Adfærdsmæssige og tekniske sparepotentialer på standby-forbrug i boliger

I løbet af projektet lykkedes det at reducere det samlede standby-forbrug til ca. 1/3 af, hvad det var i udgangspunktet. Af figur 2 kan man se, at især besøg af en energikonsulent, som synliggjorde forbruget i hjemmet, havde stor virkning – men også udlevering af relevante tekniske hjælpemidler har markant effekt. Udsendelsen af skriftligt informationsmateriale og muligheden for at følge sit forbrug på nettet har derimod kun haft lille effekt på standby-forbruget. Sammenlignes figur 3 og 4, kan man konstatere, at standby-forbrug til tv i lidt højere grad end til pc blev påvirket af energikonsulentens besøg – mens pc standby-forbruget til gengæld i højere grad blev mindsket af de udleverede tekniske hjælpemidler. Projektrapporten indeholder en række andre detaljerede oplysninger, eksempelvis hvilken indflydelse indtægt og personantal i familierne har på standby-forbruget. I gennemsnit er det i projektets løbetid lykkedes at reducere standby-forbruget til 1/3 i de deltagende 30 husstande. Dette gennemsnit dækker dog over store forskelle. Nogle familier kunne selv forholdsvis nemt reducere standby-forbruget, mens andre næsten ikke lykkedes – eller ikke gad, fordi de syntes, det var for lidt, de kunne spare. De fleste familier oplevede det som en øjen-åbner, at energikonsulenten med et SparOmeter gennemgik deres hus og i kilowatt-timer samt kroner og ører viste, hvor meget de enkelte apparater forbruger, når de IKKE bliver brugt. Det var særdeles motiverende for at ændre vaner. En del familier var godt nok overraskede over deres standby-forbrug, men fandt det besværligt eller irriterende at skulle finde stikkontakten på væggen og slukke hver gang. Men de blev i høj grad motiverede af de tekniske hjælpemidler siden hen. En overordnet konklusion fra projektet er, at skal man få en families standby-forbrug nedsat mest muligt, så er det nødvendigt med aktiv hjælp. Information alene har ingen effekt. Hvis man derimod kunne få kombineret et energirådgiverbesøg med en mulighed for at købe og få monteret de tekniske hjælpemidler i samme åndedrag, som strømtyvene blev fundet, ville man kunne nedsætte standby-forbruget med 2/3. Diskussioner om standby-forbrug fokuserer ofte på, hvordan man kan få producenterne til at udvikle elektronik med et væsentligt lavere standbyforbrug. Og/eller at alle apparater burde være forsynet med en afbryder, så man helt kan slukke for apparatet, uden man skal kravle ned i hjørnet eller om bag reolen efter en stikkontakt. Begge dele er absolut mulige – men det tager tid at få gennemført, da det skal gøres i produktionen internationalt. Derfor er det vigtigt fortsat at påvirke forbrugerne til selv at gøre en indsats for at undgå unødigt standby-forbrug. Kampagner og informationsmaterialer har imidlertid et begrænset forandringspotentiale, som dette projekt viser, men det er næppe økonomisk realistisk at tilbyde alle danske hjem besøg af energikonsulent og udlevere tekniske hjælpemidler. Det må derimod være optimalt at få folk til selv at gennemgå deres bolig med et SparOmeter. Det kunne fx ske ved, at børn som en del af et skoleprojekt blev sendt på jagt efter strømspild i hjemmet – eller ved en stærkere markedsføring af udlånet af SparOmetre fra de lokale elselskaber eller biblioteker. Synliggørelse af standby-forbruget kan tydeligvis motivere til ændret adfærd. Projektet lægger også op til, at man kunne sammensætte og markedsføre en pakke med SparOmeter, elspareskinne til tv- og til pc-udstyr – eller i højere grad markedsføre elspareskinner dér, hvor man køber tv- og pcudstyr. Det er også tænkeligt, at man kunne belønne køb af varer med lavt standby-forbrug – ganske som man i perioder har belønnet køb af hårde hvidevarer med lavt energiforbrug.