helhedsperspektiv kræver, at der etableres teknik og designforståelser, som muliggør et råderum for løbende tilpasning til behov og krav. IT styringen muliggør en intelligent tilpasning.

Projektet har leveret fungerende skitseværktøjer til lysbranchen. Værktøjerne skal kunne gøre det muligt at foretage fuldskala udvikling af adaptiv lysdesign, hvor der ikke simuleres eller benyttes virtuelle afprøvninger, men arbejde med konkrete situationer, indretninger og mennesker

Mere information

Projekt nummer

347-033

Projektansvarlig
IT-Universitetet i København - ITU

Projektdeltagere

SpektraLED
KADK - Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
CreaSign ApS
Sweco Danmark A/S
Kongshaug & Søn v/Jesper Kongshaug
Fagerhult A/S

Økonomi

Bevillingsår
2015
Tilskud
Kr. 1.264.471
73%
Egenfinansiering
Kr. 457.769
27%
Total budget
Kr. 1.722.240
Timer
2.642