Projektdatabase
Projektdatabasen indeholder alle de projekter, som ELFORSK har støttet med midler. Der er en kort introduktion af projekternes formål og kontakt information for de igangværende projekter. For de projekter, som er færdige, er der en slutrapport med resultater, som du kan down loade.
Supermarkeder optimeres til sektorkobling. Ved at varmegenvinde mere eller mindre til fjernvarme kan forbruget til køleanlæggets kompressorer reguleres uden at påvirke temperaturen i kølemøblerne. I tillæg med fleksibilitet fra øvrigt elforbrug samt solceller frigøres et potentiale for fleksibilitetsydelser. Der udvikles strategier, som i realtid optimerer driften af disse tekniske anlæg ift. økonomiske og energimæssige hensyn.
e2flex projektet vil vi udforske hvordan kundernes præferencer påvirker deres forbrugsmønstre og hvis det kan forårsage udfordringer i distributionsnettet, fx pga. synkronisering af forbruget. Projektet vil udvikle fleksibilitetsprodukter som DSOerne kan bruge til at løse flaskehalsesituationer og analyser hvad værdien af fleksibilitet er.
Formålet med EFFORT er gennem intelligent brug af data at sikre den grønne udvikling på Hirtshals havn.
Projektet ”Machine Learning til Energi- og Procesoptimering (MLEEP)” vil integrere machine learnings algoritmer direkte i 5 danske industrivirksomheder – alle med forskellige problemstillinger og udfordringer – og forsøge at belyse potentialer, muligheder og barrierer ved anvendelsen af kunstig intelligens til energi- og procesoptimeringer af produktionsanlæg.
Projektet vil fokusere på synkronreluktans motorer, og frekvensomformerne, der vil øge motorsystemernes effektivitet. Teknologierne demonstreres i tre fremstillingsvirksomheder.
Projektet afprøver en ny IoT sensor teknologi baseret på induktion. Der udvikles en styrringsstrategi til besparelse af elforbrug på plejecentre med anvendelse af den nye induktionsteknologi.
Projektet vil optimere og reducere elforbruget i enfamilieshuse med opvarmning fra jordvarme og luft-til-vand varmepumper.
Projektet vil konvertere elforbrug til en integreret løsning, hvor energibehovet minimeres ved at genvinde varme og bruge en varmepumpe.
Projektet udvikler og demonstrerer en selvlærende prædiktiv CTS-styring, der kan levere det bedst mulige indeklima tilpasset brugeren ved samtidig optimering af energiforbruget.
Der udvikles en intelligent adaptiv styring til varmepumpedrevne decentrale ventilationsanlæg.
Projektet vil inkorporere større opmærksomhed på energibesparelser kombineret med lyskvalitet i kommende standarder og proaktivt skabe udviklingsmuligheder for danske virksomheder med fokus på energieffektiv belysning.
Projektet afdækker og realiserer potentialer for energibesparelser på særligt ventilationsanlæg i kommunale bygninger ved brug af kunstig intelligens på data om energiforbrug, indeklima, vejr og tilgængelige bygningsinformation så som BBR, lokation og energimærke.
Der findes betragtelige muligheder for energieffektivisering af vakuumsystemer og overtrykssystemer. Disse muligheder kan realiseres gennem behovstilpassede tilgange til systemerne samt anvendelse af energieffektive komponenter og reguleringsmetoder.
Formålet med projektet er at gøre simuleringsbaseret vurdering af performance for energi og indeklima lettere tilgængelig for beslutningstagere. Samtidig med at gøre det muligt at lave langt mere omfattende designundersøgelser, som omfavner de utallige muligheder i tidligt design
Den datadrevne bygning kommer nu. Det vil vi udnytte til en systematisk dataindsamling baseret på IoT sensorer fra bygninger i drift, i et projekt som fokuserer på dels en datadrevet tillægsydelse til commissioningprocessen. Dels til en løbende opfølgning på det i bygningen leverede indeklima og energiforbrug, som samtidig bruges til kontinuert fejlsøgning på bygningens styring.
Ved at justere og kontrollere flow- og tryk af køle-smøremidler i den spåntagende proces, primært ved fræseprocesser, sigter dette projekt mod at kunne reducere industriens energiforbrug. Det tilstræbes, at emnets geometri og overfladekvalitet, samt værktøjets levetid forbliver upåvirket af støtteprocessernes ændrede flow og tryk.
Projektet vil understøtte en udfasning af fossile brændsler til individuel opvarmning. Der udvikles en varmepumpe (5-16kW), der anvender et naturligt kølemiddel (propan), hvilket imødekommer de problematikker, der findes ved de konventionelle kølemidler.
Projektet vil udvikle nye metoder til programmeringen af robotter, som kan gøre det let og naturligt for brugerne at energioptimere programmering af robotten.
Projektet udvikler og demonstrerer nye intelligente løsninger til procesventilation med reducerede luftmængder, mindre anlæg, mindre energiforbrug til lufttransport og effektive muligheder for luftrensning, varmegenvinding og recirkulation.
I projektet udvikles en ny metode til reduktion af elforbruget til ventilation, opvarmning og køling i store højloftede rum ved udnyttelse af kontrolleret træk/opblanding med omrøringsventilatorer. Projektet griber fat om vingedesignet og intelligent styring.
For at reducere CO2-emissioner og drage fuld fordel af billig, grøn elektricitet baseret på vedvarende kilder, vil vi videreudvikle SmartHeat, et intelligent boligvarmeanlæg, ved at udvikle et nyt, unikt og kompakt termokemisk varmebatteri.
Projektet tester, hvordan varmepumper kan integreres i energirenovering og nybyggeri ved at dække varmebehovet. Varmepumpen anvendes til at genvinde varme fra bygningens spildevand, inden vandet ledes til kloaksystemet. På den måde bidrager løsningen til at øge elektrificeringen af bygningers samlede energiforbrug, og det bliver brugerøkonomisk mere attraktivt at investere i varmepumper.
Projektet havde til formål at opnå ny viden om LED-produkters levetid ved brug af den nye EU-holdbarhedstest, der blev introduceret i 2021. Der er udviklet et nyt monitoreringssystem og et nyt automatisk testsystem til holdbarhedstest af LED-produkter.
Projektet vil reducere energiforbruget for salgskølemøbler med yderligere 10-15 %. Ved projektets afslutning vil producenten stå med et nyudviklet produkt, der kan betegnes som ”best-in-class”.
Fleksibel elafregning bliver gradvist mere udbredt blandt danske husstande. Men hvilken betydning har det for husstandes elforbrug? Vil det føre til mere effektiv anvendelse af el? For nogle husstande vil det måske medføre højere elforbrug, mens det for andre vil reducere elforbruget. Der mangler helt afgørende viden om dette. Derfor undersøger dette projekt, hvorvidt nogle typer af husstande er mere tilbøjelige til at vælge fleksibel elafregning end andre, og hvilken betydning fleksible priser har for forskellige typer af husstandes elforbrug.