Ansvarlig virksomhed

Projektdatabase

Projektdatabasen indeholder alle de projekter, som ELFORSK har støttet med midler. Der er en kort introduktion af projekternes formål og kontakt information for de igangværende projekter. For de projekter, som er færdige, er der en slutrapport med resultater, som du kan down loade.

Viser 1 - 25 af 395
Super integration - sektorkoblede fleksible supermarkeder
Projekt nummer
ELF231-511
Projektperiode: 2024 - 2026
Teknologisk Institut

Supermarkeder optimeres til sektorkobling. Ved at varmegenvinde mere eller mindre til fjernvarme kan forbruget til køleanlæggets kompressorer reguleres uden at påvirke temperaturen i kølemøblerne. I tillæg med fleksibilitet fra øvrigt elforbrug samt solceller frigøres et potentiale for fleksibilitetsydelser. Der udvikles strategier, som i realtid optimerer driften af disse tekniske anlæg ift. økonomiske og energimæssige hensyn.

Projekt nummer
221-497388
Projektperiode: 2023 - 2026
DTU Vind

e2flex projektet vil vi udforske hvordan kundernes præferencer påvirker deres forbrugsmønstre og hvis det kan forårsage udfordringer i distributionsnettet, fx pga. synkronisering af forbruget. Projektet vil udvikle fleksibilitetsprodukter som DSOerne kan bruge til at løse flaskehalsesituationer og analyser hvad værdien af fleksibilitet er.

Projekt nummer
221-496435
Projektperiode: 2023 - 2025
Viegand Maagøe A/S

Projektet ”Machine Learning til Energi- og Procesoptimering (MLEEP)” vil integrere machine learnings algoritmer direkte i 5 danske industrivirksomheder – alle med forskellige problemstillinger og udfordringer – og forsøge at belyse potentialer, muligheder og barrierer ved anvendelsen af kunstig intelligens til energi- og procesoptimeringer af produktionsanlæg.

Projekt nummer
353-029
Projektperiode: 2021 - 2023
Teknologisk Institut

Projektet afprøver en ny IoT sensor teknologi baseret på induktion. Der udvikles en styrringsstrategi til besparelse af elforbrug på plejecentre med anvendelse af den nye induktionsteknologi.

Projekt nummer
353-024
Projektperiode: 2021 - 2023
Teknologisk Institut

Projektet udvikler og demonstrerer en selvlærende prædiktiv CTS-styring, der kan levere det bedst mulige indeklima tilpasset brugeren ved samtidig optimering af energiforbruget.

Projekt nummer
353-014
Projektperiode: 2021 - 2023
DTU Fotonik

Projektet vil inkorporere større opmærksomhed på energibesparelser kombineret med lyskvalitet i kommende standarder og proaktivt skabe udviklingsmuligheder for danske virksomheder med fokus på energieffektiv belysning.

Projekt nummer
353-006
Projektperiode: 2021 - 2023
IQ Energy Nordic

Projektet afdækker og realiserer potentialer for energibesparelser på særligt ventilationsanlæg i kommunale bygninger ved brug af kunstig intelligens på data om energiforbrug, indeklima, vejr og tilgængelige bygningsinformation så som BBR, lokation og energimærke.

352-059_foto
Projekt nummer
352-059
Projektperiode: 2020 - 2022
Teknologisk Institut

I projektet er der udviklet både en designvejledning og et optimeringsværktøj, der begge gør det langt nemmere at sammensætte det rette, energioptimale vakuum- eller overtrykssystem i hvert enkelt tilfælde.

Der findes betragtelige muligheder for energieffektivisering af vakuumsystemer og overtrykssystemer. Disse muligheder kan realiseres gennem behovstilpassede tilgange til systemerne samt anvendelse af energieffektive komponenter og reguleringsmetoder.

352-046_3
Projekt nummer
352-046
Projektperiode: 2020 - 2022
MOE A/S

Projektet har undersøgt anvendelsen af generiske rum i stedet for rum med komplekse geometrier, hvorved der kan trænes metamodeller på de simplere generiske modeller. Undersøgelsen viste at de i høj grad kan erstatte de komplekse geometrier, med minimalt fald i præcision.

Formålet med projektet er at gøre simuleringsbaseret vurdering af performance for energi og indeklima lettere tilgængelig for beslutningstagere. Samtidig med at gøre det muligt at lave langt mere omfattende designundersøgelser, som omfavner de utallige muligheder i tidligt design

Projekt nummer
352-042
Projektperiode: 2020 - 2022
DTU Byg

Den datadrevne bygning kommer nu. Det vil vi udnytte til en systematisk dataindsamling baseret på IoT sensorer fra bygninger i drift, i et projekt som fokuserer på dels en datadrevet tillægsydelse til commissioningprocessen. Dels til en løbende opfølgning på det i bygningen leverede indeklima og energiforbrug, som samtidig bruges til kontinuert fejlsøgning på bygningens styring. 

Projekt nummer
352-037
Projektperiode: 2020 - 2021
DAMRC f.m.b.a.

Forsøg viser at der er et kæmpe potentiale ved regulering af køleprocessens tryk og flow i CNC-bearbejdningsmaskiner med energibesparelsesprocenter helt op til 30%.

