Next practice – smarte kommunale data
Foto: Pixabay
Projektet undersøger hvordan de kommuner, som gør det bedst, har løst udfordringerne (best practices), så andre kommuner kan komme godt i gang.
Der er inden for bare de seneste 5 år sket en enorm udvikling i mulighederne for at indsamle, registrere, behandle, tilgængeliggøre, koordinere og anvende data fra bygninger.
Dette giver bygningsejere og driftsansvarlige fantastiske muligheder for at være på forkant med vedligehold og energirenovering, opnå bedre aktiv (energi)styring af deres bygninger, optimere indeklimaet for bygningernes brugere og realisere en markant reduktion i energiudgifterne.
Dette gælder naturligvis også inden for den kommunale bygningsdrift. Der er dog meget stor variation i, hvor langt landets 98 kommuner er kommet med at udnytte disse nye muligheder. Flere steder kan det konstateres, at mange brugbare data blot ligger og ”flyder” og ikke er tilgængelige eller bliver brugt i tilstrækkelig grad. I andre kommuner er man til gengæld kommet langt – eller er i hvert fald godt i gang– og råder over vigtige erfaringer over, hvad der ’trigger’ beslutninger om at gå i gang med effektiviseringstiltag (herunder smart brug af data), hvilke udfordringer, der skal løses, og hvordan de bliver løst – og viden om hvilke løsninger, der virker.
Denne viden, erfaringer og løsninger (best practices) kan - hvis den bliver gjort tilgængelig og anvendelig – inspirere og motivere andre kommuner til at komme i gang og få realiseret mulighederne. Samtidig vil denne viden kunne danne rammen om udvikling af ny praksis (next practice) og bidrage til effektiv energiledelse.
Projektet er undersøgt, hvordan danske kommuner arbejder med indsamling og anvendelse af drifts- og energidata fra deres bygninger, og hvordan data indgår i forbindelse med tilrettelæggelse af renovering og energieffektivisering af bygninger.
Der er fokus på at forstå hvilke udfordringer og problemstillinger, der er forbundet med at indsamle, behandle og anvende data – og hvordan man i praksis kan løse disse udfordringer. Samtidig undersøges det, hvilke løsninger og processer, der fungerer bedst, så andre kommuner kan høste af allerede indhentede erfaringer.
Undersøgelsen viser, at indsamling og anvendelse af energidata er en attraktiv investering, som kan give rigtig mange ”ekstra” penge i kommunekassen
Undersøgelsen viser, at kommunerne allerede er i gang med at indsamle energidata fra deres bygninger – i et eller andet omfang – og anvender det som input til drifts- og energioptimering og i forbindelse med energirenovering og arealoptimering.
Undersøgelsen viser ligeledes, at indsamling og anvendelse af energidata er en attraktiv investering, som kan give rigtig mange ”ekstra” penge i kommunekassen – ofte to cifrede millionbeløb (DKK) – især hvis indsamling og anvendelse af data sammenholdes med kommunens aktiviteter inden for energirenovering.
Kommunerne kan inspirere andre kommuner i forbindelse med indsamling og anvendelse af data
Det fremgår desuden af undersøgelsen, at der i kommunerne er mange forskellige indgangsvinkler, som kan inspirere andre kommuner i forbindelse med indsamling og anvendelse af (energi)data. Visse kan direkte kopieres, hvis de rette forudsætninger er på plads.
Undersøgelsen viser også, at der stadig er et stort potentiale for forbedringer, og at mange kommuner kæmper med flere udfordringer i forhold til både indsamling og anvendelse af data. Selvom der inden for bare de seneste 5 år har været en stor teknologisk udvikling, som har forbedret og forøget mulighederne for at indsamle og anvende data, er det en opgave, som ikke skal undervurderes. Det kræver ressourcer.
