Energieffektivisering gennem modelbaseret regulering og online optimering

Projektperiode: 2007 - 2012
Industri
GEA inddampningsanlæg 339-053

Efter indledende simuleringer bruges et GEA inddampningsanlæg hos Haldor Topsøe A/S og en kedelcentral hos Novo Nordisk til at demonstrere potentialet for energibesparelser i industriens processer ved at indføre modelbaseret regulering. Foto: Weel & Sandvig.

De udviklede modeller kræver dog stadigvæk ret deltaljeret kendskab til kølebehov, anlægskapacitet og karakteristik for at kunne anvise en næsten optimal drift. En erfaring fra projektet er, at fremskaffelse af sådanne data er ganske ressourcekrævende og tager tid.

Projektbeskrivelse

Efter indledende simuleringer bruges et GEA inddampningsanlæg hos Haldor Topsøe A/S og en kedelcentral hos Novo Nordisk til at demonstrere potentialet for energibesparelser i industriens processer ved at indføre modelbaseret regulering. I projektet søges denne nyudviklede metode også forenklet (light-udgave) til SMV’er.

Resultat

Projektets resultater er primært, at der er udviklet modeller til driftsoptimering af kølevandssystemer og varmeanlæg.

Eftervisning (simulering) af den modelbaserede reguleringsstrategi på to industrielle kølesystemer har identificeret meget store besparelsespotentialer (op til 80 %). Det lykkedes desværre ikke at afprøve reguleringsstrategien i praksis på et konkret køleanlæg for at eftervise, at det identificerede potentiale er inden for rækkevidde.

Med hensyn til varmeanlæg er der implementeret et modelbaseret optimeringssystem, som kan optimere driften enten mht. driftsøkonomi eller CO2-udledning.

Optimerende regulering har hidtil været forbeholdt forholdsvis få virksomheder, specielt med baggrund i løsningernes kompleksitet. Specielt for procesudstyr, som ikke indgår i de centrale processer, har der hidtil været begrænset fokus på reguleringsformen – og her har undersøgelserne i projektet indikeret, at der er mulighed for meget store energibesparelser. Besparelserne fremkommer både i kraft af optimal regulering af anlæg og i kraft af behovsstyring. 

De udviklede modeller kræver dog stadigvæk ret deltaljeret kendskab til kølebehov, anlægskapacitet og karakteristik for at kunne anvise en næsten optimal drift. En erfaring fra projektet er, at fremskaffelse af sådanne data er ganske ressourcekrævende og tager tid. Det er derfor ønskeligt, at modellerne gøres nemmere at implementere, end de er for nuværende.

Endelig påpeges, at store kølevandssystemer har  tendens til at blive designet ufleksible og dermed mistes et stort potentiale for driftsoptimering. 

Mere information

Projekt nummer

339-053

Projektansvarlig
Weel & Sandvig

Projektdeltagere

Haldor Topsøe A/S
Nielsen Automation
Novo Nordisk A/S

Økonomi

Bevillingsår
2007
Tilskud
Kr. 668.550
50%
Egenfinansiering
Kr. 675.200
50%
Total budget
Kr. 1.343.750
Timer
1.400