Projektdatabase

I projektet er det gennem teoretiske udredninger og tre konkrete cases anvist, hvordan Lean principperne kan øge effektiviteten i energirådgivningen og gøre det lettere for slutbrugere og energirådgivere at registrere og dokumentere opnåede energibesparelser.

Der er i projektet udviklet en metodik, der gør det muligt at formidle ensartede data om professionelle vaskemaskiner til beslutningstagere i bl.a. den almene boligsektor og offentlige institutioner.

Beregningerne viste, at der var en høj grad af fleksibilitet i forhold til de betydende parametre for systemet. Selv med store variationer på rørdiametre og højdeforskelle kunne man opnå naturlig cirkulation og hermed køling. Resultaterne viser, at hybridkøling fuldt ud kan måle sig med traditionelle anlæg med frikøling, som man kender fra anlæg i dag.

Konklusionen på projektet er, at det er muligt at spare op til 15 % af det totale energiforbrug på kølemøbler ved anvendelse af adaptiv kantvarmestyring og afrimning. Projektet har således medvirket til, at der i dag findes styringer til køle og frysemøbler på markedet, der giver en mere intelligent styring af internt elforbrug. 

Der er i samarbejde med branchens leverandører udviklet et komplet testgrundlag til vurdering af ventilationsaggregaters energimæssige egenskaber på grundlag af anerkendte danske og udenlandske standarder.

Den lille blå om Systemoptimering er for alle, der arbejder med at energieffektivisere elmotordrevne maskinsystemer.

Det vurderes, at sol-gel belægning af blæserhjul til tørretumblere er nu en kommerciel aktivitet. Laboratorieforsøg med en luft/vand varmeveksler belagt med sol-gel dokumenterer ingen målbar forskel i varmeovergangsegenskaber for en varmeveksler behandlet med sol-gel.

Undervejs i projektet blev der skabt kontakt til en engelsk ordning for energieffektive chillere. Denne ordning er en positivliste, som blandt andet er internetbaseret. Positivlisten bygger i høj grad på datamateriale fra Eurovent.

Med afsæt i Europumps frivillige mærkningsordning for vådløbere har projektet udviklet to entydige og objektive metoder til energimærkning af tørløber-pumper.

Ved en god beboerinformation og beboerinstruktion, samt ved indregulering og justering af anlæggene og automatik kan opnås en reguleringsfunktion i anlægget, der kan give energibesparelser.

Projektet bygger videre på resultater fra forprojektet 335-021. Den nye reguleringsstrategi med en driftstid på 56 % af året vil reducere elforbruget fra 843 kWh/ år til 251 kWh, svarende til en besparelse på 70 %.

Der er i projektet udviklet og demonstreret et luftkonditioneringssystem, der er baseret på affugtning med en varmedreven, våd sorptionsproces og adiabatisk køling.

Gennem indsamling af eksisterende data og udførelse af laboratorieforsøg etableres et teknisk grundlag for identificering af de mest energieffektive udsugningskomponenter til bolig- og industriventilation. Resultaterne udnyttes til udvikling af en energimærkningsordning for emhætte, sugehove, malesprøjtebokse og stinksssskabe.

Projektgruppen ombyggede sugehovene på demonstrationsanlægget hos Junckers Industrier A/S for at kunne nedsætte lufttransporthastigheden til 20 m/s. Efterfølgende målinger viste, at effektoptaget i sugesystemet blev reduceret fra 54 kW til 24 kW, svarende til en besparelse på 55 %.

Målingerne viser, at den nye pumperegulering ikke alene betyder et billigere og mere energieffektivt HVAC-aggregat, men også et anlæg med driftstekniske fordele. For at realisere dette potentiale skal der udvikles en ny type mini-pumpe (med effekt under 100 W), der kan reguleres kontinuert. Denne udvikling sker i ELFORSK-projekt 337-079.

Projektet 'Reduceret energiforbrug gennem optimeret luftflow i køleanlæg' har vist, at der er et besparelsespotentiale i eloptag ved at tænke luftfordelingen ind i designet af køleanlægget.

Laboratorieprøverne på de forskellige overfladers evne til at afvise kalkbelægning viste, at begge de tribologiske overflader havde gode kalkafvisende egenskaber.

Projektet har etableret et testmiljø, der kan give en status over pumpevirkningsgrader og systemvirkningsgrader afhængig af systemets pumpetype, størrelse, reguleringsform, behovsvariation og belastningsgrad.