Projektdatabase
Projektdatabasen indeholder alle de projekter, som ELFORSK har støttet med midler. Der er en kort introduktion af projekternes formål og kontakt information for de igangværende projekter. For de projekter, som er færdige, er der en slutrapport med resultater, som du kan down loade.
Supermarkeder optimeres til sektorkobling. Ved at varmegenvinde mere eller mindre til fjernvarme kan forbruget til køleanlæggets kompressorer reguleres uden at påvirke temperaturen i kølemøblerne. I tillæg med fleksibilitet fra øvrigt elforbrug samt solceller frigøres et potentiale for fleksibilitetsydelser. Der udvikles strategier, som i realtid optimerer driften af disse tekniske anlæg ift. økonomiske og energimæssige hensyn.
Projektet udvikler ”IoT-iTS” – en IoT baseret løsning til intelligent styring og overvågning af HVAC installationer i eksisterende og nye kontorbyggerier.
Projekt vil optimere systemet, således at den elektriske belastning bliver mere jævn ved hjælp af en ny styring, der sikrer, at der op- og aflades på hhv. batterier og varmepumpe på den mest effektive måde.
Projektets overordnede mål er at spare energi ved drift af køleanlæg ved at flytte forbruget fra dag til nat. Dette opnås ved at oplagre energi i form af is og sænke energiforbruget den efterfølgende dag ved at udnytte den lagrede energi.