Udvikling af energieffektivt og helbredsfremmende lys til ældresektoren

Projektperiode: 2013 - 2015
Bygninger
Testopstilling af LED-lys i privat bolig 345-026

Testopstilling af LED-lys over spisebordet i en af de 20 private boliger som var med i projektet. Foto: Projektgruppen.

Projektet har derfor omfattet udarbejdelse af to LED-lysdesigns - et der varierer i styrke over dagen, og et der varierer i både styrke og farvesammensætning - der i randomiseret rækkefølge er blevet testet i 20 private boliger i Albertslund hos beboere over 65 år.

Resultat

Projektet har været grænseoverskridende på to områder; ét har været den tværfaglige projektgruppe, som en uomgængelig faktor for overhovedet at kunne gennemføre forskning i private hjem. Et andet har været, at så mange organisationer har haft direkte berøringsflade med forsøgsdeltagernes privatsfære gennem hele forsøgsperioden.

Projektholdet, der har testet døgnrytmeunderstøttende belysning hos ældre i private boliger, har bestået af forskere inden for sundhed, lysteknik og byggeri, teknikere, praktikere, myndighed, designere, fabrikanter og udviklere samt formidlere. På trods af såvel etiske som tekniske udfordringer forbundet med at skulle udføre forskning i private hjem, har beboere og forsøgsdeltagere haft en fælles interesse i projektet.

Det har stor indflydelse på alle parter – personligt og i det daglige professionelle arbejde – at belyse betydningen af forskellige lysfarver i hjemmet for os som mennesker, da vi alle bliver ældre.

Projektet har derfor omfattet udarbejdelse af to LED-lysdesigns - et der varierer i styrke over dagen, og et der varierer i både styrke og farvesammensætning - der i randomiseret rækkefølge er blevet testet i 20 private boliger i Albertslund hos beboere over 65 år.

Projektets formål har været at undersøge sammenhængen mellem kunstig belysning og ældres døgnrytme nærmere.

Andelen af medborgere over 65 vokser og vil fortsat gøre det frem mod 2040. Det er derfor af afgørende vigtighed for samfundet såvel som den enkelte borger, at ældre trives bedst muligt, længst muligt.

Dagslys påvirker både kroppens hormonproduktion og har dermed betydning for vores døgnrytme, humør og generelle trivsel. Men når øjnene ældes, bliver det sværere at optage lyset, og ældre kommer sjældent helt så ofte ud i dagslyset som yngre. Er det muligt at afhjælpe nogle af disse gener ved hjælp af kunstig belysning, kan der derfor være store gevinster at hente.

I denne forbindelse er det relevant at kigge på den energieffektive LED-teknologi, der efterhånden er så veludviklet, at det er muligt at styre både lysets styrke, farvetemperatur og spektrale fordeling, hvormed en naturlig dagslyscyklus kan efterlignes.

Projektet har derfor omfattet udarbejdelse af to LED-lysdesigns - et der varierer i styrke over dagen, og et der varierer i både styrke og farvesammensætning - der i randomiseret rækkefølge er blevet testet i 20 private boliger i Albertslund hos beboere over 65 år. Forsøget har omfattet dataindsamling ved baseline samt i slutningen af de to forsøgsperioder på hver tre uger bestående af øjenundersøgelser, aktivitetsmålinger, dagbøger og kvalitative spørgeskemaer samt spytprøver med henblik på at måle deltagernes melatonin-niveau.

Analysen af de indsamlede data viste, at de fleste deltagere havde en optimal døgnrytmeregulation, inden forsøget gik i gang, men for de, som ikke havde, kunne vi se, at en bedre indendørsbelysning øgede søvnkvalitet og velbefindende. Derudover var belysningsløsningen mere energieffektiv end en tilsvarende løsning med andre teknologier havde været - hvad enten man havdebenyttet glødepærer, halogen eller sparepærer.

Projektdeltagere

Gate 21
DTU Fotonik
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
Glostrup Hospital - Øjenafdelingen (Region Hovedstaden)
Signify Denmark A/S
Viso Systems ApS
ÅF Buildings Denmark 

Økonomi

Bevillingsår
2013
Tilskud
Kr. 1.990.214
61%
Egenfinansiering
Kr. 1.284.944
39%
Total budget
Kr. 3.275.158
Timer
4.030