Projektdatabase

Projektet udvikler en ny, behovsstyret ventilationsløsning, kaldet NOTECH. Løsningen er baseret på udnyttelse af naturligt dagslys, naturlig ventilation, samt naturlige materialer.

For skrappe energikrav kan påvirke menneskers helbred og føre til et unødvendigt stort forbrug af materialer, uden at der kan dokumenteres en væsentlig varmebesparelse.

De selvregulerende egenskaber af væskestyringen har vist energibesparelser på 15% per afrimningscyklus sammenlignet med den trykstyrede afrimning. Besparelserne vokser når afrimningstiden forlænges fordi trykstyringsmetoder bruger mere energi, når isen er blevet fjernet.

Det er projektgruppens forventning, at sammenkoblingen af BSim og PackCalc vil fremme valg af de mest energioptimale løsninger inden for køleanlæg og varmepumper.

Der er udviklet en fleksibel LED sol-opstilling, der imødekommer de krav til målinger under lave lysbetingelser projektgruppen havde i udgangspunktet. Udover at være en effektiv måleplatform for karakterisering af solceller ses den også som apparat som en mulig konkurrent til måleopstillinger på laboratorieniveau af solceller.

Gennem lysmålinger, målinger af solcelleeffekt i indendørsmiljøer, udvikling af styringselektronik i aktuarer og solceller samt gennem en indledende markedsanalyse har forprojektet forberedt udvikling af en prototype på et CO₂-neutralt hæve-sænkebord.

Projektet har resulteret i fem beregningsprogrammer og tre tekniske rapporter. Videreudviklingen af beregningsværktøjet fortsætter i ELFORSK-projektet 342-051 som fokuserer på interaktionen mellem PackCalc og BSim. 

Projektet har vist, at der ikke er dramatisk forskel på de tre forskellige reguleringskoncepter. Det interessante i denne sammenhæng er, at den  kontinuerlige drift med tilpasset fordampningstemperatur gav lavest affugtning. Da denne drift samtidig giver bedst COP - og også marginalt mindre kuldebehov - giver det anledning til at anbefale at fortsætte med at udvikle dette koncept. 

Projektet har resulteret i udvikling af to PC-programmer, tilsammen kaldet Kompressor Toolbox.

Der er skabt en fælles værktøjskasse og vidensbase indenfor emnet. Det er hermed blevet nemmere at konsekvensberegne på alternative valg, og der er skabt en terminologi, som reducerer risikoen ved misforståelse ved kommunikation mellem anlæggets mange aktører.