Energisyndere i lavenergibyggeri

Projektperiode: 2013 - 2015
Bygninger
Mind the gap

Mind the gap. Foto: Pixabay.

Resultatet af projektet vil blive et vigtigt redskab for fremadrettet at opnå af overensstemmelse mellem beregnet og faktisk energiforbrug og ikke mindst, for at kunne tydeliggøre overfor byggeriets parter, hvilke parametre, der er af særlig betydning herfor.

Resultat

Idé: At udvikle en metode, der kan gøre Be10 til et værktøj, der kan anvendes til at identificere energisyndere i lavenergibyggeri og som kan medvirke til at sikre, at lavenergibyggeri reelt performer som lavenergibyggeri.

Projektet har til formål at sikre at lavenergibyggeri reelt performer som lavenergibyggeri ved at udvikle ny viden og metoder, som kan motivere til og gøre det lettere at fokusere på reelt at reducere bygningers faktiske energiforbrug.

Værktøjer og metoder vil bidrage til, at Be10 kan anvendes i relation til bygningers faktiske energiforbrug (sådan at Be10 ikke kun har status som et ’teoretisk’ værktøj).

Projektet vil belyse årsagerne til underestimeringen af det forventede energiforbrug og få identificeret de områder, der skal være mest fokus på for reelt at sikre de ønskede lave energibehov.

Resultatet af projektet vil blive et vigtigt redskab for fremadrettet at opnå af overensstemmelse mellem beregnet og faktisk energiforbrug og ikke mindst, for at kunne tydeliggøre overfor byggeriets parter, hvilke parametre, der er af særlig betydning herfor.

Det er desuden målet at synliggøre overfor bygherrerne, hvilke parametre de selv kan have indflydelse på for minimering af energibehovet efter ibrugtagning af bygningen. Da fejlene i forhold til energieffektivitet kan relateres til alle byggeriets faser inkl. driftsfasen (jf. ovenfor) skal værktøjer, vejledninger og metoder individuelt eller i sammenhæng kunne adressere flere problemstillinger i byggeriets faser og være relevante for flere væsentlige nøgleaktører, dvs. bygherrer, bygningsejere, projekterende, udførende, driftsfolk, lejere og brugere.

Projektet vil (i første omgang) fokusere på kommunale bygninger (og renoverings- og nybyggerier). Projektet kan senere udvides til at omfatte private kontorbyggerier, den private boligmasse, mv.