Energieffektive impulskølere

Projektperiode: 2008 - 2010
Industri
Vinder af ELFORSK Prisen 2011, impulskøler fra Vestfrost

Vinder af ELFORSK Prisen 2011 blev Teknologisk Institut sammen med Vestfrost og deres nye impulskøler. 

Ny impulskøler med det naturlige kølemiddel isobutan og flere andre forbedringer reducerede energiforbruget med 47-50 % i forhold øvrige impulskølere på markedet. 

Projektbeskrivelse

Gennem opstilling af matematisk model og energibalancer for impulskølere identificeres mulighederne for at energioptimere impulskølere, baseret på naturlige kølemidler. Impulskølere, der i stigende omfang opstilles ved kasseapparater i supermarkeder, kiosker og tankstationer, rummer et stigende energisparepotentiale. 

Resultat

Ny impulskøler med det naturlige kølemiddel isobutan og flere andre forbedringer reducerede energiforbruget med 47-50 % i forhold øvrige impulskølere på markedet.

Der er opstillet ca. 30.000 impulskølere i Danmark, som hver bruger i gennemsnit ca. 7 kWh/dag. Med den ny impulskøler er det totale besparelsespotentiale 105 MWh/dag eller 38.3 GWh/år.

Vestfrost har efter projektets afslutning arbejdet med kommercialisering af impulskøleren. Teknologien er desuden implementeret i andre modeller, som også markedsføres og sælges i dag.

Projektet fremstillede tre generationer af prototyper, som blev testet i klimakammer og holdt op mod testresultater fra en traditionel HFC-impulskøler fra Vestfrost.

Den nye impulskøler har forbedret luftcirkulation og lufttæpper foroven i køleren. Kølesystemet gør brug af en ny Danfoss kompressor, som har bedre egenskaber sammenlignet med den tidligere kompressor. Der gøres brug af en ny kondensator med stort overfladeareal, og denne kondensator er nem at rengøre med en støvsuger. Isoleringen af køleren er forbedret på flere måder uden at forøge isoleringstykkelsen. Det er forhindret, at der er kortslutning af luftstrømmen forbi kølesystemets kondensator. Den nye køler er mere enkelt at fremstille og dermed er produktet ikke dyrere sammenlignet med den eksisterende køler.

Projektet vandt ELFORSK Prisen 2011.

Mere information

Projekt nummer

340-037

Projektansvarlig
Teknologisk Institut

Projektdeltagere

Vestfrost A/S

Økonomi

Bevillingsår
2008
Tilskud
Kr. 1.042.175
56%
Egenfinansiering
Kr. 823.550
44%
Total budget
Kr. 1.865.725
Timer
2.850