Energieffektive 50+'ere

Når vi kigger på, om aldersgrupperne 50 – 59, 60 – 69 og 70 – 79 år historisk set har investeret ienergibesparelser inden for de seneste 10 år, er alle aldersgrupper godt med.

Det ser lidt anderledes ud, når der spørges til deres fremtidsplaner om at foretage investeringer for at opnå energibesparelser. Her ses en klar tendens til, at investeringslysten er faldende desto ældre boligejer er.

At der historisk har været en stor investeringslyst hos de 60 – 69 årige betyder altså ikke nødvendigvis, at det samme vil gælde for de boligejere, der i dag er i samme aldersgruppe. Årsagen til dette kan være mange – herunder strukturelle forhold omkring boligernes værdi.

Ud af samtlige respondenter svarer ca. 50%, at de fortsat vil investere op imod 50.000 kr. i boligen. Ved de allerede gennemførte energirenoveringer har der ikke været fokus på tilbagebetalingstid. Op til 46% svarer, at  tilbagebetalingstiden ikke havde nogen betydning. Når vi – via spørgeskemaet – introducerer begrebet ”tilbagebetalingstid” for respondenten, svarer de, at den vil have betydning for deres fremtidige investeringer. De har friværdig i boligen, men vil ikke bruge den på energirenovering. I stedet har de lagt penge til side, der kan bruges til formålet.

Generelt er der et meget lille kendskab til muligheden for at sælge sine kWh-besparelser til et netselskab. Kendskabsgraden falder med alderen. Hvor det er 66% af de 50 – 59-årige, der ikke kender ordningen, er det 74% af de 70-79-årige, der ikke kender den.

Dette er et tankevækkende – og et bekymrende – højt tal, da håndværkere og andre rådgivere har pligt til at oplyse boligejeren om mulighed for at sælge deres energibesparelser til et netselskab.

Analysen indikerer, at det især er boligejere i 50 – 59 års alderen (og formentlig også yngre målgrupper end undersøgelsen dækker, da de 50 – 59), man skal have fat i, hvis der skal foretages energirenoveringer og / eller, hvis vi vil have energieffektivitet ind som en naturlig indsats i forbindelse med de større renoveringer af boligen.

Boligejere i 50 – 59 års alderen svarer i analysen, at de har gennemført større energirenovering af deres bolig indenfor de seneste 10 år. Da disse ikke var en del af målgruppen for forprojektet, er denne aldersgruppe ikke nærmere undersøgt for holdninger, vilje og viden til gennemførelse af energibesparelser.

En anden vigtig konklusion af projektets resultater er, at boligejere generelt ikke har nogen viden om deres energiforbrug, hvor stort det er – og hvor meget de betaler for det. 45 – 50% (fordelt på el, vand og varme) mener, at deres forbrug ligger på ”middel” i forhold til andre boligejeres forbrug. Cirka 30 % mener, at de ligger under middel.

Analysen af resultaterne fra de 44 energigennemgange krydset med de samme boligejeres besvarelser i spørgeskemaet, viser en stor procentvis forskel imellem det, boligejer mener at vide, og det, energirådgiveren kan konstatere som fakta ved energigennemgangen.

Resultaterne viser, at det er vanskeligt for boligejer at finde ud af deres energiregninger, og de kan ikke skelne begreber som kWh, m3 og ”ledningsafgift” fra hinanden. De har derfor ingen konkret fornemmelse af, hvad en energienhed koster, og har dermed ikke nogen idé om, hvad der kan spares.

Samtidig viser kvalitetstjekket af spørgeskemabesvarelserne, at ca. halvdelen af boligejerne ikke har overblik over, hvilke energibesparelsesaktiviteter, der kan gennemføres i deres bolig.

En vigtig konklusion er endvidere, at ca. 70% af alle boligejere gerne vil have besøg af en uvildig energirådgiver til at foretage en energigennemgang af deres bolig, mens kun et forsvindende lille antal boligejere er interesseret i at betale for denne ydelse.