Ansvarlig virksomhed

Projektdatabase

Projektdatabasen indeholder alle de projekter, som ELFORSK har støttet med midler. Der er en kort introduktion af projekternes formål og kontakt information for de igangværende projekter. For de projekter, som er færdige, er der en slutrapport med resultater, som du kan down loade.

Viser 1 - 5 af 5
Projekt nummer
352-037
Projektperiode: 2020 - 2021
DAMRC f.m.b.a.

Forsøg viser at der er et kæmpe potentiale ved regulering af køleprocessens tryk og flow i CNC-bearbejdningsmaskiner med energibesparelsesprocenter helt op til 30%.

Ved at justere og kontrollere flow- og tryk af køle-smøremidler i den spåntagende proces, pri­mært ved fræseprocesser, sigter dette projekt mod at kunne reducere industriens energifor­brug. Det tilstræbes, at emnets geometri og overfladekvalitet, samt værktøjets levetid forbliver upåvirket af støtteprocessernes ændrede flow og tryk.

351-035_foto
Projekt nummer
351-035
Projektperiode: 2019 - 2021
DAMRC f.m.b.a.

Projektet har gennem akustisk emission (Barkhaus Noise) været med til at dokumentere VSR-teknologiens effekt.

Gennem et succesfuldt Elforsk-projekt har vi påvist reduktion af energiforbrug med op mod 99% ved brug af VSR til materialenormalisering i stedet for varmebehandling (TSR). Som påpeget af de involverede industrivirksomheder skal projektet her automatisere, dokumentere teknologien og tilpasse den til industriens typiske emnestørrelser.

Test
Projekt nummer
351-031
Projektperiode: 2019 - 2021
DAMRC f.m.b.a.

DAMRC havde en hypotese om, at bearbejdningsstabilitet har en væsentlig indflydelse på energiforbruget ved en bearbejdningsproces. Projektet har testet hypotesen. Resultatet af målinger fra industrioptimeringerne på egentlige produktioner og laboratorieforsøgene har vist, at det er muligt at nå op til 40% reduktion i energiforbruget.

Gennem optimering af processer i spåntagende bearbejdning, primært dreje- og fræseprocesser, sigter dette projekt mod at reducere industriens energiforbrug. Via modal analyse optimeres bearbejdningsparametre for stabil og vibrationsfri bearbejdning. Antagelsen er, at en optimeret proces har lavere energiforbrug, hvilket søges bevist gennem komparativ analyse.

Nominerede til ELFORSK Prisen 2015 - AT Lighting
Projekt nummer
345-020
Projektperiode: 2013 - 2015
AT Lighting ApS

3D print åbner op for at bruge nye geometrier og inkorporere dem i det overordnede design med større dynamik end tidligere. Dels da køleevnen kan forøges og dels fordi man kan konstruere med færre dele. Den gevinst vi jagter er at køle mere og bedre rent passivt, så strømforbrugende systemer erstattes med mindre og helt grønne løsninger.