Hent alle anbefalinger til kommunerne i vedlagte notat
Mange bliver overrasket over omfanget af praktiske opgaver, der skal løses for at få tingene til at fungere, fx i forbindelse med etablering af målerinfrastruktur, opsætning af system, datavask og overvågning. Især i implementeringsfasen, skal der være et tilstrækkeligt antal medarbejdere dedikeret opgaven, med de rette tekniske kompetencer, og organisationen skal være på plads for, at data i sidste ende bliver anvendt.
Outsourcing af opgaver til eksterne partnere kan i visse tilfælde være en god idé, men det er vigtigt at være opmærksom på, at succesfuld outsourcing også kræver interne kompetencer.
Projektet har fundet syv områder, hvor kommuner kan forbedre deres praksis med at indhente data.
Hvis man skal i gang med – eller er i gang og skal videre med – indsamling og anvendelse af energidata, er det vigtigt at have en strategisk indgangsvinkel til opgaven. Man bør på forhånd forholde sig til, hvilke data man gerne vil have, hvordan de skal opsamles, hvordan de skal lagres, hvordan de skal bearbejdes (og valideres), og hvordan de skal koordineres med andre data, og i sidste ende hvordan de skal gøres tilgængelige og anvendes. Det er en stor fordel at se indsamling og anvendelse af data som en sammenhængende proces.
I undersøgelsen er der identificeret en række fælles forbedringsområder, hvor kommunerne via et samarbejde vil kunne forbedre deres praksis.
Data indsamling
Det er en afgørende opgave at have styr på. Det er samtidig et område med en hurtig og accelererende udvikling, og det er svært at forudse, hvilke nye teknologiske muligheder, der vil komme i fremtiden. Der er mange forskellige muligheder og teknologier som man skal forholde sig til, og det kan være svært at vælge og overskue fordele og konsekvenser af et valg. Samtidig er det et område, hvor der er stor forskel på priser
EMS systemer / Data platform
At have den rigtige platform til at lagre og bearbejde sine data er ligeledes centralt. Og også her finder der en hastig teknologisk udvikling sted, som kunne være relevant at samarbejde om.
Ressourceallokering
I interviewene med kommunerne står det klart, at ressourceallokering til arbejdet med dataindsamling og –anvendelse konsekvent bliver undervurderet – og det er en af de største udfordringer i forhold til at få succes. Det kan være svært at estimere, hvor mange ressourcer (mandetimer), der skal allokeres til de forskellige opgaver i hækkeløbet.
Outsourcing
Flere specifikke opgaver i relation til dataindsamling kan med fordel outsources til eksterne partnere. Men hvordan gør man helt konkret? Hvordan foregår det praktiske samarbejde? Hvordan udarbejder man kontrakten?
Udarbejdelse af udbud og valg af udbyder
Flere kommuner har oplevet at det er en stor udfordring at udarbejde udbud for dataindsamling, EMS system/data platform, energimærkninger, mv. At udarbejde et udbud er nærmest en disciplin i sig selv. Det er en opgave, der både kræver ressourcer og de rette interne kompetencer. Herudover er der også en række juridiske forhold, der skal adresseres.
Business cases og ROI beregninger (evt. en kursusdag)
Der er et stort forbedringspotentiale i forhold til, hvordan man i kommunerne arbejder med businesscases og udarbejder ROI-beregninger. Man anvender typisk en beregningsmetode, der er baseret på tilbagebetalingstid. Men den er ikke velegnet, og man bør i stedet gå over til metoder baseret på nutidsværdiberegninger.
Hvad er det optimale energiforbrug for en given bygning?
En helt central problemstilling i forhold til energioptimering af bygninger er at kunne bestemme det optimale niveau for energiforbruget for en given bygning. I dag sammenligner kommuner typisk en bygnings energiforbrug med energiforbruget for sidste år (samme måned), men dette er ikke nødvendigvis et godt mål for et optimalt energiforbrug. Et samarbejde mellem kommuner kunne skabe en mere præcis og velegnet praksis.
Projekt er afsluttet i maj 2020 og er udarbejdet i et samarbejde mellem Living Strategy Consulting , DitKlima, Himmerlands Energi- og Miljøforening og KL.
Emner
Mere information
351-023