Innovationspaneler - Etablering og test

Projektperiode: 2010 - 2012
Bygninger
Netværk sociale medier

Illustration fra Pixabay. 

Projektet viser, at der er flere forskellige succeskriterier for, at et netværk fungerer godt og har motiverede deltagere, som ønsker at dedikere den nødvendige tid og ressourcer. Det er især helt afgørende, hvem der er med i netværket, at man får inspiration og nye idéer, og at man oplever at deltagelse i netværk giver indflydelse.

Projektbeskrivelse

Der etableres fire innovationspaneler inden for hhv. Bygninger, Belysning, Køling samt Adfærd, barrierer og virkemidler. Panelerne, der består af en formand og 3-4 øvrige højt kvalificerede forskere, mødes halvårligt for at gøre faglig status inden for deres teknologiområde og komme med ideer til nye F&U-projekter. Der er afsat midler af til projektdeltagere i alle fire paneler.

Resultat

Projektet viser, at der er flere forskellige succeskriterier for, at et netværk fungerer godt og har motiverede deltagere, som ønsker at dedikere den nødvendige tid og ressourcer. Det er især helt afgørende, hvem der er med i netværket, at man får inspiration og nye idéer, og at man oplever at deltagelse i netværk giver indflydelse. Samtidig er det vigtigt, at der er god fremdrift, god stemning, et klart opdrag, klare roller og ansvar, og at der er udviklet velegnede værktøjer og processer. Aflønning er ikke så vigtig for de fleste, dog er det vigtigt, at man bliver kompenseret, hvis man skal bruge meget tid på en bestemt leverance.

Projektet viser også, at de personer, som kunne være relevante for et værdiskabende netværk, faktisk ikke har tiden til at deltage. Hvis de alligevel skal finde tiden til at deltage, så skal det være så spændende, at de ikke tør at blive væk! Og det stiller naturligvis store krav til, hvordan et netværk designes og driftes.

På baggrund af projektet er der foretaget justeringer i det eksisterende koncept samt udviklet nye forslag til netværksorganisering, der kan imødekomme ELFORSK’s fremtidige ønsker om input vedr. tendenser og udvikling.

Formænd og deltagere i innovationsnetværkene er i forløbet blevet bedt om at bedømme forskellige motivationskriteriers vigtighed og at vurdere i hvor høj grad, disse var til stede. Resultaterne fremgår af overstående figur. Disse resultater er sammen med observationsstudier og kvalitative interviews indgået i projektanalysen.

Det netværk, som er blevet analyseret i projektforløbet, er et ”designet netværk”, hvor formål og leverancer er stramt defineret, og hvor der samtidig er en struktur og et ledelses-setup bag. Erfaringer og konklusioner fra projektet kan derfor bedst anvendes i andre sådanne designede netværk, men det vurderes dog, at flere af konklusionerne også er relevante for uformelle faglige netværk (se figur til højre).

Mere information

Projekt nummer

342-048

Projektansvarlig
Living Strategy Consulting

Projektdeltagere

NRGi Rådgivning A/S
Viegand Maagøe A/S
DTU Fotonik
Teknologisk Institut
Rambøll A/S

Økonomi

Bevillingsår
2010
Tilskud
Kr. 829.625
57%
Egenfinansiering
Kr. 622.500
43%
Total budget
Kr. 1.452.125
Timer
1.270