Ved at justere og kontrollere flow- og tryk af køle-smøremidler i den spåntagende proces, pri­mært ved fræseprocesser, sigter dette projekt mod at kunne reducere industriens energifor­brug. Det tilstræbes, at emnets geometri og overfladekvalitet, samt værktøjets levetid forbliver upåvirket af støtteprocessernes ændrede flow og tryk.

Projekt nummer
352-036
Projektperiode: 2020 - 2021
DVI Energi A/S

Projektet vil understøtte en udfasning af fossile brændsler til individuel opvarmning. Der udvikles en varmepumpe (5-16kW), der anvender et naturligt kølemiddel (propan), hvilket imødekommer de problematikker, der findes ved de konventionelle kølemidler.

352-035_foto
Projekt nummer
352-035
Projektperiode: 2020 - 2022
SDU - Syddansk Universitet

Projektet har via eksperimentelle data karakteriseret elektricitetsforbruget af en kollaborativ robot, når den udfører en program linje under forskellige forhold.

Projektet vil udvikle nye metoder til programmeringen af robotter, som kan gøre det let og naturligt for brugerne at energioptimere programmering af robotten.

353-033_foto_end
Projekt nummer
352-033
Projektperiode: 2020 - 2022
Teknologisk Institut

Der er udviklet et koncept og en prototype for adaptiv svejseudsugning, for adaptiv svejseudsugning, hvor den udsugede luftmængde justeres til det aktuelle behov under hensyntagen til arbejdsmiljøet.

Projektet udvikler og demonstrerer nye intelligente løsninger til procesventilation med reducerede luftmængder, mindre anlæg, mindre energiforbrug til lufttransport og effektive muligheder for luftrensning, varmegenvinding og recirkulation.

352-032_foto_fan
Projekt nummer
352-032
Projektperiode: 2020 - 2022
Teknologisk Institut

Projektet har udviklet et nyt ventilationskoncept til ventilering af højloftede lokaler i Nordeuropa. Eksempler på højloftede lokaler er idrætshaller, lagerbygninger, industrihaller mv.

I projektet udvikles en ny metode til reduktion af elforbruget til ventilation, opvarmning og køling i store højloftede rum ved udnyttelse af kontrolleret træk/opblanding med omrøringsventilatorer. Projektet griber fat om vingedesignet og intelligent styring.

352-024_foto3
Projekt nummer
352-024
Projektperiode: 2020 - 2022
COWI A/S

Projektet har afdækket potentialet med udnyttelse af spildevand inden vandet ledes til kloaksystemet. Der er testet, hvordan varmepumper kan integreres i energirenovering og nybyggeri ved at dække varmebehovet.  Løsningerne har vist at de bidrager til at øge elektrificeringen af bygningernes energiforbrug og muliggør brug af varmepumper med en højere energieffektivitet.

Projektet tester, hvordan varmepumper kan integreres i energirenovering og nybyggeri ved at dække varmebehovet. Varmepumpen anvendes til at genvinde varme fra bygningens spildevand, inden vandet ledes til kloaksystemet. På den måde bidrager løsningen til at øge elektrificeringen af bygningers samlede energiforbrug, og det bliver brugerøkonomisk mere attraktivt at investere i varmepumper.

Foto til ELFORSK projekt 352-015
Projekt nummer
352-015
Projektperiode: 2020 - 2023
DTU Fotonik

Projektet havde til formål at opnå ny viden om LED-produkters levetid ved brug af den nye EU-holdbarhedstest, der blev introduceret i 2021. Der er udviklet et nyt monitoreringssystem og et nyt automatisk testsystem til holdbarhedstest af LED-produkter.

Testopstilling. Foto: Teknologisk Institut
Projekt nummer
352-011
Projektperiode: 2020 - 2022
Teknologisk Institut

Projektet har undersøgt kølesystemet og effekten af glaslåger for iscremefrysere med indbygget kølesystem. Der blev opnået en energibesparelse på 24,5 % ved at benytte en ny og mere effektiv kompressor med det naturlige kølemiddel.

Projektet vil reducere energiforbruget for salgskølemøbler med yderligere 10-15 %. Ved projektets afslutning vil producenten stå med et nyudviklet produkt, der kan betegnes som ”best-in-class”.

352-010_foto
Projekt nummer
352-010
Projektperiode: 2020 - 2022
BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet

Projektet har undersøgt, hvordan dynamiske elprisprodukter indvirker på husstandes elforbrug og hverdagspraksisser. Resultaterne peger på, at det har ingen eller marginal effekt på husstandes energiforbrug, når prisen på en kWh varierer i løbet af dagen.

Fleksibel elafregning bliver gradvist mere udbredt blandt danske husstande. Men hvilken be­tydning har det for husstandes elforbrug? Vil det føre til mere effektiv anvendelse af el? For nogle husstande vil det måske medføre højere elforbrug, mens det for andre vil reducere el­forbruget. Der mangler helt afgørende viden om dette. Derfor undersøger dette projekt, hvorvidt nogle typer af husstande er mere tilbøjelige til at vælge fleksibel elafregning end andre, og hvilken betydning fleksible priser har for forskellige typer af husstandes elforbrug.